Søgeresultater: 14

Den 19. september 1944 opløste tyskerne det danske politi, og næsten 2000 danske betjente blev anholdt.

DET MÅ ALDRIG SKE IGEN er den unge betjent Anton Guldbæks beretning om det, der begyndte med at være en almindelig dag på kontoret og endte med otte måneder i helvede. Om turen fra Aalborg til Frøslevlejren, fra koncentrationslejrene Neuengamme og Buchenwald og videre til krigsfangelejren Mühlberg. Og tilbage igen med "de hvide busser" til Sverige, hvor han opholdt sig frem til Befrielsen.

En velskrevet, usentimental og gribende personlig fortælling, der giver et enestående indblik i et stykke Danmarkshistorie, vi aldrig må glemme. En øjenvidneberetning, som familien først nu, 70 år efter, har ønsket at udgive til minde om det danske politis sværeste periode.

I alt 78 danske statsborgere blev dømt til døden ved retsopgøret efter befrielsen. 46 af dem blev henrettet; 32 blev benådet. Men var der en god forklaring på, hvem der fik lov at leve, og hvem der blev skudt?

 

Det er spørgsmålet, Henning N. Larsen undersøger nøje for hver af de 32 personer, som blev benådet ved en kongelig resolution i årene 1947-51.

 

I praksis havde hverken kongen eller domstolene det sidste ord i sagerne. Den afgørelse lå hos justitsministrene i de skiftende regeringer, og var dermed underlagt de skiftende politiske holdninger til dødsstraffens genindførsel efter anden verdenskrig.

 

Benådningerne var stærkt kontroversielle i samtiden - og er det også i dag. Her var tale om personer; som var dømt for overlagte drab på uskyldige civile, mishandlinger med seksuelle undertoner og andre grusomheder. Men var der, når de følelsesmæssige aspekter sies fra, nogle fællestræk i de 32 sager? Eller var der tale om en vilkårlig praksis, når en af besættelsestidens massemordere den 5. februar 1960, som den sidste dømte fra retsopgøret, kunne forlade fængslet som en fri mand?

 

Bogen portrætterer de 32 benådede; og herudover er der sektioner med generel belysning af den meget ekstraordinære situation i dansk retshistorie plus statistisk materiale om landssvigerne.
                                                                                                  
 

Henning N. Larsen(f. 1972) er bosat i Sønderborg og er i dag en populær foredragsholder. Henning N. Larsen er uddannet økonom er autodidakt historiker med indgående kendskab til besættelsestiden og er kendt for sin omfattende research, hvor han ofte finder data og vidnesbyrd, så begivenhederne må revurderes. Henning Larsen har tidligere skrevet Stikkeren – mord uden samvittighed(2010) og Modstanden – Valgene der skilte (2012).

AUTENTISK ROMAN OM FLUGTEN I OKTOBER ’43.

Jøderne i Husaby er en usædvanlig roman. Forfatteren, OTTO GELSTED (1888-1968), var højt estimeret dansk digter, kritiker og oversætter. Som kommunist og anti-nazist måtte han flygte over Sundet i oktober 43 og levede som flygtning i Sverige.

Hér nedskrev han, dag for dag, reportageromanen Jøderne i Husaby, den eneste roman han nogensinde skrev. Bogen udkom på svensk i 1944 og på dansk i 1945 under titlen Flygtninge i Husaby.

Som reportageroman og dokument ligner den ikke noget andet i dansk litteratur; det særlige er at en stor digter på flugt havde overskud til at fastholde dramaet og miraklet i oktober 1943, mens det udfoldede sig.

Bogen er forsynet med indledning af HANS HERTEL, professor i litteratur og prisbelønnet forfatter til en lang række bøger, senest den anmelderroste Poul Henningsen-biografi (2012). I indledningen udfoldes Gelsteds glemte biografi og det vitale emigrantmiljø i Sverige på grundlag af breve og andre nyfundne kilder. Otto Gelsted (1888-1968) var dansk forfatter, kritiker og oversætter med en central placering især i mellemkrigstidens kunstneriske og politiske miljøer.

Historien om frihedskæmperen Svend Otto Nielsen, med dæknavnet John, som sammen med Flammen og Citronen var blandt besættelsestidens største sabotører.

Den 9. december 1943 blev John taget af Gestapo efter en dramatisk flugt på cykel gennem Østerbros gader. Hårdt såret blev han bragt til tyskernes hovedkvarter i København. Inden tilfangetagelsen havde han sammen med sine kam­ merater i Holger Danske udført en lang række dristige sabo­ tageaktioner mod blandt andet Riffelsyndikatet i Tuborg Havn. Dette er hele historien om frihedshelten, skolelæreren og charmøren, som endte sine dage på henrettelsespladsen i Ryvangen i april 1944.

"En af Holger Danskes modigste og dygtigste sabotører. Han led­ ede en række dristige og veludførte aktioner. Han arbejdede som et urværk og tilsyneladende uden nerver. Hans gruppe var i lange tider i aktion næsten hvert døgn, og intet job var for vanskeligt for ham. Han var sikker på, at alt kunne gøres, hvis blot man forberedte det rigtigt. John var fantastisk afholdt af sine folk. De havde ubegrænset tillid til ham. De troede faktisk, at de var usårlige, når bare han var med." - Jens Lillelund, modstandsmand i Holger Danske, om John

"En meget spændende og underholdende bog der fortæller en vigtig historie. Jeg vil klart anbefale bogen, da jeg ved at der er en stor læserskare til denne slags litteratur. Bogen er meget letlæst, og sproget der benyttes er smukt og flydende, hvilket bevirker at de knap 200 sider på det nærmeste læser sig selv." - Lektør: Lars Ovesent

"Fængslende læsning. Spændingen i bogen stiger for hver side." - Historie-Online Thomas Hjortsø (f. 1958), journalist, ansat på DR-nyheder. Forfatter til flere bøger, heriblandt Den dyre flugt - pengenes strøm under redningen af de danske jøder i 1943 (2010) og Alt er muligt på Balkan (1999).rnrnPreben Lund (f. 1955), journalist, ansat på DR­nyheder og vært på Radioavisen. Forfatter til flere bøger, heriblandt Sindssyg i Gerningsøjeblikket? (2011) og Statsadvokaten (2012).

Den 5. maj 1945 var ikke kun en fredens dag i Danmark. Samtidig indledtes et omfattende opgør med 'landssvigerne': værnemagere, østfront-kæmpere, tyskerpiger og folk, der havde taget regeringens påbud om samarbejde med tyskerne for bogstaveligt. Nogle blev dømt som landsforrædere. I mange andre sager blev anklagen frafaldet. Men uden for retssalene ventede befolkningens eget opgør i form af udstødelse fra arbejdspladser, foreninger og lokalsamfund. På den forkerte side samler op på historien om landssvigerne og deres skæbne. Hvordan klarede disse mennesker sig både under opgøret, men også efter stormen havde lagt sig? Hvordan forholdt de sig til at være på den tabende side og at blive sat uden for samfundets normale rammer? Nogle valgte at skjule deres fortid, andre gjorde kampen for æresoprejsning til omdrejningspunktet i deres liv. I alle tilfælde fik deres valg afgørende betydning for både deres eget og deres efterkommeres liv. Bogen belyser gennem seks landssvigeres personlige historier, hvordan forholdet mellem landssvigere og den almindelige befolkning har udviklet sig fra efterkrigstiden og frem til i dag og diskuterer, hvor vellykket den danske model var i sammenligning med andre landes retsopgør.

Håndlangerne er en kortlægning af et ekstremistisk miljø og dets rødder i dansk nazisme og Schalburgkorpset, men er også et opgør med nogle af myterne om mennesker og modstandsbekæmpelse i Hipo.

Frede er vokset op i vajsenhuset; under besættelsen er han havnet ude i Lyngkær på Vestkysten, hvor han støber betonbunkere for besættelsesmagten. Derude i klitterne er der penge at tjene, og danske entreprenørfirmaer tager sig godt betalt; de er i gang med et af danmarkshistoriens mest storstilede byggerier. Det er en broget forsamling, der arbejder derude. Mange solide arbejdsmænd, der har fået anvist arbejdet af deres fagforening, men også mere farverige eksistenser rører i den grå beton, døgenigte og drukkenbolte, spillefugle og lette damer, smånazister, kriminelle – og københavnere. De er her alle, og de flokkes om pengene; det er arbejde for tyskerne, betalt af den danske stat. Eventyret slutter ved befrielsen; pengeombytningen og retsopgøret bliver kostbart – også for Frede. Da de mange tusinde tyske soldater forlader Danmark og erstattes af lige så mange tyske flygtninge, åbner der sig nye muligheder, som Frede bestemt forstår at udnytte. Vestkystbunker er en dokumentarisk roman om danmarkshistoriens mærkeligste byggeri, bunkerne langs den jyske vestkyst. Et byggeri der lagde et solidt fundament under årtiers boligmangel. Det var gråt og meget farverigt, hvad der foregik i klitterne.

Dorthe Emilie Røssell var seks år, da anden verdenskrig brød ud. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun Sct. Hansaften i 1944 af Gestapobødlen Ib Birkedal Hansen. Grædende spørger den lille pige, hvornår hun vil få sin far at se igen. Hvortil Birkedal svarer: Hvis han ikke er kommet tilbage inden for en time, har jeg stillet ham op ad en mur og skudt ham. "En enestående beretning." Berlingske Tidende 5 ***** "Oplagt til undervisning." Folkeskolen.

Roman af Jørgen-Bent Kistorp (1925-1993) om to unge mænd der mere af eventyrlyst end af fædrelandskærlighed stjæler og videresælger tyske våben under besættelsen.

En række kendte mennesker, født i årene 1930-1940, fortæller om deres personlige oplevelser om en opvækst i et årti, der var præget af besættelse, vareknaphed og hårde isvintre, men også af fællesskab og hjælpsomhed. Ingen af bidragene har været publiceret før.

Skribenterne er: Niels Barfoed, Hanne Bech Hansen, Vigga Bro, Hans Hertel, Kjeld Hillingsø, Jørn Hjorting, Bent Jørgensen, Olaf Nielsen, Hanne Marie Svendsen, Poul Thomsen, Henrik Voldborg, Niels Birger Wamberg, Jane Aamund.

"Fortællingerne handler om livet som barn i en tid, der har sat sig dybe spor. Nogle oplevede ikke krigshandlingerne helt tæt på og beskriver en barndom med frihed fra de voksne, skolegang og fællesskab. Andre oplevede krigen helt tæt på med fædre, der deltog i modstandskampen, og Bent Jørgensen fortæller stærkt om sit russiske år på Bornholm med den russiske besættelse (...) Bogens 13 barndomsfortællinger beskriver levende og nuanceret, hvordan det var at være barn under 2. verdenskrig forskellige steder i Danmark."
- Rikke Bruun, lektør

AT FORSTÅ ER IKKE AT TILGIVE handler om at blive deporteret som 15-årig til Theresienstadt og slutter med refleksioner om det umulige i at tilgive, om tro og det svære, men nødvendige arbejde i dagligt at konfrontere sine dæmoner ved at fortælle og tale om de grusomme oplevelser. Bogen føjer et vigtigt kapitel til erindringslitteraturen fra Anden Verdenskrig ved at fokusere på kunsten at overleve et krigstraume.

Præcis klokken 11 hylede sirenerne ildevarslende over hele landet. Det skulle blive en af de mest dramatiske dage under besættelsen. I de følgende timer satte tyskerne det danske politi ud af funktion i en storstilet og blodig aktion, og da den 19. september 1944 var omme, var 2.000 betjente på vej til en uvis skæbne i tyske koncentrationslejre. Af dem vendte mange hjem, men ingen uden ar på sjælen. Frank Bøgh fortæller i denne bog historien om den 19. september 1944, som de danske politifolk selv huskede dagen. Time for time følger vi deres oplevelser under tyskernes “Aktion Möwe”, som forandrede danskernes hverdag under besættelsen – til det værre. 19. September - Da politiet blev taget er lettilgængelig, oplysende og fyldt med uafrystelige øjebliksbilleder fra en både kaotisk og skelsættende dag i Danmarkshistorien. politibetjente, politi, besættelsestiden, historie, Danmark, 1940-1949