Søgeresultater: 7

Den danske forfatter Vagn Predbjørn Jensen voksede op i en lille by ved Vadehavet og havnede under den tyske besættelse på den forkerte side på grund af farens arbejde. I erindringsbogen ”Parentesen” fortæller han om opholdet i nazitidens Tyskland, om hjemkomsten til Danmark og om årtiers skam, mens han prøver at forstå, hvorfor hans forældre traf det valg, de gjorde.

Vagn Predbjørn Jensen nåede at færdigskrive sine erindringer før sin død i efteråret 2006. Bogen udkom første gang i 2007.

Vagn Predbjørn Jensen (1936-2006) var lærer og forfatter. Han begyndte at skrive i en alder af 19 år, men først i en alder af 44 begyndte han at henvende sig til forlagene med sine tekster. Han debuterede i 1983 med ”Tårnet i Atlantis”.

Heinz Wiesenhöfer voksede op i det fremstormende Nazityskland i 1930’erne og blev som soldat i Hitlers Luftwaffe indlemmet i det kolossale militærapparat, da han i 1941 var 19 år og allerede uddannet ingeniør.

"Heinz i Hitlers Luftwaffe" indeholder optegnelser og vidnesbyrd fra et land, som havde tabt 1. Verdenskrig, hvorfor mange ønskede oprejsning. Under nazisternes fremmarch i ’Det Tredje Rige’ lærte alle tyskere at tro på en bedre fremtid, hvor ingen ville sulte, hvor alle fik uddannelse eller arbejde, og hvor Tyskland ville udvikle sig til en stærk stormagt. Ganske få så, hvilken fanatisme, manipulation, vanvid og død, nazisternes ideologi medførte. Klarsynet kom for de fleste først, da løbet var kørt.

I denne bog skriver Heinz om sin opvækst, uddannelse og involvering i krigen, om lemlæstelse og om at slå ihjel for at overleve. Og også om en stormende forelskelse i en dansk pige. Heinz fortæller, at han var glad for ved krigens afslutning ikke at vide, hvad fremtiden skulle bringe.

Heinz ønsker på ingen måde nogen gentagelse af denne epoke, og det er i den ånd, hans vidnesbyrd nu kommer frem.

Susanne Kragh (f. 1957) er bank- og kontoruddannet og arbejdede på folkeregisteret i København, da Heinrich ’Heinz’ Wiesenhöfer i 2008 ønskede hjælp til at finde en dansk pige, han mødte under Anden Verdenskrig. Susanne Kragh, der altid har haft en stor interesse for historie, har med bogen ”Heinz i Hitlers Luftwaffe” hjulpet med at formidle Heinz’ spændende fortælling.

BARN AF MIN TID er en erindringsbog og en dagbog fra Hitlertiden. Dens hovedtema er imidlertid ikke nazismens rædsler og grusomheder, men beretningen om en emigration der gik godt og en barndom, hvor truslerne kun usynligt var til stede. Bogen giver et livligt billede af en akademisk og musikalsk dommerfamilie i Hamborg. Alt er tryghed – indtil 1933, hvor Maria er 7 år gammel. Med ét er alt forandret: emigration til Danmark, et nyt sprog, en ny verden. Og socialt en tilværelse i økonomisk afhængighed. Men for pigen Maria betyder emigrationen også alt det spændende og nye: en ny skole, danske salmer, Siegfried og Gøngehøvdingen i én lystig blanding. Efter 9. april 1940 trækker det sammen på ny. Familien Marcus kommer efter en dramatisk men vellykket flugt til Sverige. Et ophold, som kommer til at vare to år og som i bogen beskrives detaljeret gennem faderens og den 17-årige Marias egne dagbogsoptegnelser – en ung piges dagbog om at være dansk flygtning i Sverige, nye venner, ny poesi, det første kys og hvad dermed fulgte.

BARN AF MIN TID er en bog om, hvordan det opleves at blive rykket op med rode i en tidlig alder – og mærke hvordan det er at skyde nye rødder.

En bog om kultursammenstød på godt og ondt. Om at være fremmed.

Men først og fremmest er BARN AF MIN TID et selvportræt af en ung pige, der kæmper stædigt for at finde kærligheden og meningen med livet og sig selv – det store @»J@« i passet: hvad vil det sige at være jøde?

Når løget skrælles er den tyske forfatter Günter Grass' stærkt omdiskuterede erindringsbog. Grass levede 1927-2015, og bogen udkom oprindeligt på tysk i 2006 og på dansk i 2007. I en stadig vekslen mellem fortid og nutid, klarhed og tvivl bevæger forfatteren sig fra de smertefulde krigserindringer om bl.a. tiden i Waffen SS over tilblivelsen som billedkunstner, til han bryder igennem som romanforfatter med Bliktrommen.

En dag i august 1947 står David Rosenberg den mand der senere skal blive forfatterens far af toget i Södertälje. Det er sidste stop på en lang rejse fra Auschwitz og nazisternes udryddelseslejre i Polen og Tyskland. Her i den lille by i det gryende moderne Sverige genforenes han efter et stykke tid med sin ungdoms elskede. Sammen forsøger de at begynde forfra skabe sig et nyt liv og stifte familie. Men skyggerne fra fortiden indhenter ham.

To træer i Jerusalem er forfatteren Cornelia Schmalz-Jacobsens erindringer fra sin barndom i Hitlers Tyskland.

Det er på én gang et vidnesbyrd fra et krigsbarn under et terrorregime og samtidig en helt usædvanlig fortælling om menneskeligt mod. Cornelias forældre, Eberhard og Donata Helmrich, hørte nemlig til blandt de – alt for få – mennesker, der valgte at sætte sig op imod naziregimet. De satte deres egne og deres børns liv på spil i forsøget på at redde deres jødiske medborgere fra en skæbne værre end døden.
I dag er de – ligesom blandt andre Oskar Schindler – hædret med hver deres træ i mindealléen Yad Vashem i Jerusalem.

AT FORSTÅ ER IKKE AT TILGIVE handler om at blive deporteret som 15-årig til Theresienstadt og slutter med refleksioner om det umulige i at tilgive, om tro og det svære, men nødvendige arbejde i dagligt at konfrontere sine dæmoner ved at fortælle og tale om de grusomme oplevelser. Bogen føjer et vigtigt kapitel til erindringslitteraturen fra Anden Verdenskrig ved at fokusere på kunsten at overleve et krigstraume.