Søgeresultater: 46

En selvstændig og veloplagt fortsættelse af Esbern med stort set det samme persongalleri. Tiden er nu henlagt til krigen og den tyske besættelse, hvor danskerne i forfatterens beskrivelse ikke opfører sig så ideologisk korrekt og moralsk anstændigt, som man måske bilder sig ind.

Anden del af den humoristiske romanserie om Hans, som pudsigt nok deler både personlighed og skæbne med bogens forfatter. Hans er blevet en ung mand, der aktivt deltager i modstandskampen mod tyskerne. En kamp, der dog ofte når komiske højder og absurde dybder.



"Dørklokken kimede. Claus listede hen til brevsprækken og åbnede den forsigtigt.Udenfor så han to grågrønne frakker næsten dække for sprækken. Gestapo... Hans fik fat i vindueskarmen og åbnede hasperne og skød et vindue op. Han regnede med, at han kunne komme ud gennem det, og nikkede til Claus. Hans fik fat i vindueskarmene og snoede sig ud, med besvær, holdt sig i armene i den faste rudes øverste karm og stod på den nederste. Under ham, to etager ned, var der mørkt, men han anede nogle skikkelser med geværer og to prærievogne.Claus kom bagefter, men han havde svært ved at mase sig ud igennem det lille hul. Hans trak med den ene arm i ham, og til sidst lykkedes det, og de stod nu begge og balancerede på ydermuren. Samtidig hørte de tyskerne buldre løs på den dør, der førte ind til værelset fra lejligheden, men som var blokeret af skabet. De var ved at bryde den op..."

Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87).

Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.

Mens dagligdagen går sin gang for beboerne i kvarteret omkring Borger- og Adelgade i København i besættelsesåret 1943, kontrollerer nazisterne enhver borgers gøren og laden i mindste detalje. Det bliver tydeligt at terrorregimet bor i hver en sprække – og at der må trædes varsomt.

Kollektivromanen "Den sovende by" er den tredje i tetralogien "De fædrelandsløse" om Danmark før og under Besættelsen. Romanens store persongalleri giver forfatteren Angelo Hjort mulighed for at bevise sin store baggrundsviden, sans for detaljer og sin psykologiske indsigt til at skrive bevægende om et mørkt kapitel i den danske historie. Angelo Hjorts romanserie \"De fædrelandsløse\" er en tetralogi om et københavnsk sidegadekvarter under Besættelsen i årene 1938-43. "En herlig og lattermild skrønemager" er den korte og præcise karakteristik af forfatteren Angelo Hjorts (1924-97) veloplagte humoristiske skrivestil. Hjort debuterede med romanen "Jeg er ikke bange" (1956) og udgav i løbet af livet en lang række romaner, noveller og et par prosadigtsamlinger. Særligt kendt blev han for romanserien om Adelgade-Borgergade-kvarteret fra 1938-43: "De fædrelandsløse", "Patrioterne", "Den sovende by" og "De nederdrægtige".

Hvad gør man, når verden ændrer sig, og man ikke selv har mulighed for at følge med? Når flertallet slår ind på en vej, som man ikke har lyst til at følge - eller er afskåret fra at følge? Når de ideer, man troede på, eller den virksomhed, man har investeret sine penge i, ikke længere rummer håb om en bedre fremtid, men trusler om udstødelse af fællesskabet - eller det, der er værre? Sejrherren skriver historien, siger man. Denne bog handler om nogle af dem, som troede, at de var på sejrherrens side under Danmarks besættelse 1940-45. Eller måske troede de bare, at de var på fremskridtets side? At fremtiden tilhørte Tyskland og nazismen? At det gjaldt om ikke at komme for sent til toget? Nordværk var en maskinfabrik i København, som i 1943 fik en stor entreprise med at reparere flymotorer for BMW i München. Motorer til tyske jagerfly. For de to ejere - en fabrikant og en sagfører - var det en chance for at foretage et kvantespring fra beskedent maskinværksted til stor industrivirksomhed. En chance som alle forretningsfolk drømmer om. Omkring fabrikken samlede sig et miljø af arbejdere, kontorfolk og sabotagevagter. For Nordværk var selvfølgelig et oplagt sabotagemål. Men vagterne var veltrænede og velmotiverede. Mange var nazister og havde tidligere kæmpet som soldater på den tyske østfront. Og da Nordværk lukkede i efteråret 1944, gled mange af dem videre til anden tyske tjeneste. Som meddelere, der lyttede til snakken på gaden, i sporvognen og på værtshuse. Eller som ansatte i det nye hjælpepoliti Hipo. Vi følger folkene omkring Nordværk i romanens form. Lærer deres tanker og overvejelser at kende. Med digterisk frihed, men med basis i det store kildemateriale, der er bevaret. For den, der vil vide, hvor meget der er digtet til, gennemgås kilderne afsnit for afsnit.

Lille Sven er en dokumentarisk roman baseret på den sande fortælling om frihedskæmperen Søren Lauritzen, kaldet Lille Sven, der var medlem af BOPA fra 1943 til '45. Forfatteren er gennem Lille Svens familie kommet i besiddelse af en dagbog og andre dokumenter og har ført samtaler med tidligere modstandsfolk, der kendte ham.

Romanens fortæller er rent fiktiv - en livsstilssyg reklamemand, der voksede op i samme rabarberkvarter i Vanløse som Lille Sven. Hvor Lille Sven valgte modstandsvejen, valgte fortælleren - i kraft af sin far - sortbørsen.

I romanens begyndelse får vi en bred og episk beskrivelse af den børnerige og socialt ambitiøse familien Lauritzens liv i førkrigstiden. Faren er tobakshandler, gangbesværet og pater familiaris af den gamle skole. Søren er allerede ved fødslen væsentlig mindre end sine trillingesøstre. Han er en rask dreng, men ikke boglig og må gå hele to klasser om.

Da han får en læreplads, begynder hans unge liv for alvor at få retning. Drevet af drømmen om at lykkes i sin fars øjne og en voksende modstand mod besættelsesmagten træder han ind i BOPA i midten af 1943. Hurtigt bliver han kendt for sin ro og præcision selv i pressede situationer. Som attenårig ligner han stadig en uskyldig tolvårig, og derfor sendes han ofte forud for en aktion ind for at narre fjenden. Som tiden går, vokser drømmen om at lede sin egen aktion. Virkeliggørelsen af denne drøm bliver dog Lille Svens endeligt: Den 16. februar '45, få måneder før freden, bliver han skudt af Gestapo på en benzinstation i Vanløse.

"Hjerterfri" er historien om fem voksne søskende og deres tre kusiner, og deres liv og skæbne mellem 1931-45. Romanen er den selvstændige fortsættelse til "Døtre og elskerinder" og "Søstre og brødre" og udgør trilogiens sidste bind.

Birgitte Livbjerg (f.1940) er en dansk romanforfatter, digter, dukkeføre, scenograf og teaterinstruktør. Hun blev født på Frederiksberg og voksede op i Kgs. Lyngby nord for København. Hun har gået på både Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet i Paris, og har en uddannelse som scenograf og instruktør fra Statens Scenekunstskole (tidl. Statens Teaterskole). Hendes engagement i dansk teaterliv er meget unikt, da hun i flere år arbejdede som dukkeføre ved børneteateret Det Lille Teater i København. Birgitte Livbjerg debuterede som digter i 1978 og som romanforfatter i 1983.

Birgitte Livbjerg har modtaget adskillige arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond i løbet af sin karriere.

En familiefortælling og forsvindingshistorie med tråde til Danmarks besættelse og Den Kolde Krig.

Da Kajs far, Julius, i 1938 begynder at sælge legetøjsbiler til Det Stortyske Rige, bliver familien Brodersen hurtigt fanget i et politisk spil, som de umuligt kan overskue konsekvenserne af. Forretningen går godt, men Kajs far og onkel bliver uden selv at vide det medansvarlige for den krig, der skal komme. Og Kaj, der tjener som legetøjsfabrikkens maskot, bliver familiens ansigt udadtil. Mange år senere beslutter Kaj sig for at dykke ned i familiens historie og lade dens mange hemmeligheder komme frem i lyset.

Om morgenen den 21. marts 1945 letter 50 Royal Air Force-maskiner i England med kurs stik øst. De passerer Nordsøen i 15 meters højde, suser ind over Jylland og Øerne, inden første angrebsbølge når København hen ad formiddagen. Målet er Shellhuset, Gestapos frygtede hovedkvarter i Shellhuset ved Vesterport midt i København, hvor det hemmelige tyske politi fører arkiv over modstandsbevægelsen og holder ledende frihedskæmpere indespærret. Aktionen tegner til at blive en succes, da de første bomber rammer. Men undervejs er noget gået galt. En af RAF-maskinerne, et Mosquito-bombefly fra første angrebsbølge, strejfer en lysmast på baneterrænnet ved Kongens Enghave, taber højde ind over Vesterbro og styrter ned i et garageanlæg for enden af Frederiksberg Allé. Da anden og tredje bølge af bombeflyvere når København, forveksler piloterne røgen fra den brændende flyver med bombemålet, smider deres bombelast - og forvandler et beboelseskvarter og, mest tragisk, Den Franske Skole til et inferno.

Historiker og museumsinspektør Christian Aagaard opruller i denne bog  dramaet om en af de mest skelsættende dage i besættelseshistorien. En dag, der på tragisk vis kostede 86 skolebørn livet og brændte sig ind i hukommelsen på en hel generation af københavnere. Men også en dag af stor strategisk vigtighed, både for modstandsbevægelsens kamp og for Danmarks status som allieret land på randen af Nazitysklands sammenbrud. Bogen er båret af unikke og ikke tidligere optrykte fotos fra hændelserne.

Beretning fra besættelsestidens København om modstandsmanden Rotten, der blev stikker for tyskerne.

En kærlighedshistorie om to unge mennesker på 20 år, som forelsker sig i månederne inden den tyske besættelse af Danmark. De to elskendes seksualitet springer ud i det spirende forår, imens krigen lige så stille nærmer sig med sin skygge.

Men det er også historien om en generation af unge mennesker, der midt i deres ungdoms uskyldighed pludselig står over for nogle store valg. For hvis de ældre generationer ikke vil kæmpe, så må de jo gøre det. Og hvad giver mere mening at kæmpe for end kærligheden ...

Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist og politiker. Lembourn debuterede som skønlitterær forfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspirationen til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. I en længere årrække sad han i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87).

Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.