Søgeresultater: 20

"Sådan kørte vi i tre dage og tre nætter, uden at de åbnede dørene. Nogle blev syge, og enkelte døde, så det var næsten en befrielse, da toget standsede, og dørene blev åbnet, hvor vi fik frisk luft. Vi fik at vide, at det var Polen, og at det var i nærheden af Auschwitz. Det var mørkt, vi kunne ikke se. Der var en blanding af sne og mudder på jorden, og vi skulle ud. 'Schnell, schnell', det var de ord, vi hørte hele tiden." "Jeg har aldrig fortalt den historie, jeg her har fortalt, til nogen." Der er i dag kun få overlevende fra 2. Verdenskrigs lejre. Denne bog indeholder syv danske fangers fortællinger om deres tid i nazitysklands koncentrations- og udryddelseslejre. Vidnerne fortæller om liv og død og om hændelser, der har fulgt dem resten af deres liv. Bogen samler de enestående fortællinger til et kollektivt vidnesbyrd om ubegribelige begivenheder, som fortsat ikke må glemmes.

Lucia sidder på plejehjem, lænket til sin kørestol, fortabt i sine minder om manden Andreas. En gang om ugen kommer datteren, Clara, på besøg. En dag finder hun blandt morens gemmer en lille sypude. Indeni er skjult en håndfuld uniformsknapper fra en Waffen SS-uniform. Da Clara konfronterer sin mor, nægter Lucia at tale om det, og Clara er tvunget til selv at finde sandheden ved at tage til Paris og opsøge kvinden Sarah. Langsomt oprulles en historie om familiehemmeligheder og dramatiske valg, der trækker trade helt fra Anden Verdenskrig og langt op i nutiden.

"Når tavshed taler" er historien om den karismatiske Andreas og de tre kvinder, der er uløseligt knyttet til ham og til hinanden på tværs af tid og alder. Hustruen Lucia, elskerinden Sarah og datteren Clara, der vokser op i skyggen af mareridtet og sætter sig for at bryde tavsheden.

Romanen udkom første gang i 2012 på det franske forlag France-Empire under titlen "Quand le silence parle".

De franske anmeldere skrev:

„En overraskende debutroman. Sproget flyder i hurtigt tempo, og teksten er dybt menneskelig og kompromisløs. Forfatteren holder sig på sporet, trofast over for livets valg og forpligtigelser. Denne debutroman er et sandt øjeblik af sjælefred og lykke."
– La Marne

„En litterær roman, der er veldokumenteret – forfatteren har gjort et stort historisk researcharbejde."
– L’Union

’Efter mørke’ er en handlingsmættet familiekrønike, som beskriver et stykke spændende Danmarkshistorie i ’40’erne. Vi oplever familiens menneskelige og sårbare sider i en tid, hvor alting enten er sort eller hvidt. Bogen er den 3. i serien om familien Andersen, og kan læses uafhængigt af de andre bøger.

Da jødeaktionen gik i gang natten mellem 1. og 2. oktober 1943, slap godt 7000 danske jøder væk til Sverige – men 470 blev taget hjemme eller under flugt og deporteret til Theresienstadt. Det er dem, der er i fokus hos Silvia Goldbaum Tarabini. Danske jøders liv og død i Theresienstadt er fortællingen om deres oplevelse af jødeaktionen, deres tilfangetagelse og deportation og det daglige liv under 18 måneders fangenskab i Theresienstadt, indtil de overlevende blev hentet af de hvide busser tre uger før krigens afslutning.  

Bogen er ”mikrohistorie”, det er fangernes perspektiv, der her foldes ud og sættes ind i en kontekst af forfatteren – og det er en fortælling med det ganske væsentlige perspektiv, at i dag kender vi slutningen, det gjorde de ikke dengang. Med til historien hører også, at det jødiske samfund var en sammensat størrelse, og at det sociale tilhørsforhold fik betydning både under fangenskabet og for den erindring, enkeltpersoner senere havde om livet i ghettoen.

Silvia Goldbaum Tarabini bygger sin bog på et enormt materiale og i vidt omfang nyt stof – herunder hendes mere end 30 interviews med overlevende, dagbøger, vidnesbyrd, breve, spørgeskemaer udfyldt efter hjemkomsten, senere beretninger osv.

Jødernes vellykkede flugt i oktober 1943 er en enestående begivenhed – denne bog handler om dem, der hidtil har manglet i den fortælling.

AT FORSTÅ ER IKKE AT TILGIVE handler om at blive deporteret som 15-årig til Theresienstadt og slutter med refleksioner om det umulige i at tilgive, om tro og det svære, men nødvendige arbejde i dagligt at konfrontere sine dæmoner ved at fortælle og tale om de grusomme oplevelser. Bogen føjer et vigtigt kapitel til erindringslitteraturen fra Anden Verdenskrig ved at fokusere på kunsten at overleve et krigstraume.

April 1945. Mens krigens sidste krampetrækninger sønderriver Nazityskland, venter tusinder af danske fanger i kz-lejren Neuengamme på Folke Bernadottes hvide busser. Den unge Dagmar Valgreen har meldt sig til missionen for at redde én enkelt af dem: Den mand der opfyldte alle hendes drømme indtil han forsvandt.

Tre dage i april er en roman om Dagmars rejse med bus 474 gennem det udbombede Tyskland. Det er en historie om mod og opofrelse, om krigens gråzoner, men i særdeleshed om at ændre sit syn på verden og på sig selv.

Af forfatterne til bestselleren Pigen fra det store hvide skib.

Selv om de asociale udgjorde op mod 10 % af alle deporterede danskere, er de forblevet besættelsestidens stedbørn. Med denne bog fortælles deres historie for første gang.

Denne bog er baseret på en række kassettebånd, hvor Ernst Ellesøe Hansen i 1990 fortalte sin kone om fængslingen i Vestre Fængsel og de frygtelige vilkår, de levede under i KZ-lejren Neuengamme med tvangsarbejde i de såkaldte KZ Aussenlager. Ernst Ellesøe Hansen var ”en gudbenået fortæller”, som de tre børn skriver i deres forord, med et skarpt og helt igennem usentimentalt blik for detaljerne i det frygtelige fangeskab, ofte med en humoristisk vinkel.