Da et ældre ægtepar findes bestialsk myrdet i en vestjysk plantage, beskriver pressen episoden som ». den mest grusomme likvidering på dansk jord siden Anden Verdenskrig.« Umiddelbart efter opsøges Joakim Balder-Sørensen; en mislykket forfatter med hang til folklore og vandre-historier, af mystikeren Victor.
Efter at have fortalt Joakim om en ukendt bunker i skoven bag den tyske værnemagts gamle hovedkvarter ved Silkeborg Bad, indledes en skattejagt efter Det Tredje Riges ultimative nazirov: En sagnomspundet samling af guld, kunst og valuta for milliarder af dollars. Sporet peger mod Berlin, og fører ekspeditionen dybt ned i byens labyrintiske underverden af for længst glemte, dødsensfarlige katakomber.