Søgeresultater: 37

Året er 1943, og de amerikanske styrker gør sig klar til at gå i land på Sicilien, der regeres med hård hånd af Mussolinis fascistiske styrker. Men for at aktionen skal gå så gnidningsfrit som muligt, må amerikanerne gøre et modvilligt offer. Mafiabossen "Lucky" Luciano, som afsoner en lang fængselsstraf, må løslades for en periode for at hjælpe dem på Sicilien. Jack Higgins er pseudonym for den britiske forfatter Harry Patterson (f. 1929), som har skrevet en lang række krimier og spændingsromaner. Hans gennembrudsroman, "Ørnen er landet" fra 1975, blev oversat til mange fremmedsprog og solgte over 50 millioner eksemplarer verden over. Siden er det blevet til dusinvis af bøger og flere filmatiseringer, og Jack Higgins er anerkendt som en af det tyvende århundredes allerstørste krimiforfattere.

"Stellas genkomst" er en dramatisk roman i to dele om to kvindeskæbner.

Første del handler om den polske jøde Mirja, som sammen med sin mand Anton og deres to små børn må flygte over Østersøen i 1941. Destinationen er Øland, men turen ender ikke just, som hun havde håbet på.



Romanens anden del følger Marta i nutidens Danmark. Hun er barnebarn af polske flygtninge. Marta er plaget af skyld og skam – følelser der til sidst får hende til at forlade sin mand uden varsel. Marta søger indsigt i sine følelser. En indsigt der bringer hende tættere på Mirja – til trods for de mange årtiers adskillelse.

Rie Osted (f.1940) er en dansk forfatter, journalist, redaktør og klummeskribent. Rie Osted begyndte at arbejde som journalist i 1969 og har blandet andet været tilknyttet magasinet Jyske Vestkysten, ALT for damerne og Berlingske Tidende. Rie Osted debuterede med romanen "Kærlighed er en blå fugl" i 1985.

(Om bogens første del): "Det er en rigtig skæbnefortælling, forfatteren her har fået strikket sammen, og vel får hun noget forærende af dramatikken, men hun formår sandelig også at forløse sin historie og fange sin læser. Det er godt gået og i bedste forstand professionelt."

- Susanne Bertram, Kristeligt Dagblad



"En flot roman med to medrivende kvindeskæbner."

- Marianne Eilenberger, BT

Året er 1945 og foråret er godt på vej. I april får to søskende kontakt til en modstandsgruppe, og på helt tæt hold oplever de glæden og lettelsen, da befrielsen omsider er en realitet den 4. maj, og tyskerne efterfølgende begynder at trække sig tilbage.

Den danske forfatter Ole E. Christiansen (f. 1935) er uddannet lærer og har arbejdet som både lærer og skolebibliotekar. I 1964 udgav han sin første faglitterære bog under titlen "Rummet og stjernerne" om astronomi for børn, og i 1976 fik Christiansen sin romandebut med bogen "Slaven Ajan", som han selv illustrerede. I 1979 modtog han Danmarks Skolebibliotekarforenings børnebogspris, og netop børnebøgerne har igennem hele Christiansens forfatterskab været i centrum. Det er blandt andet kommet til udtryk med bøgerne "Skjolds mærkelige rejse" (1998) og den todelte serie "Heksen fra Orini" (1984). Ole E. Christiansens historiske bogserie "Historien om et sted" er en serie bestående af 10 bind. Hvert af seriens bind dykker ned i en spændende historisk periode og fortæller en historie fra netop denne tid. Serien kommer blandt andet omkring jernalderen, pesten, industrialiseringen og anden verdenskrig.

”Feltmadrasser”, ”Tyskertøse” blev de kaldt, de titusinder af danske kvinder, som under besættelsen var kærester en tysk soldat. De blev overfaldet, klippet og interneret, fordi de fraterniserede med fjenden, men også fordi de krænkede tidens seksualnormer, og deres seksualitet blev betragtet som national ejendom. Da historiker Anette Warrings bog oprindeligt udkom i 1994 fik den blændende anmeldelser og skabte stor debat. Denne nye udgave er forsynet med et stort nyt kapitel, der forklarer, hvorfor tyskerpigernes historie i mange år var fortiet, og hvorfor det har ændret sig, så de og deres børn med tyske fædre i dag har en plads i vores erindring om besættelsestiden.

I Djævlens dagbog får man via afslørende og hemmeligholdte optegnelser et skræmmende indblik i tankegangen hos en af Hitlers chefideologer, Alfred Rosenberg, der bl.a. formulerede nogle af de grundlæggende principper bag Det Tredje Riges masseudryddelser.
Bogen fortæller samtidig om den spændende jagt på Rosenbergs dagbog, som forsvandt efter Nürnbergprocessen og var væk i næsten trekvart århundrede, indtil den forhenværende FBI-specialagent Robert Wittman kom på sporet af den.
Dagbogen dækker perioden fra 1936 til 1944, og den loyale Hitlerrådgiver Rosenberg beretter udførligt om fortrolige møder med Føreren og hans nærmeste, Hermann Göring og Heinrich Himmler. Den indeholder også oplysninger om planerne for et besat Sovjetunionen efter krigen, og den fortæller om Rosenbergs overopsyn med massebeslaglæggelser og katalogisering af kunstværker fra private hjem, biblioteker og museer i hele det besatte Europa. Dagbogen er en førstehånds øjenvidneberetning, der kaster et provokerende og intimt lys over afgørende begivenheder under krigen og over den berygtede nazist, som var med at skabe det filosofiske grundlag for Det Tredje Rige. David Kinney er journalist og har skrevet til blandt andet New York Times. Har sammen med et team på Star Ledger vundet Pulitzerprisen i 2005. Robert K. Wittman var FBI’s chefefterforsker og ekspert i forbrydelser, der vedrørte kunst- og kulturverdenen. Han oprettede bl.a. FBI’s udrykningsenhed Art Crime Team.

I De sovendes land forsøger Eva Baronsky at fortælle os om vores muligheder for at forstå hinanden. Den 91-årige tyske ex-nazist brækker ryggen og den 23-årige Jelisaveta ansættes til at passe hende. Forholdet mellem de to kvinder er fint, indtil Wilhelmine opdager, at Jelisaveta er russisk.

En fortælling fra Norges udkant om en kærlighed i skyggen af anden verdenskrig. Roy Jacobsen følger med Hvidt hav mesterligt op på romanen De usynlige.

Året er 1944. Ingrid vender tilbage til sin barndomsø, Barrøy, som har ligget øde og forladt, siden moren døde, og familien blev spredt for alle vinde. Hun ruster sig til vinteren, for hun kender livet på øen helt ind i knoglerne, naturen, sliddet, ensomheden. Men hun er ikke alene. På uventet vis kommer hun til at opleve kærligheden i nogle intense vinteruger.


Pressen skriver: 
 

»Det, der især gør Hvidt hav interessant, er dens skildring af ydmyg og ekstrem selvopholdelsesdrift. […] så høj klasse, at romanen tager sin klare plads blandt årets store oplevelser: så kompositorisk og sprogligt tilfredsstillende og så gement spændende som noget litteratur, der skrives i dag.«
– Klaus Rothstein, Weekendavisen
 

»[…] her er en historisk hjemstavnsroman - næsten en opdatering af Amalie Skrams ' Hellemyrsfolket' - der kan den aldeles nutidige, iøjnefaldende og dog så diskrete sprogkunst at skrive mellem linjerne og mellem klippeskær og krusninger på et ' Hvidt hav'.«
***** – Søren Vinterberg, Politiken
 

»Jacobsen mestrer at lade den store historie indvæve i fortællingen om Barrøy, og romanen er et velkomment gensyn med den voksne Ingrid.«
– Kristin Vego, Information
 

»Roy Jacobsen viser med » Hvidt hav « , at han er kystfolkets mester. En virtuos skildrer af en kystkultur med fisk, bådsmandskab og naturen. Romanen er en eminent fortælling om en kærlighed i skyggen af anden verdenskrig.«
– Lone Lindvald Rasmussen, Helsingør Dagblad
 

»'Hvidt hav' er, som forgængeren, også en smuk og konkret poetisk bog.
– Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad

Sommeren 1939. 15-årige Julien Losier er flyttet fra Paris til en lille by i de sydfranske bjerge sammen med sin familie. I Paris råder uvisheden for fremtiden, og den jævnaldrende jødiske dreng, Benjamin Keller, får derfor lov at bo hos dem. Men også hernede dirrer luften af krigsrygter og -frygt. De to drenge får at mærke, at fremmede ikke er velkomne, uanset hvor de kommer fra.

Året er 1943. Tyske soldater marcherer i Danmarks gader, og seksårige Johna oplever for første gang, at hun er forkert. Hun er forkert, fordi hendes mor er jøde. Hun er forkert, fordi hun mangler sin venstre hånd. Og hun er forkert, fordi hun viser frygt og stiller for mange spørgsmål.



Snart hober hemmelighederne sig op, og Johna får svært ved at holde styr på, hvad sandheden er – og hvem hun er. Alt dette mister dog sin betydning, da hun må flygte for sit liv, skjule sig i bunden af en fiskerbåd og forlade sit land. Den røde paraply er en sand historie skrevet af en usædvanlig kvinde.



Efter krigen flyttede familien til USA, hvor Johna mange år senere forfattede sine erindringer i The Red Umbrella. Bogen har rørt og engageret sine engelsksprogede læsere, som blandt andet har sammenlignet Johnas historie med Anne Franks. Nu kan bogen for første gang læses på dansk. Efter krigen flyttede familien til USA, hvor Johna Christensen mange år senere forfattede sine erindringer i The Red Umbrella. Bogen har rørt og engageret sine engelsksprogede læsere, som blandt andet har sammenlignet Johnas historie med Anne Franks. Nu kan bogen for første gang læses på dansk.

Fodspor er 3 bind i den dramatiske fortælling om Maja, der under besættelsen blev stemplet som Tyskertøs. I efterkrigstidens DDR lever Hermann, Majas tyske kærlighed og Annas far, et trivielt og udsigtsløst liv. Året er 1961, men tidsmæssigt føres vi en stund tilbage til Tysklands sviende nederlag i 1945, og Hermanns flugt til fods med de fremadstormende russiske tropper i hælene. Ved fasterens dødsleje i 1961, får Hermann for første gang kendskab til, at han er far til et barn i Danmark. Det ændrer perspektivet og meningen med hans liv dramatisk. Tidspunktet falder uheldigvis sammen med, at DDR lukker sine grænser. Bag muren i Vest lever kvinden, han forlod, og barnet, han aldrig har set, uvidende om hans eksistens... 

Den første omfattende undersøgelse af sandheden bag brugen af narkotika i Det Tredje Rige. En øjenåbnende bog, der skildrer begivenhederne i Nazityskland og på de europæiske slagmarker i et nyt perspektiv – fra begyndelsen i 1933 til undergangen i 1945.
Det Tredje Rige var gennemsyret af stoffer: kokain, heroin, morfin og frem for alt metamfetamin, som blev brugt af alle fra fabriksarbejdere til husmødre og var afgørende for troppernes modstandskraft. Brugen af narkotika på de allerhøjeste niveauer svækkede også evnen til at tage beslutninger, når Hitler og hans følge søgte tilflugt i potentielt dødelige cocktails af stimulanser, administreret af lægen dr. Morell, efterhånden som krigens gang vendte sig mod Tyskland. Selvom narkotika ikke alene kan forklare 2. Verdenskrig eller krigens udfald, ændrer det vores forståelse af krigen.
DEN TOTALE RUS tilføjer en manglende brik til historien. Norman Ohler (f. 1970) er en tyskfødt romanforfatter og journalist. Han er mest kendt for sit ikke-fiktive værk "Den totale rus" fra 2015, der afdækker brugen af euforiserende stoffer i Hitlers Tredje Rige. Bogen blev en New York Times-bestseller og er oversat til 25 sprog.

Tom Buk-Swienty tager i Det ensomme hjerte læseren med på en dramatisk rejse gennem Det Tredje Rige. Bogen er fortællingen om den unge tysker Hans Horn, der under Anden Verdenskrig bliver hvirvlet ind i det nazistiske Tysklands vanvittige krig. Det ensomme hjerte er skrevet på baggrund af Hans Horns egne optegnelser. Via hans detaljerede og yderst troværdige erindringer, der bygger på dagbøger og andre samtidige personlige kilder fra krigens tid, og delvist med Hans Horn selv som fortæller, folder Tom Buk-Swienty en stor og usædvanlig fortælling ud om krigen i Europa, set gennem et følsomt og musikalsk menneske, der på første hånd oplevede de politiske forandringer og ikke mindst krigen på tætteste hold. Hans Horn emigrerede mærket for livet af krigens rædsler bagefter til Danmark, hvor han blev praktiserende læge og boede frem til sin død i 1989. Først i en sen alder blev han i stand til at omsætte sine oplevelser til ord og billeder. Han skrev det hele ned, men tegnede og malede også alt det dramatiske og skønne, han havde oplevet. Da han døde, efterlod han sig et kolossalt, gennemillustreret erindringsværk på over 5.000 sider. Det er dette helt enestående, dokumentariske materiale, der nu via Hans Horns børn, har fundet vej til Tom Buk-Swienty. "Jeg er et ubetydeligt barn af det 20. århundrede, der uden at ville det skulle blive vidne til mange mærkværdige, grusomme og skønne hændelser, mens jeg hele tiden bare prøvede at overleve på den ene eller anden måde …" Sådan indleder Hans Horn sine erindringer. Og på samme fantastiske måde fortsætter han sin beskrivelse af opvæksten i 30’ernes Tyskland, den gradvise men markante forandring i landet, nazificeringen og senere krigen og den uundgåelige indkaldelse til Wehrmacht. Derefter handlede det om overlevelse – om at ville livet og forsøge at manøvrere som tysk soldat i det krigshærgede Europa og ikke mindst overleve den forhadte Østfront. Bogen er gennemillustreret med Hans Horns egne, stærkt bevægende akvareller.