Søgeresultater: 5066

En dansk families liv i lyst og nød fra de usikre halvtredsere til optimismens kulmination i ungdomsoprørets år 1968. Et stort panorama skrevet for radio med balancen lagt imellem den historiske dokumentation, den realistiske fiktion og det stadige spil mellem fædre og sønner, mødre og døtre, venner og veninder, onkler og tanter, overordnede og underordnede, herrer og slaver. Det spil vi alle er fælles om.

Tredje bind. Boom!: Biler, fjernsyn, stereo, whisky, sex, tempo, stress – den ny tid er kommet, og det virker som om ingen kan få nok. De ny modeller udskiftes hurtigt med andre ny, og familien Vestervang prøver at følge med så godt den kan. Jan Erik Vestervang kaster sig ud i eventyret med opsmøget sjæl, appetitten er der ikke noget i vejen med, men af og til er tømmermændene slemme og bondeangeren tynger. Velstanden stiger, en del stiger den også til hovedet, dog drager en bekymret og engageret skare i påskesnefoget fra Holbæk til København. Make Love, not War! er atomkampagnens motto.

En familie samles en sensommerdag i 1938 for at fejre mormoderens 90 års fødselsdag, og det går som det skal: man spiser og drikker, snakker og danser, glædes og skændes. Men inden festen begynder, foreviges alle på et slægtsfoto, der tages på den store plæne foran huset. Barnebarnet Morten, der er for lille til at deltage, fortæller om et døgn fuld af uskyld og skyld, kærlighed og irritation, idyl og truende krig.
"Et lille mesterværk ... det er svimlende godt gjort." - Lars Bukdahl, Weekendavisen.
"Det er aldrig lykkedes smukkere end i denne nye roman, der er så umiddelbart velskrevet og veldrejet og morsom." - Preben Meulengracht, Jyllands-Posten.
"Pletskud ... et kalejdoskopisk netværk af uskyld og skyld, kærlighed, irritation og megen moro, idyl og truende krig." - Bo Kampmann Walther, Kristeligt Dagblad.

Far Goriot er stærk og klar som en klassisk tragedie. De dramatiske virkemidler bruges knapt og koncentreret, stedernes enhed overholdes, tiden er fortættet. Og forløbet er opbygget således, at det fra den indledende præsentation fører gennem en krise og til en skæbnebestemt afslutning. Intet menneskeligt ansvar fornægtes, men romanens tre hovedpersoner bliver det, de er: Rastignac en mondæn stræber, Vautrin „et djævelsk digt", Goriot en martyr, og de lever alle deres skæbner helt ud.

Debut. I Buresø-fortællinger er digtenes jeg på sporet efter den tabte tid, som vi alle bærer med os, uanset alder. Mily er en yngre kvinde, som ser tilbage på sin barndom i det sært genkendelige og dog foruroligende Buresø. Netop den usædvanlige nærhed til det erindrede gør denne episke digtkreds til en indlevet og underholdende form for erindringslitteratur. Og da Milys erindringer ofte er i modstrid med hinanden, bliver de samtidig til en kalejdoskopisk mosaik, der nægter at svare på hendes spørgsmål: Hvordan var det egentlig, og hvem er jeg blevet?

"Dy Plambecks værk er en fornem debut."
Peter Stein Larsen i Kristeligt Dagblad

En underholdende og overbevisende pastiche på en victoriansk thriller. Da William Trenchard den 1. oktober 1882 sidder piberygende i haven til sit herskabshus i London har han ingen grund til at tro, at hans bekvemme tilværelse om få sekunder omstyrtes totalt. Men det gør den, da James Norton, der tidligere var forlovet med Trenchards hustru og angiveligt tog sig af dage i 1871, pludselig dukker op - fast besluttet på at vinde både sin baronetsrang, sit herresæde og sin forlovede tilbage.
"Hans bedste bog. Medrivende og slet og ret hårrejsende uhyggelig. Blændende diskret, men kolossalt effektiv gyser om svigt, løgn og bedrag i tre generationer." - Jakob Levinsen, Berlingske Tidende.

"Hvad med i morgen?" fortæller historien om en pæn, borgerlig familie bag hvis noble facade, der sker mærkelige ting ... En roman om hemmeligheder og om angsten for, at der går hul på pænheden.

Jakob Bech Nygaard (1911-1988). Dansk forfatter, der havde de uønskedes situation som grundtema. Gennem en udpræget socialrealisme giver han et nærmest dokumentarisk billede af de udstødte svage som ofre for samfundsmajoritetens undertrykkelse. Hans konstante samfundsanklage, der også indbefattede kritik af Danmarks behandling af Grønland og af den vestlige verdens dominerende holdning til u-landene, afstedkom langvarige offentlige debatter og en stor læserskare. I 1946 blev han imidlertid ekskluderet af Dansk Forfatterforening på grund af sit kortvarige medlemskab af DNSAP. Hans forsvar var dog, at hans tilhørsforhold alene var arbejdsrelateret, og hans sag blev genoptaget ved en æresret. I 1948 kunne han så, efter mere end tre års tavshed som skribent, renset vende tilbage til offentligheden. Guds blinde Øje er den mest berømte roman i forfatterskabet, der ud over flere romaner tæller en enkelt novellesamling og en lille samling børnebøger. I 1963 modtog han De Gyldne Laurbær for Natten er nådig og i 1980 statens livsvarige ydelse.

"Familien Gyldenkål" hedder egentlig Iversen, men skifter navn, da de får nok af skattevæsen, pantefoged og arbejdsgivere. Ved hjælp af opfindsomme svindelnumre bliver familien under det nye navn snart velhavende og respektable borgere.

Poul-Henrik Trampe, 1944-1982, var oprindeligt journalist og debuterede i 1970 som forfatter. Stærkt inspireret af Sjöwall og Wahlöö skrev han en række kriminalromaner med politimanden Kurt Jørgensen som bærende figur. Trampe blev en uhyre produktiv forfatter og skrev ud over sine krimier og journalistik også revytekster, børne- og ungebøger og musiktekster. Også radio-/tv-spil mestrede han og var blandt andet ophavsmand til de populære, humoristiske film om Familien Gyldenkål. En årrække arbejdede han desuden med en række psykologisk funderede romaner om parforhold. Personligt kæmpede han med en bipolar lidelse, og i 1982 forsvandt han sporløst under en tur med Oslobåden. Hans lig drev senere i land i Kristiansand i Norge.

I Lars Nielsens slægtsroman "Ulvegårdsslægten" føres vi igennem de skelsættende og dramatiske begivenheder i årene 1848-1864, hvor Danmark led nederlag til tyskerne, men samtidig gik fra blot et være en nation til at kæmpe sammen som en sammentømret familie.



Ulvegårdsslægten formår ligesom resten af landet at forblive tro mod sig selv og deres værdier trods de mange angreb udefra; slægten vokser, og hver nye generation repræsenterer et nyt håb for fremtiden. Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør dem tidløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.

Det er sommeren 1944 og krigen hænger som en kvældende, tung dis over landet. Tyskerne er stadig mere og mere aggressive over for selv den mindste modstand. Den unge Adam Sejr sidder i Vestre Fængsel, anholdt af Gestapo for at have deltaget i ulovlige sabotager og udgivelsen af et illegalt blad. Midt i cellens tomrum begynder Adam at skrive dagbog. Papiret bliver fyldt ud af ord om tortur og isolation, men også om de små glimt af glæde som af og til sniger sig ind. Men lige meget hvor mange små smil Adam og hans medfanger kan nå at samle sammen, ændrer det ikke ved, at dødens time er nær. Mon Adam når at få skrevet alt det, han ikke kan få sagt?

Hans Jørgen Lembourn (1923-1997) var en dansk forfatter, journalist, cand. polit. og politiker. Hans Jørgen Lembourn debuterede som skønlitterærforfatter i 1950 med romanen "Sandhedens forbandelse". Inspiration til romanens handling fandt han i Den Græske Borgerkrig (1946-49), som han tidligere havde dækket i jobbet som journalist. Men Hans Jørgen Lembourn virkede ikke kun som forfatter og journalist. Han sad i en længere årrække i Folketinget for Det Konservative Folkeparti (1964-77), var formand for Dansk Forfatterforening (1971-81) og sad i Dansk Kunstråd (1978-87).

Hans Jørgen Lembourns forfatterskab består af fiktionsværker såvel som essays.

Agnes og Simon vokser op i en lille, dansk provinsby i to meget forskellige familier. I midten af 1920‘erne finder de to ensomme mennesker sammen i håb om, at kærligheden vil være stærk nok til at nedbryde fordomme og skel. Men vil det lykkes, eller er nederlaget givet på forhånd?

"... Agnes er bestandig set indefra og udredningen af hendes sjælelige konflikter er gennemført med intuition og klogskab. Det er bogens bedrift ..." – Niels Kaas Johansen, Information



"... Inge Haagensens bog skal man læse. Den rummer langt mere, end et summarisk resumé kan antyde. Det er netop i detaljer og indskudte betragtninger, dens overraskende værdi tydeligst viser sig ..." – Richardt Gandrup, Aarhus Stiftstidende



"... Vi må indstille os på, at der er ved at udvikle sig en ny forfatterinde for øjnene af os ..." – Hakon Stangerup



"... Fortjener al opmuntring til videre virke ..." Jacob Paludan



"... Talentfuld Medalje-roman ... Inge Haagensen kan holde sin læser fast. Hendes mennesker har trods alt en virkelighedskarakter, der får livsvarme af det temperament, hvormed hun går op i deres handlinger og selv tror på dem ..." – Emil Frederiksen



"... Der er noget i hendes bog, noget af det rigtige om Lillestaden ..." – Hans Brix Inge Haagensen (1919-1983) var en dansk forfatter. Hun debuterede i 1948 med digtsamlingen "Blindede Øjne" og skrev siden både romaner og digte. Troen på lidelsens mening, der udspringer af religionen, løber som en rød tråd gennem forfatterskabet.

De fire mistænkelige fyre planlægger et eller andet, men 11-årige Sisse ved ikke hvad, og heller ikke hvor det skal foregå. Hvem er Mimrefisen? Og hvem er det, der skal have et spark bagi? Der er mange spørgsmål, og kan man bruge en lidt kedelig uge i sommerferien til noget bedre end at prøve at finde nogle af svarene?
Sisse går i gang og finder virkelig ud af en hel del. Men det hun undervejs finder ud af om sig selv, er måske lige så vigtigt ...

Inge Fischer Sørensen (f. 1937) debuterede som forfatter i 1973 med børnebogen "Seks plus en grandtante". Siden er det blevet til en lang række børnebøger af realistisk og humoristisk tilsnit, bidrag til flere antologier samt oversættelser af børne- og ungdomslitteratur.