Søgeresultater: 15

Hun blev døbt Anna Marie Christensen. I sit videre livsforløb benyttede hun mere end ti forskellige navne, de fleste dæknavne for hendes rolle som stikker for Gestapo. Det kendteste var »Jenny Holm«. Kamæleonen er hele historien om Jenny Holm (1916-1999), kvinden, der mod krigens slutning skiftede side. Det er historien om hendes talrige ofre og elskere, om den sexfikserede retspsykiater, hun betroede sig til, den inhabile dommer, der dømte hende, og om ægtemanden, der i 50 år var uvidende om hendes fortid. Efter retsopgøret og nogle års afsoning formåede Jenny Holm at skjule sin nazistiske fortid for omverdenen, og hun skabte sig en helt ny identitet og en strålende karriere i København som kendte menneskers yndlingshealer. Henrik Werner Hansen har i sin research til bogen gransket historiske dokumenter og eksisterende litteratur og fra familie og bekendte
til Jenny Holm indhentet oplysninger, der ikke tidligere har været
offentliggjort. Henrik Werner Hansen (f. 1944) er uddannet jurist fra Københavns Universitet. I mere end 35 år har han arbejdet i politi- og anklagemyndig-heden – i perioden 1980-2005 som chefanklager ved politimesterembedet i Kolding, hvor han i 2006 blev konstitueret som politimester. Efter at være blevet pensioneret har Henrik Werner Hansen foruden at holde foredrag og skrive bøger og artikler arbejdet ved Kolding Politimuse-um. Der var her, han for alvor fattede interesse for sagen Jenny Holm.

Beretning fra besættelsestidens København om modstandsmanden Rotten, der blev stikker for tyskerne.

Dagstjernen er en besættelsesroman om tiden under Anden Verdenskrig. Romanen skildrer stærkt og intenst dræberens ensomme job i en modstandsgruppe og beskæftiger sig med temaer som skyld og ansvar.

Et billede af den lovløshed, der prægede Danmark i tiden efter politiets internering i september 1944. Øvig Knudsen tager udgangspunkt i den utrolige historie om den velbegavede og charmerende århusianske grosserersøn Ib Birkedal Hansen, der endte som torturbøddel for Gestapo: Den person, tyskerne henvendte sig til, når der var virkelig hårdføre benægtere blandt de modstandsfolk, der skulle forhøres. Og han svigtede aldrig. Med eksempelløs råhed og brutalitet, loyale kammerater og kvindelige lokkeduer spredte han skræk og rædsel omkring sig. Illustreret.

"Et brag af en bog. Måske en af de bedste af de mange, der er skrevet om besættelsestidens helte, skurke og forvredne skæbner." Jens Holsøe i Politiken

"En skelsættende dokumentarisk beretning." Thomas Thurah i Information

Se også hjemmesiden Peter Øvig Knudsen

Indlæst af Torben Thune 2005.

‘Forfriskende kontant besættelsesTHRILLER ... Sådan. Sådan. Sådan.’ Weekendavisen. København, efteråret 1944. Anden Verdenskrig hærger Europa. Danmark er besat af tyske tropper. Politiet er sendt i koncentrationslejr. Lovløsheden hærger. Der er mangel på alt og hurtige penge at tjene. Der er en stikker i sabotagegruppe BB. Døden venter lige om hjørnet. Det er på tide at stille sig selv spørgsmålet: Hvem stoler du på?

I foråret 1943 mødtes en gruppe handlekraftige mænd i baglokalet til Stjerne Radio på Istedgade i København. Mødet førte til dannelsen af sabotageorganisationen Holger Danske, som blev den største af sin slags i Danmark. Historiker Peter Birkelund tegner i denne bog et levende portræt af Holger Danskes sabotører. Han fortæller indgående om deres aktioner, der begyndte med det illegale blad De Frie Danske og sabotage og senere kom til at omfatte et stort antal likvideringer af stikkere og danskere i tysk tjeneste.

SABOTØR I HOLGER DANSKE er baseret på mere end 300 mundtlige og skriftlige udsagn fra tidligere Holger Danske-folk udformet under og efter besættelsen. Hertil kommer sabotørernes egne aktionsrapporter, dagbøger, dansk og tysk politis rapporter og afhøringer af mistænkte samt illegale blade og legale aviser. Tilsammen tegner det et detaljeret og dramatisk billede af det illegale arbejde og de mænd og kvinder, der udførte det.


Peter Birkelund har tidligere udgivet en videnskabelig redegørelse og analyse af organisationens udvikling og sammensætning og af det illegale arbejde, som Holger Danske udførte, i tobindsværket "Holger Danske. Sabotage og likvidering 1943-45".

I løbet af besættelsens sidste tre år likviderede den danske modstandsbevægelse omkring 400 mennesker for stikkeri. Det var ikke muligt at lave en egentlig undersøgelse af anklagerne uden at pådrage sig nazisternes opmærksomhed, og derfor blev de påståede stikkere henrettet ud fra anklager, der aldrig blev bevist.



I sin bog "Stikkerdrab. Modstandsbevægelsens likvidering af danskere under besættelsen" spørger Stefan Emkjær, hvor mange af disse mennesker der rent faktisk var skyldige i stikkeri. Han fortæller om de modstandsmænd, der gav ordre til mordene, hvilke anklager der var fremsat, og hvem der udførte mordene. Ikke mindst fortæller han om ofrene og forsøger at kaste lys over dette mørke kapitel af danmarkshistorien. Stefan Emkjær er en dansk forfatter. I 2000 udgav han bogen "Stikkerdrab. Modstandsbevægelsens likvidering af danskere under besættelsen", som stiller spørgsmål ved nogle af modstandsbevægelsens mindre belyste handlinger under besættelsen.

Odense August 1943: Oprøret mod den tyske besættelsesmagt og den danske samarbejdspolitik igangsætter en klapjagt på værnemagere og tyskertøser. For den 17-årige, Maja Niemann, og hendes familie får begivenhederne skelsættende konsekvenser. Majas forelskelse i en tysk officer bliver fatal. Forfulgt, flygter hun til København og flytter ind hos sin faster. Sommeren i København bliver varm i mere end én forstand. Maja konstaterer, at hun er gravid, og da fasteren arresteres af Gestapo, tvinges hun til igen at forlade sit hjem. Maja må se i øjnene, at en fremtid som enlig mor til en uægte tyskerunge, vil stemple og ødelægge både hendes og barnets fremtid. Som fødslen nærmer sig, bliver de valg hun stilles over for mere og mere uopsættelige.

Odense August 1943: Oprøret mod den tyske besættelsesmagt og den danske samarbejdspolitik igangsætter en klapjagt på værnemagere og tyskertøser. For den 17-årige, Maja Niemann, og hendes familie får begivenhederne skelsættende konsekvenser. Majas forelskelse i en tysk officer bliver fatal. Forfulgt, flygter hun til København og flytter ind hos sin faster. Sommeren i København bliver varm i mere end én forstand. Maja konstaterer, at hun er gravid, og da fasteren arresteres, tvinges hun til at forlade København. Maja må se i øjnene, at en fremtid som enlig mor til en uægte tyskerunge, vil stemple og ødelægge både hendes og barnets fremtid. Som fødslen nærmer sig, bliver de valg hun stilles over for mere og mere uopsættelige.

Var der tale om rene tilfældigheder, når folk under besættelsen blev hængt ud i de illegale blade for at være værnemagere, stikkere eller håndlangere for Gestapo? Det spørgsmål har ingen før kunnet give et svar på. Måske fordi det er en kompliceret opgave at gå i gang med, men måske også fordi det er et meget ømtåleligt emne at røre ved. For hvad nu hvis det viser sig, at mange blev hængt ud i de illegale blade uden grund? Eller hvad nu hvis det rent faktisk var berettiget for flertallets vedkommende? "Hængt ud" gennemgår Henning N. Larsen en række af de største illegale blade, og han giver overblik over mere end 3.000 personer, som omtales negativt en eller flere gange i de illegale blade. Baggrunden for at disse personer blev omtalt var mangeartede, men fælles for dem var, at de på den en eller anden måde blev forbundet med besættelsesmagten eller den danske nazismes mange grupperinger. Ved at sammenholde data om disse personer med andre kilder fra både før, under og efter besættelsen skabes et overblik, som dels gør det muligt at udlede nogle generelle konklusioner, dels gør det muligt at svare på spørgsmålet: Var der noget om snakken? Henning N. Larsen (f. 1972) er bosat i Sønderborg og er i dag en populær foredragsholder. Henning N. Larsen er uddannet økonom og autodidakt historiker med indgående kendskab til besættelsestiden. Han er kendt for sin omfattende research, hvor han ofte finder data og vidnesbyrd, så begivenhederne må revurderes. Har tidligere skrevet "Stikkeren – mord uden samvittighed" (2010), "Modstanden – valgene der skilte" (2012) og "Benådet – 32 dødsdømte danskere, der slap for henrettelse" (2014).