Søgeresultater: 39

Det er 1939. Nazityskland. Landet holder vejret. Døden har aldrig haft så travlt før, og det ser ikke ud til at blive bedre. Liesel Memingers liv ændres, da hun ved sin brors grav får fat på en lille ting, der ligger begravet i sneen. Det er "Håndbog for kirkegårdsgravere". Bogen er blevet glemt der, og det bliver Liesels første bogtyveri. Derefter begynder en kærlighedsaffære med bøger og ord, efterhånden som Liesel lærer at læse af sin plejefar. Snart stjæler hun bøger fra nazisternes bogbrændinger, fra borgmesterens kones bibliotek, fra hvor der overhovedet kan findes bøger. Men det er farlige tider. Da Liesels plejefamilie skjuler en jøde i kælderen, både åbner og lukker det verden for Liesel.
"Bogtyven" er fortalt af Døden. Det er en historie om ordenes magt og bøgernes evne til at være sjælens føde.
Markus Zusak har med sin fantastiske og intense fortælleevne givet os en bog, der vil blive stående længe. Markus Zusak (f. 1975) er en australsk forfatter. Han blev født i Tyskland og er især blevet kendt for den prisbelønnede ungdomsbog "Bogtyven", der skildrer en ung piges liv i en lille tysk by under krigen.

Antony Beevor beskriver den menneskelige og militære tragedie mere levende, præcist og veldokumenteret end det nogensinde er set før. Dette er ikke blot historieskrivning - det er virkelighed, og man er med helt ude ved fronten.

Slaget om Stalingrad under 2. verdenskrig beskrives fra tyskernes første angreb i sensommeren 1942 til tilintetgørelsen af den 6. Tyske Armé og den tyske overgivelse i februar 1943. Beevor gør også rede for optakten: de tyske krigsforberedelser og lynkrigsoffensiven med Sovjetunionen sommeren 1941.

I alt 78 danske statsborgere blev dømt til døden ved retsopgøret efter befrielsen. 46 af dem blev henrettet; 32 blev benådet. Men var der en god forklaring på, hvem der fik lov at leve, og hvem der blev skudt?

 

Det er spørgsmålet, Henning N. Larsen undersøger nøje for hver af de 32 personer, som blev benådet ved en kongelig resolution i årene 1947-51.

 

I praksis havde hverken kongen eller domstolene det sidste ord i sagerne. Den afgørelse lå hos justitsministrene i de skiftende regeringer, og var dermed underlagt de skiftende politiske holdninger til dødsstraffens genindførsel efter anden verdenskrig.

 

Benådningerne var stærkt kontroversielle i samtiden - og er det også i dag. Her var tale om personer; som var dømt for overlagte drab på uskyldige civile, mishandlinger med seksuelle undertoner og andre grusomheder. Men var der, når de følelsesmæssige aspekter sies fra, nogle fællestræk i de 32 sager? Eller var der tale om en vilkårlig praksis, når en af besættelsestidens massemordere den 5. februar 1960, som den sidste dømte fra retsopgøret, kunne forlade fængslet som en fri mand?

 

Bogen portrætterer de 32 benådede; og herudover er der sektioner med generel belysning af den meget ekstraordinære situation i dansk retshistorie plus statistisk materiale om landssvigerne.
                                                                                                  
 

Henning N. Larsen(f. 1972) er bosat i Sønderborg og er i dag en populær foredragsholder. Henning N. Larsen er uddannet økonom er autodidakt historiker med indgående kendskab til besættelsestiden og er kendt for sin omfattende research, hvor han ofte finder data og vidnesbyrd, så begivenhederne må revurderes. Henning Larsen har tidligere skrevet Stikkeren – mord uden samvittighed(2010) og Modstanden – Valgene der skilte (2012).

Vintermænd er en roman om krigens gru. En historie om grænsen mellem det gode og det onde, om livet, om døden, om samvittigheden og om at tage uniformen af igen for at forsøge at blive den, man var. Efterhånden som Hitler strammer grebet om landet, begynder jorden dog at skride under brødrene. De bliver begge ufrivilligt involveret i nazistbevægelsen og kastet rundt i et spil, som de hverken kan acceptere eller kæmpe imod. Karl bliver forsyningsofficer ved fronten i både Frankrig og Rusland, mens Gerhard bliver medansvarlig for jødetransporter og senere kommandant i en koncentrationslejr. Begge tvinges de derud, hvor grænsen mellem godt og ondt bliver diffus, og sindet slår dybe revner.

Det danske skib SS Lars Kruse og dets besætning blev ofre for en af 2. Verdenskrigs værste katastrofer med tilnavnet ”Lille Pearl Harbor”. 2.574 giftgasbomber om bord på et amerikansk skib eksploderede under et tysk luftangreb mod den italienske by Bari og sendte en regn af sennepsgas ud over havnen. 17 skibe blev sænket, langt over 1.000 omkom, og giftgassen medførte ufattelige lidelser og død, som kunne have været undgået, hvis de allierede chefer ikke var gået i panik.

Den 5. maj 1945 var ikke kun en fredens dag i Danmark. Samtidig indledtes et omfattende opgør med 'landssvigerne': værnemagere, østfront-kæmpere, tyskerpiger og folk, der havde taget regeringens påbud om samarbejde med tyskerne for bogstaveligt. Nogle blev dømt som landsforrædere. I mange andre sager blev anklagen frafaldet. Men uden for retssalene ventede befolkningens eget opgør i form af udstødelse fra arbejdspladser, foreninger og lokalsamfund. På den forkerte side samler op på historien om landssvigerne og deres skæbne. Hvordan klarede disse mennesker sig både under opgøret, men også efter stormen havde lagt sig? Hvordan forholdt de sig til at være på den tabende side og at blive sat uden for samfundets normale rammer? Nogle valgte at skjule deres fortid, andre gjorde kampen for æresoprejsning til omdrejningspunktet i deres liv. I alle tilfælde fik deres valg afgørende betydning for både deres eget og deres efterkommeres liv. Bogen belyser gennem seks landssvigeres personlige historier, hvordan forholdet mellem landssvigere og den almindelige befolkning har udviklet sig fra efterkrigstiden og frem til i dag og diskuterer, hvor vellykket den danske model var i sammenligning med andre landes retsopgør.

Håndlangerne er en kortlægning af et ekstremistisk miljø og dets rødder i dansk nazisme og Schalburgkorpset, men er også et opgør med nogle af myterne om mennesker og modstandsbekæmpelse i Hipo.

I Dødsfuga fortæller Søren Mørch om årene efter Første Verdenskrig. For tyskerne var det et svidende nederlag, som skabte grobund for Hitler og nationalsocialismen, der på en gang repræsenterede det gode gamle og det flunkende nye og var modstykket til internationalismen i skikkelse af kommunismen. Begge ideologier efterlod blodige spor.

Albert er en midaldrende vejleder på RUC med formindsket selvværd og forstørret prostata. På en skiferie med familien i Østrig tager han en dag en pause alene væk fra familien og får ved et tilfældigt besøg i et lille kapel en chokerende og voldsom oplevelse. Er han overhovedet helt klar over sin egen familiehistorie? I sit forsøg på at afdække fortiden vikles han ind i en historie, der trækker tråde tilbage til anden verdenskrig og op til nutiden. Han gennemlever derefter et halvt års tid, hvor han får vendt op og ned på sin ellers så rolige tilværelse og må overveje både sine familiemæssige og sine arbejdsmæssige relationer. Den spændende historie udspiller sig i Roskilde, hvor Albert bor, og i Berlin, Provence og en lille by i Østrig.

"Sådan kørte vi i tre dage og tre nætter, uden at de åbnede dørene. Nogle blev syge, og enkelte døde, så det var næsten en befrielse, da toget standsede, og dørene blev åbnet, hvor vi fik frisk luft. Vi fik at vide, at det var Polen, og at det var i nærheden af Auschwitz. Det var mørkt, vi kunne ikke se. Der var en blanding af sne og mudder på jorden, og vi skulle ud. 'Schnell, schnell', det var de ord, vi hørte hele tiden." "Jeg har aldrig fortalt den historie, jeg her har fortalt, til nogen." Der er i dag kun få overlevende fra 2. Verdenskrigs lejre. Denne bog indeholder syv danske fangers fortællinger om deres tid i nazitysklands koncentrations- og udryddelseslejre. Vidnerne fortæller om liv og død og om hændelser, der har fulgt dem resten af deres liv. Bogen samler de enestående fortællinger til et kollektivt vidnesbyrd om ubegribelige begivenheder, som fortsat ikke må glemmes.

Du sidder nu med den roman i hånden, der har sat standarden for spionromanens konventioner. Den bliver ofte fremhævet som den første klassiker inden for sin genre. Scenen er Istanbul i slutningen af 30erne. Vores hovedperson, Graham, en anonym forretningsmand og ingeniør, der tilfældigvis er specialist inden for produktion af våben, er i Tyrkiet for at afslutte en handel med den tyrkiske flåde, hvilket han forventer, vil gå på fredelig og normal vis som så ofte før. Pludselig og uden grund oplever Graham et mordforsøg. Han ser sig viklet ind i farlige storpolitiske interesser, og nogen vil ham til livs. Man forsøger at myrde ham om bord på den italienske damper, hvor han rejser side om side med en satanisk, men dog troværdig, tysk intellektuel, en rumænsk lejemorder, en tyrkisk agent, en fransk kurtisane og hendes alfons og et fransk par, hvor manden er venstreorienteret, og konen er urokkelig reaktionær. Graham træder om bord på damperen ”Sestri Levante” og ind i en mareridtsagtig verden, hvor ven og fjende er umulige at skelne fra hinanden. Rejsen i frygt kan begynde …

Om forfatterens rejse til Polen med et tv-hold, som skal lave et dokumentarprogram om RAF-piloten Jørgen Thalbitzers ophold i tysk krigsfangelejr i det nuværende Polen, samt historien om hans mirakuløse flugt og sørgelige endeligt på Øresund i marts 1943.