Søgeresultater: 115

Til alle tider er der blevet skrevet dagbøger, og ofte skrives dagbøgerne i nattens mulm og mørke, så det snarere er natbøger. Udvalget af dagbøger fra hele verden fra kendte og ukendte personer er stort, hvorfor der må foretages valg og fravalg, som altid når man skriver en bog. Dagbøgerne tager sin begyndelse med den store opdagelsesrejsende Columbus og fortsætter med essayisten Montaigne i Italien, hvorefter Boswell skriver om filosofi og kvinder. Goethe sætter ligeledes kursen mod Italien og hans dagsbogsskrivning handler herom, mens lord Byron udfolder sin store viden om litteratur, og H.C. ­Andersen kommer vidt omkring ‒ også i sine dagbøger. Der er bøger til dag og nat og refleksioner i lys og mørke, og alle dagbøgerne vidner om en stor personlig hengivelse i de skriftlige erindringer.

Året er 1940 og Gerda er 14 år gammel og netop konfirmeret. Det er en tid, hvor uddannelse for piger ikke er i højsædet, og Gerda afslutter derfor sin skolegang efter 7. klasse. Hun får arbejde i et gartneri og på en fabrik, mens hun om aftenen lærer bogholderi i håb om at skabe en bedre tilværelse for sig selv.

"Jeg hader støvletramp" er en beretning fra besættelsestiden, som den så ud for langt de fleste danskere. Det er et væsentligt bidrag til beskrivelsen af en tid, der ellers primært er fortalt gennem aktører involveret i dramatiske begivenheder i Danmark under anden verdenskrig. Gerda Iserhorst (f. 1926) er dansk forfatter. Hun debuterede i 1983 med bogen "Indlagt" om et længere hospitalsophold på kommunehospitalet fortalt gennem dagbogsoptegnelser. Hun har desuden udgivet adskillige børnebøger, herunder "Maria"-serien og serien om Katten Pivsen.

Lev lille Embryo er skrevet af en kvinde, der som en protest mod det tabu, der er omkring ufrivillig barnløshed, har valgt at være anonym. Hudløst ærligt fortæller N. Frederiksen om sin egen rejse på en både intim, oplysende og ofte humoristisk måde. Et must for alle, der er i gang med eller overvejer en fertilitetsbehandling.

Et par fortæller om deres erfaringer fertilitetsbehandling.

Anne Franks Dagbog er skrevet af den purunge, jødiske pige, der måtte gå under jorden i Amsterdam i 1942. Ingen anden bog giver en så menneskelig og følsom skildring af jødernes vilkår under Anden Verdenskrig.



På sin 13 års fødselsdag fik Anne Frank en dagbog, som hun straks tog i brug. Det blev starten til denne gribende beretning om hendes families dagligdag i deres skjulested i "Baghuset" og deres frygt, angst og håb frem til august 1944, hvor familien blev angivet og deporteret.



Kun Annes far overlevede krigen og udgav i 1947 første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog. Anne Frank (1929-1945) var en tysk jøde, der blev verdensberømt for sin enestående dagbogsskildring af livet som jøde i det besatte Europa under Anden Verdenskrigen. Dagbogen fortæller den gribende historie om hendes og hendes families forsøg på at skjule sig for nazisterne. Anne Frank blev i 1944 sendt i koncentrationslejr sammen med sin familie, hvor hun døde i 1945.

I sommeren 1914 blev H.C. Brodersen indkaldt til tysk krigstjeneste. Første Verdenskrig var brudt ud, og de unge mænd i Sønderjylland, som dengang hørte under Det Tyske Kejserrige, måtte drage i krig. Brodersen skrev dagbog hele vejen igennem – fra indkaldelsen og mobiliseringen til skyttegravenes elendighed på Vestfronten og videre til fransk krigsfangenskab fra oktober 1918, inden han i april 1919 kunne vende hjem. Krigsdagbogen er både elementært spændende og dybt bevægende. Vi møder krigen i al dens forfærdelige gru, samtidig med at vi får et blik ind i de helt særlige forhold, som gjorde sig gældende for sønderjyderne i Den Store Krig. Erindringerne blev udgivet første gang i 1933. I denne genudgivelse har historikerne René Rasmussen, Claus Bundgård Christensen og Martin Bo Nørregård bidraget med forord, efterskrift og forklarende kommentarer.

En kvinde i Berlin er en anonym kvindes dagbogsoptegnelser fra de sidste måneder af 2. Verdenskrig, hvor Den Røde Hær erobrede og besatte Berlin.



Det er en bevægende, grusom og usentimental skildring af et kvindeliv i krigens murbrokker og beskyttelseskældre uden vand, gas, elektricitet og præget af sult og angst for de russiske soldater, der regnede de tyske kvinder som krigsbytte på linje med armbåndsure og cykler.



Forfatterindens kvindelige perspektiv, hendes dannelse og sans for makaber humor kombineret med hendes utrolige evne til nøgternt og køligt at observere sine omgivelser, gør læsningen af dette tidsdokument til en helt usædvanlig oplevelse.



Med forord af Antony Beevor.

Rejsen til nordlysets land er dagbøger ført af den unge videnskabsmand Therkel Mathiassen, da han 1921-23 deltog i den berømte 5. Thule-ekspedition. Dagbøgerne, der her udgives for første gang, er skrevet af et menigt medlem af ekspeditionen og giver derfor et helt andet blik på ekspeditionslivet, end det vi kender fra lederen Knud Rasmussens beskrivelser. Uvidende om, hvad morgendagen vil bringe, følger vi den strabadserende rejse i et ofte skånselsløst arktisk univers, som også byder på oplevelser af stor skønhed. Vi ser nye sider af deltagernes indbyrdes og til tider uforsonlige forhold og er førstehåndsvidner til, hvordan de lokale inuit yder en uvurderlig indsats.

I sommeren 2020 tog Simone Jespersen toget mod Padborg. Hun havde taget fri fra sit arbejde i en måned. Med Den Franske Camino i rygsækken vidste hun, hvad hun gik ind til. Bogstaveligt talt. Hun ville nemlig vandre 500 kilometer på Hærvejen fra den tyske grænse mod nord til sin barndomsby, Hirtshals. Undervejs passerer hun Danmarks smukke naturlandskab og stifter også bekendtskab med små, ukendte landsbyer og lokale beboere. Men vil hun overhovedet kunne klare turen? Og hvordan fungerer en vandretur i Danmark egentlig? Er det noget, man bare sådan lige gør? Tag med Simone på en eventyrlig vandrerejse, når hun gennem indlevende og ærlige dagbogsbeskrivelser og billeder beretter om livet på Hærvejen. En rejse, hvor hverdagen sættes på pause, naturen indtages, og hvor tilgangen til livet tages op til overvejelse, i takt med at kilometer efter kilometer tilbagelægges. Bogen indeholder også praktiske oplysninger samt tips og tricks til den vandrelystne, der selv kunne have lyst til at gå på Hærvejen. Om forfatter Simone Jespersen (født 1993) er cand.mag. i dansk og kulturforståelse fra Aalborg Universitet og har de sidste 3 år arbejdet med kommunikation og sociale medier. Hun har altid haft en stor passion for det frie liv i naturen, hvor hun gennem Instagram-profilen @simonejespersen dagligt lader flere tusinde følgere inspirere af både friluftsliv og plantemad. Simone er opvokset i Hirtshals og bor til daglig i Aalborg, hvorfra hun planlægger sin næste rejse. E-bogen er lavet i fixed format

Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt på en anstalt for "sindslidende forbrydere" på ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet – og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige så sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds – deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvågning i fængslet og for at spare på den beskedne mængde papir, han har til rådighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 får Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.

"Året med 13 måneder" er en dagbog, der strækker sig fra efteråret 2017 til efteråret 2018. Det er et dramatisk år i Sverige med voldsomme debatter om ytringsfrihed, #MeToo og krisen i Det Svenske Akademi. Og det er er også en turbulent tid i forfatteren Åsa Linderborgs liv, som på mange måder står i begivenhedernes centrum.