Søgeresultater: 170

En fortælling om dansk ungdom under besættelsen. Holger trækkes ind i en sabotagegruppe, der ledes af den effektive Christian - men samtidig forelsker han sig dybt i Christians kone, Gerda. Modstandskampen beskrives med en intens spænding, der dog ikke overskygger, at DE NØGNE TRÆER er en af Danmarks helt store kærlighedsromaner.

De fem forbandede år kalder man besættelsestiden mellem 1940 og 1945. Tiderne var hårde i Danmark med rationering, restriktioner og mørklægning i både bogstavelig og overført betydning. Storm P. var en af de danske kunstnere, der var med til at holde modet oppe hos den undertrykte befolkning. Han besad en enestående evne til at skildre dagligdagen under besættelsen på en måde, så danskerne forstod de vigtige pointer og vittigheder, der gik hen over hovedet på tyskerne. Poul Carit Andersen (1910-1982) var en dansk forfatter og forlægger. Han debuterede som forfatter i 1933 med bogen "Små træk af den classenske legatskole historie" og stiftede i 1940 Carit Andersens Forlag, som udgav en lang række bøger om kulturhistorie og humaniora samt skønlitteratur. Poul Carit Andersen var en flittig forfatter hele livet igennem og udgav over ti bøger hovedsageligt om litteraturhistorie.

Den danske modstandskvinde Kate Fleron har i denne bog fra 1945 samlet en række spændende beretninger om danske kvinder, der på den ene eller anden måde deltog aktivt i modstandskampen under besættelsen. Hun lader de pågældende kvinder få ordet, og bogen giver dermed et enestående indblik i, hvad der egentlig skete i Danmark under besættelsen.

Kate Fleron beskriver de konkrete aktioner, som kvinder risikerede livet i, og beretter om de kvinder, der skred til handling, efter deres mand, bror eller søn var blevet henrettet af tyskerne, og som stolt satte livet på spil for den sag, deres kære havde givet livet for.

"Kvinder i modstandskampen" er både saglig og bevægende og er således et vigtigt dokumentarisk bidrag til belysning af et kapitel af besættelseshistorien, som i den grad fortjener mere opmærksomhed. Kate Fleron (1909-2006) var dansk modstandskvinde, journalist og forfatter. Hun spillede en vigtig rolle under besættelsen, hvor hun var en del af modstandsorganisationen "Frit Danmark", hvis blad hun senere blev redaktør på. Efter krigens afslutning fik hun sæde i Frihedsbevægelsens Samråd, som i sommeren 1945 afløste Danmarks Frihedsråd, og i 1972 modtog hun PH-prisen for sit store bidrag til dansk kultur- og åndsliv. Kate Fleron udgav blandt andet debatbøger, romaner og artikler om aktuelle politiske forhold.

”Feltmadrasser”, ”Tyskertøse” blev de kaldt, de titusinder af danske kvinder, som under besættelsen var kærester en tysk soldat. De blev overfaldet, klippet og interneret, fordi de fraterniserede med fjenden, men også fordi de krænkede tidens seksualnormer, og deres seksualitet blev betragtet som national ejendom. Da historiker Anette Warrings bog oprindeligt udkom i 1994 fik den blændende anmeldelser og skabte stor debat. Denne nye udgave er forsynet med et stort nyt kapitel, der forklarer, hvorfor tyskerpigernes historie i mange år var fortiet, og hvorfor det har ændret sig, så de og deres børn med tyske fædre i dag har en plads i vores erindring om besættelsestiden.

Schalburgkorpset – historien om korpset og dets medlemmer 1943-45

Schalburgkorpset er blevet synonym med terroren under besættelsen og har givet navn til "schalburgtagen" – besættelsesmagtens hævnaktioner mod modstandsbevægelsens sabotage. Korpset var forhadt af befolkningen allerede fra den første levetid. På grund af forbindelsen til de danske nazister og den tyske besættelsesmagt, på grund af de talrige brutale sammenstød med befolkningen og fordi Schalburgkorpsets medlemmer var danskere!
I denne bog får vi for første gang den samlede fremstilling om Schalburgkorpset og dets medlemmer.

Vi følger korpset fra dets grundlæggelse i 1943 til nedlæggelsen i foråret 1945. Det er historien om, hvordan den tyske besættelsesmagt med Werner Best i spidsen kom på kollisionskurs med den danske ledelse af Schalburgkorpset, anført af den tidligere kommandant for Frikorps Danmark, Knud Børge Martinsen, og hvordan korpset blev skubbet ind i den begyndende tyske terror fra vinteren 1944. Specialuddannede tyske og danske enheder tog sig af selve udførelsen af sprængninger, tortur og drab, men det var afdelinger inden for Schalburgkorpset, som stod for rekrutteringen af mange af gerningsmændene samt for udvælgelsen og opsporingen af ofrene.

Bogen fortæller også historien om de menige medlemmer, de godt 1000 socialt deklasserede unge mænd, som lod sig hverve til Schalburgkorpset. Vi følger på baggrund af et stort statistisk materiale suppleret med interviews, schalburgmændene fra skole- og barndomstiden, gennem indmeldelsen og tiden i korpset til retsopgøret efter befrielsen, som gjorde schalburgmændene til nogle af de hårdest dømte danskere fra besættelsestiden. Andreas Monrad Pedersen (f. 1967) er uddannet historiker og gymnasielektor. Han har udgivet flere historiske bøger om besættelsestiden samt enkelte fiktive romaner.

Op til udbruddet af 2. verdenskrig var politikere og befolkning enige om, at Danmark under krigen skulle forholde sig absolut neutralt. Derfor hverken kunne eller skulle Danmark kæmpe mod tyskerne, da Danmark blev besat 9. april 1940. Det officielle Danmark ville gennem hele besættelsen fastholde denne neutralitetspolitik og dermed bl.a. forhindre, at unge danske mænd blev indrulleret i de tyske hære, men det krævede indrømmelser, som modstandsbevægelsen og et voksende flertal af danskere efterhånden skammede sig over. Og efter befrielsen ville man helst kaste et glemslens slør over, at Danmark bevidst havde forholdt sig neutralt, mens andre lande havde kæmpet på liv og død mod Hitler. Vilhelm Topsøe sætter den stadigt omstridte neutralitetspolitik i et nyt lys og kan fortælle den spændende historie om Danmarks forhold til tyskerne og ikke mindst om de dramatiske, indre spændinger i Danmark, som både handlede om politik og moral. Vilhelm Topsøe, f. 1944, der er jurist, har været anmelder ved Weekendavisen, kronikredaktør og lederskribent på Berlingske Tidende. Han har skrevet om Kaj Munks skæbne i besættelsestidens frihedskamp i skuespillet «Pastor Munk», (1988) og i teksten til operaen «Martyriet», (2016). Han har skildret besættelsen set gennem tyske briller i romanen «Dr. Werner Best, Mine danske år», (2005). I denne bog sammenfatter han sit syn på besættelsestidens politiske og moralske historie.

Mens Danmark fejrede Befrielsen efter den 5. maj 1945, blev Bornholm bombet af russerne. Næsten 8.000 russiske soldater befriede/besatte derefter Bornholm og blev på øen i de efterfølgende 11 måneder. I denne bog fortæller 30 øjenvidner om russernes bombning af øen, deres ophold og afrejse.

En dansk politimands efterforskning af et stykke ukendt besættelseshistorie om ondskab og landsforræderi. 'De danske varulve' er fortællingen om kriminalassistent Erland Leth Pedersen, en garvet københavnsk politimand, der en tidlig sommerdag i 2012 gør en usædvanlig opdagelse på et støvet loftsrum på Københavns Politigård. Her finder han en pakke, hvis indhold bringer ham helt tæt på et sjældent belyst hjørne af Anden Verdenskrig - historien om de danske varulve. Det er en dramatisk beretning om en gruppe landsforrædere, der i årene1944 og 1945 forsøgte at give den såkaldte varulve bevægelse fodfæste i Danmark. Varulvene opstod som idé i ledende nazistiske kredse i Tyskland og var i praksis undergrundsgrupper, der skulle arbejde bag fjendens linjer. Deres formål var at fortsætte kampen for nazismen, selv efter et eventuelt tysk nederlag. Midlerne var vold, terror og propaganda. Lige dele stædighed og nysgerrighed driver Erland Leth Pedersen til, over flere år, at efterforske og kortlægge et stykke indtil nu stort set ukendt Danmarkshistorie. Via sin omfattende politiefterforskning lykkes det ham at oprulle en ekstraordinær fortælling om landsforræderi og ondskab i 1940'ernes Danmark.

Historiker Aage Trommers doktorafhandling om jernbanesabotagens militære betydning under 2.verdenskrig i Danmark.

En sabotørs bekendelser: Per Mortensen begyndte i 1943 sammen med andre unge at sabotere danske fabrikker, der bidrog til den tyske krigsindustri. Sabotørerne blev en del af BOPA og stod for nogle af besættelsens mest spektakulære sabotageaktioner.