Søgeresultater: 6

Anden del af den humoristiske romanserie om Hans, som pudsigt nok deler både personlighed og skæbne med bogens forfatter. Hans er blevet en ung mand, der aktivt deltager i modstandskampen mod tyskerne. En kamp, der dog ofte når komiske højder og absurde dybder.



"Dørklokken kimede. Claus listede hen til brevsprækken og åbnede den forsigtigt.Udenfor så han to grågrønne frakker næsten dække for sprækken. Gestapo... Hans fik fat i vindueskarmen og åbnede hasperne og skød et vindue op. Han regnede med, at han kunne komme ud gennem det, og nikkede til Claus. Hans fik fat i vindueskarmene og snoede sig ud, med besvær, holdt sig i armene i den faste rudes øverste karm og stod på den nederste. Under ham, to etager ned, var der mørkt, men han anede nogle skikkelser med geværer og to prærievogne.Claus kom bagefter, men han havde svært ved at mase sig ud igennem det lille hul. Hans trak med den ene arm i ham, og til sidst lykkedes det, og de stod nu begge og balancerede på ydermuren. Samtidig hørte de tyskerne buldre løs på den dør, der førte ind til værelset fra lejligheden, men som var blokeret af skabet. De var ved at bryde den op..."

Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87).

Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.

Fodspor er 3 bind i den dramatiske fortælling om Maja, der under besættelsen blev stemplet som Tyskertøs. I efterkrigstidens DDR lever Hermann, Majas tyske kærlighed og Annas far, et trivielt og udsigtsløst liv. Året er 1961, men tidsmæssigt føres vi en stund tilbage til Tysklands sviende nederlag i 1945, og Hermanns flugt til fods med de fremadstormende russiske tropper i hælene. Ved fasterens dødsleje i 1961, får Hermann for første gang kendskab til, at han er far til et barn i Danmark. Det ændrer perspektivet og meningen med hans liv dramatisk. Tidspunktet falder uheldigvis sammen med, at DDR lukker sine grænser. Bag muren i Vest lever kvinden, han forlod, og barnet, han aldrig har set, uvidende om hans eksistens... 

Beretning fra besættelsestidens København om modstandsmanden Rotten, der blev stikker for tyskerne.

Fjenden, nazisterne, har for længst gjort deres indtog i Danmark og kontrollerer alle offentlige instanser. Ingen kan vide sige sikker: Mens nogen bliver sendt i koncentrationslejr, kan andre forlade fængslet. Ægteskaber krakelerer, folk skifter løbebane. Men overalt ligger de nederdrægtige klar med deres fælder... "De nederdrægtige" skildrer med varme og humor, hvordan året 1943 former sig for beboerne i arbejderkvarteret Adelgade-Borgergade i det indre København, og hvordan besættelsestiden i det hele taget påvirker tilværelsen.

Kollektivromanen "De nederdrægtige" er den fjerde og sidste i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

V for Victor er fortællingen om Victor, der på ingen måde kan leve op til det heroiske navn. Han er født på Nørrebro lige før krigens afslutning og har i sit snart 70 år lange liv ikke præsteret en helt masse. Men da han arver hus og indbo efter en faster i Helsingør, forandres tilværelsen for Victor.

Odense August 1943: Oprøret mod den tyske besættelsesmagt og den danske samarbejdspolitik igangsætter en klapjagt på værnemagere og tyskertøser. For den 17-årige, Maja Niemann, og hendes familie får begivenhederne skelsættende konsekvenser. Majas forelskelse i en tysk officer bliver fatal. Forfulgt, flygter hun til København og flytter ind hos sin faster. Sommeren i København bliver varm i mere end én forstand. Maja konstaterer, at hun er gravid, og da fasteren arresteres af Gestapo, tvinges hun til igen at forlade sit hjem. Maja må se i øjnene, at en fremtid som enlig mor til en uægte tyskerunge, vil stemple og ødelægge både hendes og barnets fremtid. Som fødslen nærmer sig, bliver de valg hun stilles over for mere og mere uopsættelige.