Søgeresultater: 347

Historier, anekdoter, opskrifter og madtraditioner fra et liv i Toscanas gyldne sol. En tour de force i billeder og ord gennem det vidunderlige Toscana, specielt for dem der vil gå lidt andre veje end de mest betrådte. MIT TOSCANA er en beskrivelse af landet, befolkningen og maden, krydret med sjove historier og pudsige oplevelser fra Firenze, Lucca, Pisa, Siena og regionens afkroge.

I Marie Tetzlaffs bog kommer syv russere mellem 20 og 30 år til orde. De er vokset op med Gorbatjov og Jeltsin, glasnost og perestrojka, politisk frihed og statsbankerot, rå forretningsmetoder og nye muligheder. De syv livshistorier i " – men det er jo Rusland!" giver et nærgående billede af, hvordan det har påvirket dem.



Ilja kører på Ural-motorcykel – uden kørekort – og arrangerer heavy metalkoncerter. Vanja læser klassisk litteratur. Manja fik sit første barn som 17-årig og skriver speciale i historie. Grisja arbejder i reklamebranchen og bruger 14 timer i døgnet på internettet. Julia har boet i Tyskland og Canada, men har ingen uddannelse og søger en rig mand. Jurij er omsider faldet til ro som ansvarsfuld far og ægtemand, og Nadja, der er den ældste af seks børn, har gjort oprør mod sin ortodokse, patriarkalske far. Marie Birgitte Tetzlaff (f. 1954) er en dansk journalist, anmelder og forfatter. Tetzlaff er uddannet cand.phil. i russiske litteratur. Efterfølgende arbejdede hun som underviser på Slavisk Institut frem til 1987. I 1988 blev hun ansat på Weekendavisen, hvor hendes hovedområde var Rusland, og i 1995 skiftede hun til Politiken. Hun har desuden arbejdet som oversætter og konsulent for en række forlag, bl.a. Lindhardt og Ringhof.

Otte moskovitter fortæller deres livshistorier, der afspejler deres forskellige egne oplevelser, holdninger og temperamenter, men deres historier fortæller også om Ruslands brogede og barske historie i det 20. århundrede

Marie Birgitte Tetzlaff (f. 1954) er en dansk journalist, anmelder og forfatter.
Tetzlaff er uddannet cand.phil. i russiske litteratur. Efterfølgende arbejdede hun som underviser på Slavisk Institut frem til 1987. I 1988 blev hun ansat på Weekendavisen, hvor hendes hovedområde var Rusland, og i 1995 flyttede hun til Politiken.
Hun har desuden arbejdet som oversætter og konsulent for en række forlag, bl.a Lindhardt og Ringhof.

"En anden gang oplevede jeg, at der kom et »Funkspruch« til mig ombord, at jeg skulle afløses og det straks, hvorfor jeg fik ordre til at pakke min klædesæk og gøre mig klar til at gå fra borde. Vi var netop for udgående, men det andet skib gjorde sig ikke umagen at lægge til, og jeg fik besked om at springe, mens vi var i fart. Jeg kom også godt fra hoppet, men skibet, jeg sådan kom ombord i, sejlede ud, løb dog siden på en mine og vendte altså ikke tilbage; de fleste af os blev reddet, kun en 4-5 mand gik ned sammen med skibet."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1969.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

"Efterladte erindringer" er fjerde og sidste bind af Jeppe Aakjærs erindringer. Det strækker sig fra debuten i 1899 og til Aakjærs død i 1930, og kommer omkring ægteskabet med Nanna Krog, livet på Jenle, forfatterskabet og venskaberne med mange af landets store kulturpersonligheder på den tid. Sidste bind af Jeppe Aakjærs erindringer, der består af i alt fire bind; "Fra min bittetid", "Drengeår og knøsekår", "Før det dages" og "Efterladte erindringer". Jeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

"Netop vendt tilbage til Kompagniet maatte Peter atter som Stedfortræder for en syg Kammerat ud paa Patrulje, og i over en Uge hørte man intet fra dem. Men saa en Aftenstund dukkede to forrevne Skikkelser op i Lejren. De hørte til Peter Albrechtsens Patrulje og fortalte, at de var blevet omringet af en stærk, engelsk Afdeling i den tætte Urskov. De havde ved Tegn opfordret dem til Overgivelse, men Peter blev stædigt ved at fortsætte Kampen, indtil han faldt for det Land, vi alle var tvunget til at kæmpe for."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1962.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

VILDE SVANER fortæller Kinas historie gennem tre generationer: forfatterens, hendes mors og hendes bedstemors.

Da Jung Changs bedstemor blev født i 1909, var Kina et feudalsamfund. Den lille piges fødder blev brækket og snøret, fordi liljefødder blev anset for at være smukt, og faderen solgte for en god pris den 15-årige som konkubine til en 52-årig general.

Jung Changs mor voksede op under japansk og dernæst russisk overherredømme og gik siden aktivt ind i den kommunistiske undergrundsbevægelse, hvor hun forelskede sig i et ungt idealistisk partimedlem.

Jung Chang er født i 1952 i Sichuan-provinsen og voksede op som medlem af den privilegerede kommunistiske elite. Hun bor nu i London.

”En grusom, men meget smuk fortælling.”
- Information
 

"Endelig kom den 9. august. — Der var travlhed over hele linien. Da vi stod klar til afmarch, kom vor gamle gymnastiklærer, Carl Thomsen fra Thyrashul, løbende langs med fronten. Han gav os alle hånden og ønskede os alt godt. — Vi sagde: »Ja, Carl, til Mikkelsmarked er vi hjemme igen!« Men det blev der ikke noget af, og Carl faldt i Rusland."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1964.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

En række fremtrædende danskere, født i årene 1940-1950, fortæller om deres opvækst i halvtredserne - et årti, der var præget af efterkrigstidens vægt på tryghed og faste rammer, mens en ny ungdomskultur så småt begyndte at røre på sig.

Alle bidrag er nyskrevne, og skribenterne er: Margrethe Auken, Leif Davidsen, Uffe Ellemann-Jensen, Daimi Gentle, Gretelise Holm, Bertel Haarder, Birthe Kjær, Samuel Rachlin, Bjarne Reuter, Merethe Stagetorn, Charlotte Strandgaard, Flemming Quist Møller.

Generalens veje og vildveje er historien om at sætte sig i en ensom chefstol på en kold og stormomsust top og få det bedste ud af det. Og om DR som en hovmodig storebror, der pludselig vågner op for at imødegå konkurrencens hårde vilkår, og som med tiden også indser dens helbredende virkninger. Christian S. Nissen udgav bogen i 2007, tre år efter han stoppede som generaldirektør i DR.

"Det skete dog under en skudveksling, at en af mine kammerater blev ramt af en geværkugle i halepartiet. Vi syntes, han var meget heldig, for han kunne nu forlade den opblødte skyttegrav, og han kunne regne med at blive indlagt på et lazaret i Tyskland, ja, han kunne oven i købet engang komme hjem på orlov. Men hos os gik granaterne vedblivende hen over vore hoveder, om natten steg og sank lyskuglerne i et broget fyrværkeri, geværer affyredes, og maskingeværerne knaldede."

Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.

Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 (DSK) samlede i perioden 1941-1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer alle de beretninger, der blev trykt i DSK’s årbog fra 1961.

Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914-1918".

I "Fra min Bitte-tid" fortæller Jeppe Aakjær om sine første år, om at være hyrdedreng og blive sendt ud at tjene, om skolen og om at læse. Jeppe Aakjær fortæller også om sin slægt og sin egn, så vi får en hel kulturhistorisk beskrivelse af livet på landet i det nittende århundrede.