Søgeresultater: 399

"Og der er en ting, lille kæreste ven, som jeg gerne ville, jeg vil gerne gøre dig lykkelig..."

Gennem fortællinger, breve og billeder fortæller Bjarne Nielsen Brovst historien om sine oldeforældres kærlighed, der udfoldede sig på den jyske hede på Grundtvigs tid. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har han skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere, heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Forfatterens (f. 1943) erindringer fra en omskiftelig barndom og opvækst.

Med lige dele humor og alvor drømmer forfatter Bjarne Nielsen Brovst sig tilbage til sin barndom og sit komplicerede forhold til sin mor. Bogen giver ikke bare et indblik i Bjarne Nielsen Brovsts barndom, den tegner også et billede af Danmark i 1950’erne og 1960’erne. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har han skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere, heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

I bogen Erindringstråde fortæller Le Klint (1920-2012) livsklogt og sanseligt om mennesket bag navnet på en af ædelstenene i dansk belysningskunst. Det er en historie om udstødelse og svigt og om at miste sit navn. Men også om at kæmpe med livet, indtil det velsigner én.

Le Klints far satte lampeskærmene i produktion og tog sin datters navn til det firma, der skulle tjene penge til ham – og til hans datter. Men faderens kontante forretningsmetoder harmonerede ikke med datterens følsomme og kunsteriske sind. Le Klint blev sendt ud på en omtumlet rejse gennem livet, hvor hun trods manglende uddannelse og anerkendelse lærte sig kunsten at overleve som et helt og ansvarligt menneske. Blandt andet ved hjælp af psykoanalyse og i sit kærlighedsforhold til den tyske forfatter Peter Weiss lærer hun, at kun den, der tør indse sit nederlag, har håb om sejr.

Bogen udkom oprindeligt på forlaget Vindrose i 1998.

"Ej blot til pynt" er første del af den danske modeskaber Erik Mortensens erindringer. Bogen er inddelt i tre dele og går helt tilbage til Mortensens barndom og fortæller i første del om hans opvækst i København. Anden del går tæt på hans læretid i København, før han i tredje del fortæller om rejsen til Paris og hans eventyr i den store modeverden uden for de trygge rammer i København.

Erik Mortensen (1926-1998), dansk modeskaber og forfatter. Mortensen kom som bare 15-årig i sylære i Holger Bloms modesalon, men tog allerede i 1948 springet fra København til Paris. Her blev han videreuddannet hos Pierre Balmain. Fra 1960 og herefter fulgte et liv i centrum af modeindustriens bankende hjerte. Erik Mortensen udgav i 1987 og 1990 sine to erindringsværker "Ej blot til pynt" og "77001 nat".

I sit eksil i Brasilien skrev den jødiske forfatter Stefan Zweig i 1941, året før sit selvmord, sine erindringer, der i dag regnes for et hovedværk i europæisk litteratur.

Uden andet kildemateriale end sin hukommelse tegner Zweig et bevægende tidsbillede fra sin fødsel til sin død. Med Wien som udgangspunkt fortæller han i bogen om sine tre liv: livet i den sikre verden før 1. Verdenskrig, livet i den usikre og forandringsprægede mellemkrigstid og endelig livet som forfulgt efter Hitlers indlemmelse af Østrig i Det Tredje Rige.

Zweig følte sig som europæer og havde kontakt over landegrænserne til tidens fremtrædende kunstnere som James Joyce, Maxim Gorki og Jules Romains. I bogen lovpriser han i sit udsøgte litterære sprog den europæiske dannelseskultur, som han var sikker på var tabt. Hans tanker om en europæisk identitet rækker op til vore dages EU-tid.

Stefan Zweig begik selvmord sammen med sin kone i 1942 i fortvivlelse over situationen i Europa. Verden af i går udkom posthumt samme år og foreligger nu i en ny, smuk oversættelse af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad og med forord af Peter Tudvad.

Pressen skriver:

»’Verden er i går’ er en stor forfatters hyldest til et Europa, der forsvandt. Og en påmindelse om
kulturens skrøbelighed, også i nutiden. «
****** – Søren Kassebeer, Berlingske Tidende

»Som menneskeligt dokument, som kunstnerisk formet historiefortælling, som sørgmodig forsvarstale for europæisk kultur har disse erindringer om verden af i går stadig levende interesse. Læsningen af den veltempererede oversættelse stimuleres af et grundigt og personligt engageret forord af Peter Tudvad.«
– Torben Brostrøm, Information

Første bind i Frode Jakobsens erindringer fortæller historien om hans barndom på Mors.

Jakobsen opvoksede i et stærkt grundtvigiansk friskolelærerhjem, omringet af en stor, men tætknyttet søskendeflok, og det var netop disse betingelser, der var med til at skabe fundamentet for den kommende danske politiker.

Frode Jakobsen (1907-1997), dansk politiker, modstandsleder og forfatter. Medstifter af foreningen Dansk Studiering, som i 1943 blev omdannet til en illegal organisation, der spillede en stor rolle i modstandsbevægelsen under anden verdenskrig. I 1945 blev han valgt for Socialdemokratiet, hvor han var MF indtil 1973. Jakobsen har desuden udgivet en række bøger, der fortæller om hans erindringer og erfaringer fra sine mange år i politik. Frode Jakobsen var dansk politiker, samfundsdebattør, modstandsleder og forfatter. I en række værker har han nedskrevet sine erindringer fra et begivenhedsrigt politisk århundrede, hvor Jakobsen som regel enten har fulgt med eller spillet en aktiv rolle.

Mange vil huske Lisbet Lundquist fra hendes utallige triumfer på film og teater, og mange vil sikkert også genkende hende som zirkusfruen i Nemo, hvor hun ofte kan spottes siddende på trappen og betragte gemalen, Søren Østergaard. I anledning af hendes 75 års fødselsdag – den onde dag, som hun kalder den – udgiver hun Hvor er stjernerne når det er lyst?
I denne erindringsbog tager Lisbet Lundquist sin læser med tilbage til barndommens gade, som faktisk var en vej i Holte, hvor Lisbet voksede op i sin begavede og mangfoldige familie. Det er sjov læsning. Og et prima-tidsbillede af en både typisk og alligevel helt usædvanlig dansk opvækst fra 40’erne og frem. Forfatterens iagttagelsesevne fejler ikke noget, så læseren oplever de mest betagende mennesker og ser detaljer fra deres liv i en både privat og mere åben verden, hvor vi møder både skolekammerater, familie, venner – og senere berømte ægtemænd. Mød en forrygende, fascinerende stor kvinde i dansk teater og tv, som ærligt fortæller om livets både store glæder og sorger.

I "Mor som pige" fortæller skuespiller Jytte Abildstrøm om sit liv på de skrå brædder såvel som bag kulisserne. Karrieren begyndte i Studenterrevyen og efterhånden er det svært at finde et teater, som Jytte Abildstrøm ikke har spillet på. Humøret er højt, når hun beretter om sine mange spændende oplevelser som skuespiller og teaterdirektør og alle de mennesker, der har været en del af dem. Den danske skuespiller Jytte Abildstrøm (f. 1934) har spillet med i adskillige revyer, børneteater og tv-serier og har været teaterdirektør for Riddersalen siden 1970.

I Marie Tetzlaffs bog kommer syv russere mellem 20 og 30 år til orde. De er vokset op med Gorbatjov og Jeltsin, glasnost og perestrojka, politisk frihed og statsbankerot, rå forretningsmetoder og nye muligheder. De syv livshistorier i " – men det er jo Rusland!" giver et nærgående billede af, hvordan det har påvirket dem.



Ilja kører på Ural-motorcykel – uden kørekort – og arrangerer heavy metalkoncerter. Vanja læser klassisk litteratur. Manja fik sit første barn som 17-årig og skriver speciale i historie. Grisja arbejder i reklamebranchen og bruger 14 timer i døgnet på internettet. Julia har boet i Tyskland og Canada, men har ingen uddannelse og søger en rig mand. Jurij er omsider faldet til ro som ansvarsfuld far og ægtemand, og Nadja, der er den ældste af seks børn, har gjort oprør mod sin ortodokse, patriarkalske far. Marie Birgitte Tetzlaff (f. 1954) er en dansk journalist, anmelder og forfatter. Tetzlaff er uddannet cand.phil. i russiske litteratur. Efterfølgende arbejdede hun som underviser på Slavisk Institut frem til 1987. I 1988 blev hun ansat på Weekendavisen, hvor hendes hovedområde var Rusland, og i 1995 skiftede hun til Politiken. Hun har desuden arbejdet som oversætter og konsulent for en række forlag, bl.a. Lindhardt og Ringhof.

Otte moskovitter fortæller deres livshistorier, der afspejler deres forskellige egne oplevelser, holdninger og temperamenter, men deres historier fortæller også om Ruslands brogede og barske historie i det 20. århundrede Marie Birgitte Tetzlaff (f. 1954) er en dansk journalist, anmelder og forfatter. Tetzlaff er uddannet cand.phil. i russiske litteratur. Efterfølgende arbejdede hun som underviser på Slavisk Institut frem til 1987. I 1988 blev hun ansat på Weekendavisen, hvor hendes hovedområde var Rusland, og i 1995 flyttede hun til Politiken. Hun har desuden arbejdet som oversætter og konsulent for en række forlag, bl.a Lindhardt og Ringhof.

En af 1800-tallets største skuespillerinder Julie Sødring fortæller om sit spændende og begivenhedsrige liv. Hun beretter om sin barndom i et skuespillerhjem, hvor hun tidligt fik smag for teater og dramatik. Vi hører om mange af 1800-tallets største kulturpersonligheder og får både et indblik i en talentfuld og passioneret kvindes tanker samt et indtryk af 1800-tallets rige danske teater- og kulturliv. Julie Sødring, 1823-1894, skuespiller, født ind i den københavnske skuespillerfamilie Rosenkilde. Hun debuterede i 1853 og blev som sin far, C. N. Rosenkilde, draget mod og optaget af de mere muntre roller, som den Holbergske tradition og de nationale lystspil tilbød. Særligt yndede hun at fremstille biedermeierlivets naive og elskelige kvindefigurer. Karakteristisk for hendes skuespil var en enkelhed og en underspillethed i både gestik og replik.