"Dit indre mørke kan ødelægge alt"
Da den mystiske runekriger Kislan ankommer til Storms bygd, rives Storms trygge verden i stykker. Kræfter, han aldrig har kendt til, truer med at udslette ham og hans familie, og for at redde alle, må han drage ud på en lang og farefuld rejse. Et vovespil, der sætter alles liv i fare, begynder, og han må finde styrken til at overvinde både ydre og indre fjender.
Runerne i ham er stærke, men hans mørke side flår i sjælen og lader en altopslugende vrede styre begivenhederne. Skal han flygte eller skal han kæmpe?