Søgeresultater: 36

Fodspor er 3 bind i den dramatiske fortælling om Maja, der under besættelsen blev stemplet som Tyskertøs. I efterkrigstidens DDR lever Hermann, Majas tyske kærlighed og Annas far, et trivielt og udsigtsløst liv. Året er 1961, men tidsmæssigt føres vi en stund tilbage til Tysklands sviende nederlag i 1945, og Hermanns flugt til fods med de fremadstormende russiske tropper i hælene. Ved fasterens dødsleje i 1961, får Hermann for første gang kendskab til, at han er far til et barn i Danmark. Det ændrer perspektivet og meningen med hans liv dramatisk. Tidspunktet falder uheldigvis sammen med, at DDR lukker sine grænser. Bag muren i Vest lever kvinden, han forlod, og barnet, han aldrig har set, uvidende om hans eksistens... 

En familiefortælling og forsvindingshistorie med tråde til Danmarks besættelse og Den Kolde Krig.

SIGNE OG HENDES DATTER er tredje og sidste bind i Lars Johanssons romantrilogi om Signe Gondrup, der som ung kvinde under anden verdenskrig forelskede sig i den tyske officer Felix Markworth, der var udstationeret i Skanderborg. I krigens sidste år fulgte hun efter ham til Tyskland, hvor hun efter kapitulationen arbejdede for den amerikanske hær. Efter en voldtægt blev hun gravid og fødte datteren Kirsten.  I 1948 vendte hun hjem til Danmark. Hun blev anholdt ved ankomsten til Padborg og derefter idømt en fængselsstraf på et år og måtte overlade Kirsten til sine forældre.

SIGNE OG HENDES DATTER fortsætter, hvor SIGNES HJEMKOMST slutter. Det er februar 1949 og Signe prøver at skabe sig et nyt liv i København, men hun må erkende, at hun ikke kan undslippe sin fortid og at sladderen følger hende til København. Samtidig vokser Kirsten op hos sine bedsteforældre i Skanderborg, hvor hun bliver betragtet som tyskerunge. Gennem hele sin opvækst længes hun efter sin smukke men fjerne mor, som hun sjældent ser, mens hun prøver selv at skabe en historie om den far, som ingen, heller ikke Signe, vil eller kan fortælle hende om.

I romanen følger vi Kirsten og Signe og deres forsøg på at finde deres plads i verden både med og uden hinanden fra Kirstens tidlige barndom i Skanderborg til hun sidder ved Signes dødsleje på et hospital i Wales.

SIGNE OG HENDES DATTER er en gruopvækkende, men medrivende roman baseret på en sand historie, der viser krigens umenneskelighed og frygtelige konsekvenser. Det er en fortælling om, hvordan traumer nedarves gennem generationer, men også hvordan man kan prøve at løsrive sig fra dem.

I begyndelsen af anden verdenskrig tager den københavnske kvinde Fiona en lille jødisk pige til sig for at tjene lidt ekstra penge. Betalingen ser hun aldrig, men alligevel beslutter hun sig for at beholde pigen Rine hos sig. Men efterhånden som krigen udvikler sig og nettet strammes om de danske jøder, står Fiona pludselig i sit livs dilemma. Skal hun sætte sit eget liv på spil for at hjælpe Rine? Eller skal hun forholde sig passivt og blot håbe på det bedste? Agnes Jelhof Jensen var en dansk-canadisk forfatter med jødisk baggrund. Hun blev født på Frederiksberg, men efter Anden Verdenskrig emigrerede hun og hendes familie til Canada. Agnes Jelhof Jensen har skrevet flere bøger om sine barndomserindringer og om de svære år i Danmark og Canada under og efter krigen. Hun døde i 2007.

"Der stod Preben. Han var næsten ikke til at kende. Han havde fået hendes brev og havde taget det første tog til København.
- Det er også mit barn, jeg har vel også noget at skulle have sagt, sagde han og satte sig i en stol med forgræmmet og fortrukkent ansigt.
Ilse svarede ikke. Der var ingenting at sige. Hun havde taget sin beslutning.
- Har du ingen følelser? Tænker du ikke på at det drejer sig som et barn? spurgte Preben.
- Jo, jeg gør, men jeg har tilladt mig at tænke lige så meget på mig selv. På hvad der er bedst for mig.
- Du er jo egoist, sagde han, mens hans øjne sendte hende et vredt blik.
- Og hvad skulle der være i vejen med det? Skulle jeg sidde her og hykle følelser, jeg ikke føler? Skulle jeg sidde her og sige, at jeg med glæde ville opgive min uddannelse, min karriere, for barnets skyld? Så ville jeg lyve.
- Du er ambitiøs, udbrød Preben hadefuldt.
- Er du ikke det?
- Jo, men jeg er da en mand, svarede han."

"Hjerterfri" er historien om fem voksne søskende og deres tre kusiner, og deres liv og skæbne mellem 1931-45. Romanen er den selvstændige fortsættelse til "Døtre og elskerinder" og "Søstre og brødre" og udgør trilogiens sidste bind.

Birgitte Livbjerg (f.1940) er en dansk romanforfatter, digter, dukkeføre, scenograf og teaterinstruktør. Hun blev født på Frederiksberg og voksede op i Kgs. Lyngby nord for København. Hun har gået på både Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiet i Paris, og har en uddannelse som scenograf og instruktør fra Statens Scenekunstskole (tidl. Statens Teaterskole). Hendes engagement i dansk teaterliv er meget unikt, da hun i flere år arbejdede som dukkeføre ved børneteateret Det Lille Teater i København. Birgitte Livbjerg debuterede som digter i 1978 og som romanforfatter i 1983.

Birgitte Livbjerg har modtaget adskillige arbejds- og rejselegater fra Statens Kunstfond i løbet af sin karriere.

Anita Gerholdt lander i Kastrup lufthavn en kold og klam senvinterdag i marts 1948. Hun rejser under falsk navn, og i kufferten har hun en pistol. Siden krigen har hun været ansat ved den britiske efterretningstjeneste, og nu vender hun tilbage til Danmark for at samarbejde med den danske efterretningstjeneste om en opgave. Modsatrettede interesser, florerende paranoia og personlige konflikter forplumrer imidlertid billedet, og Anitas hjemkomst bliver ikke et varmt gensyn med Danmark. Gamle minder og venner dukker op – men nye fjender er der også rigeligt af i et betændt politisk klima, hvor alle mistænker alle og er opsatte på at hytte deres eget skind. Det er en simpel opgave, Anita er sendt ud på, men snart bliver besøget i Danmark en kamp for hendes egen eksistens. ANITAS HJEMKOMST er en roman om kold krig og storpolitik, men også om kærlighed og de mennesker, der kommer i klemme i det politiske spil.

København, april 1945. Krigens blodigste måned i Danmark. Man forbereder sig på tiden efter krigen, og det er ikke alt, der tåler dagens lys. Der er mange spil i gang, og det har aldrig været lettere at skille sig af med besværlige brikker. Døden venter lige om hjørnet. Det er på tide at stille sig selv spørgsmålet: Hvem stoler du på?

‘Forfriskende kontant besættelsesTHRILLER ... Sådan. Sådan. Sådan.’ Weekendavisen. København, efteråret 1944. Anden Verdenskrig hærger Europa. Danmark er besat af tyske tropper. Politiet er sendt i koncentrationslejr. Lovløsheden hærger. Der er mangel på alt og hurtige penge at tjene. Der er en stikker i sabotagegruppe BB. Døden venter lige om hjørnet. Det er på tide at stille sig selv spørgsmålet: Hvem stoler du på?

Det er sommeren 1944, og det er ikke bare sommervejret, der er varmt. Også danskernes forhold til besættelses­magten er efterhånden meget ophedet, og da tyskerne endnu en gang reagerer med at udvide spærretiden, bringes sindene for alvor i kog. Hos opdagerne på station 7 på østerbro hober sagerne sig op. En sølle plattenslager forsøger sig i rollen som revolverrøver, en bande har specialiseret sig i at stjæle vasketøj, og midt i det hele sker der noget så usædvanligt som et tyveri af en sporvogn. Kriminalbetjent Bjørner og hans kolleger har nok at rive i og må oven i det hele rykke ud til både stikkerlikvi­deringer og eftersøgning af en gangsterpige med flere dramatiske røverier på samvittigheden. Men så – den 19. september – tager tyskerne det danske politi.

Med tiden er en familiekrønike, der begynder i 1938, hvor tømrerlærlingen, Finn, ser en ung pige stå med sin cykel på hjørnet af Ågade. Ellen, hedder hun. Han kan ikke glemme hende igen. Ihærdigt søger han efter hende, og de bliver forelskede. Men krigen kommer og gør livet svært. Ellen og især Finn drømmer om at leve et andet og bedre liv end forældrenes. De kæmper for at klare sig bedst muligt i hverdagen, men overrumples af tab og sorger, der får Ellen til at vakle.
Men deres handlekraft og energi er stor, samtidig med at
de formår at skabe en særlig ånd af gæstfrihed omkring sig. Den dybe kærlighed til hinanden, sammenholdet i familien og gode venner bærer dem fremad. Anne Hjælmsø skriver gribende om livets svære spørgsmål, og hvordan parforhold og kærlighed bliver udfordret. Anne Hjælmsø er cand. mag i Nordisk Litteratur. Slægtsromanen Med tiden er hendes femte skønlitterære bog. Anne er aktiv i det litterære miljø og holder ofte foredrag om sine værker.

DU BOR I DIT NAVN er en samlet udgave af den delvis selvbiografiske trilogi, Du bor i dit navn, Floder i havet og Strejfer mine drømme, om den rodløse Vesterbrodreng Peter, hans barndomskæreste Amy, og deres fælles ven Kristian. Trilogien betragtes som et hovedværk i Jørn Riels mesterlige forfatterskab, der er kendt af de fleste og som gennem tiden har høstet stor anerkendelse.



"Riel er en folkelig fortæller af format og kvalitet."
Berlingske

"Riel er en gudsbenådet fortæller. En forfatter, læserne elsker, og anmelderne priser."
B.T.

"The Riel thing. Den fødte fortæller."
Politiken Den danske forfatter Jørn Riel (f. 1931) debuterede med romantrilogien "Mine fædres hus" (1970-72), men havde inden da rejst rundt i det meste af verden, blandt andet i forbindelse med forskellige erhverv. Jørn Riel var en del af Lauge Koch-ekspeditionenen (1951-53) og var efterfølgende udstationeret i Grønland i 10 år. Imellem 1964-71 arbejdede han hernæst som FN-observatør, før han omlagde sin karrierevej og blev forfatter. Riel har både udgivet store romaner såvel som små novellesamlinger, og i 2010 blev Jørn Riel tildelt Det Danske Akademis Store Pris, der udover hædersbevisningen består af 300.000 kroner.

Et rids over det 20. århundrede med en jødisk skæbne i midten. Han færdes hjemmevant i Paris og København som den vigtige kunstskribent, han er, men da hans ene søn pludselig dør, hives tæppet væk under ham. Mens antisemitismen ruller ind over Europa i det 20. århundrede, begynder Ernst Goldschmidts farverige liv langsom og selvforskyldt at falde fra hinanden. Jeanne Goldsmidt debuterer med en roman om sin fjerne bedstefar, og hun tegner et skarpt billede af det 20. århundredes menneskelige, kunstneriske og politiske strømninger og af den evigt vandrende jøde. Faster Hildas testamente er en roman om Jeanne Goldschmidts fjerne jødiske bedstefar, som hun har fundet ham i malerier, arkiver, breve og notitser.