Søgeresultater: 156

Det er sommeren 1658. Danmark har været i krig med svenskerne i over et år, og den svenske hær har marcheret tværs gennem landet. Den ærgerrige kaptajn Karl Magnussen har indlogeret sig hos sin fjerne slægtning, Bille Magnussen, på Voldborg slot i nærheden af Viborg, og hans deling, ledet af den ondskabsfulde Korporal Ulk, terroriserer det lille landsbysamfund. På præstegården ved Voldborg er der store ting i gære. Den gamle præst fortæller sine plejebørn, Hans og den yndige, mørkhårede Marie, at Hans skal følge med ham op på slottet næste dag, for der er noget, slotsejeren skal fortælle ham. Men samme nat findes den gamle præst skudt. Hans finder en roset af den slags, de svenske befalingsmænd bærer, og drager mod slottet for at få retfærdighed. Men den gamle slotsejer er død samme nat, og Karl Magnussen fængsler straks den unge mand. Hans flygter fra slottet og slutter sig til Sallingskytterne, en gruppe danske frihedskæmpere der har taget kampen op mod deres undertrykkere. Men kampen bliver lang og farefuld, og hjemme venter hemmeligheden om Hans' fødsel. Morten Korch (f. 1876 – d. 1954), Danmarks mest folkekære forfatter, begyndte sit virke i 1898 med novellesamlingen Humoresker – Fyensk Humør, der indeholdt en række skitser og fortællinger, alle på klingende fynsk. Det var startskuddet til et forfatterskab, der strakte sig over et halvt århundrede, og som har været elsket af generationer af læsere. Med romaner som Flintesønnerne, Der brænder en ild og De røde heste blev Morten Korch folkeeje, og filmatiseringerne af hans mest populære romaner med skuespillere som Poul Reichhardt, Tove Maes, Ebbe Langberg og Ib Mossin er i dag en del af den danske filmskat.

Indsigtsrig bog om Ukraines nuværende krise og begivenheder fra landets historie. En rejse gennem krigens grufulde væsen og kampen mod Rusland. Til læsere med interesse for Ukraine. Bogen, som er rigt illustreret med fotos af Jan Grarup, er rapporter fra rejser i Ukraine i sommeren og efteråret 2022. Per Nyholm har i mange år som journalist rejst i og dækket Østeuropa for Jyllands-Posten.

Den fransk-preussiske krig i 1870-71 er en af de vigtigste krige i Europas historie. Niels Bo Poulsen skriver i Den katastrofale triumf om en konflikt, der den dag i dag er lærebogsmateriale på officersskoler verden over, som politikere gør klogt i at studere, og som med et slag gjorde Tyskland til Europas magtpolitiske krumtap.

Krigens centrale slag den 1. september 1870 ændrede stormagtsrollerne og dermed Europa. Fra det tidspunkt og frem til 1945 var Tyskland nøglespilleren i europæisk politik. Preussens sejr blev på sigt katastrofal: det nye Tyskland var autoritært og militaristisk, og de tyske ambitioner om at ville være verdensmagt steg – og de ubalancer og problemer, som den europæiske sikkerhedsarkitektur led af frem til Anden Verdenskrigs slutning, kan i stort omfang føres tilbage til denne krig.

Det er en krig med klare danske vinkler. Danmark var fristet til at deltage for på den måde at vinde Slesvig tilbage efter nederlaget i 1864. De dansksindede sønderjyder, som efter 1864 var borgere i Preussen, og som var i den værnedygtige alder, deltog i krigen.

1807 er året, hvor København bliver belejret af englænderne, som bombarderer og raner flåden. Det sker imidlertid ikke uden dansk modstand, og denne lille bog fra 2007 beskriver de danske hærstyrkers ulige kamp i København og på Sjælland.

Forfatteren er generalløjtnant Kjeld Hillingsø, tidligere chef for Den Nordlige Del af NATO og chef for Forsvarets Operative Styrker.

1400-tallets Europa - krige, sygdom, nød og elendighed, men også rigdom, muligheder og venskaber. Pieter er sendt på en hemmelig mission for et af de mægtigste handelshuse i Europa, og her bliver han vidne til en bitter familiefejde, hvor mord, overfald og bortførelse er hverdagskost.

Hans Peterson (f. 1922) er en svensk forfatter, som har skrevet over 180 bøger inden for forskellige genrer af børne- og ungdoms bøger. Hans Peterson har vundet flere priser for sine bøger, som er blevet oversat til flere forskellige sprog.

En dramatisk beretning om det oversete præludium til 1. Verdenskrig. Den moderne europæiske historie indledes som regel i 1914 med attentatet på den østrig-ungarske tronarving Franz Ferdinand i Sarajevo. Men i Europas sydøstligste hjørne var krigen i gang længe før det.

På Balkan førte nationalistiske strømninger og et ønske om at drive osmannerne ud af Europa til voldsomme slag, angreb på civile og enorme flygtningestrømme. Resultatet havde ikke kun indflydelse på det 20. århundredes to verdenskrige, men også på konflikter helt op til i dag.

Journalist og forfatter Tommy Heisz trækker på breve, dagbøger og andre overleveringer, der fortæller om blodige slag, etnisk udrensning og koleraudbrud. Vi rejser med sygeplejersker, læger, korrespondenter og fotografer til Balkankrigenes brændpunkter i 1912-13.

"Gaderne var fyldt med halv- og heldøde mellem hverandre, men jeg tror ikke, at de led så meget: De kunne ligge og spise af deres store brød og pludselig falde døde om." Valborg Hjorth, dansk sygeplejerske

"Nogle af dem så ud, som om de var faldet i en fredfyldt og tilfreds søvn, andre lå sammenkrøbne og med ansigterne mast ned mod jorden - som havde en pludselig blindhed ramt dem og fået dem til at styrte sammen." Bernard Grant, engelsk fotograf

Bortset fra Norge i en kort periode var Finland det eneste nordiske land, der optrådte som krigsførende militærmagt under Anden Verdenskrig. Det ledte til store tab og tragedier, og så var der tilmed en ekstra psykologisk dimensi-on, for Finland havnede under det meste af krigen på Nazitysklands side, skønt landet på ingen måde var nazistisk orienteret.

Finlands dramatiske skæbne under Anden Verdenskrig er næsten grotesk underbelyst i resten af Norden og navnlig i Danmark. Nu har Claes Jo-hansen med assistance fra finske historikere og ved brug af et bredt sammensat kildemateriale skrevet det første store værk på dansk, der samlet belyser vort nordiske broderfolks politiske og militære historie i årene 1939-45.

Middelalderens korstog til Mellemøsten er et blodigt kapitel i kristendommens og Europas historie. Mange er af den opfattelse, at de blev sat i gang af pave Urban II's tale i 1095, men i virkeligheden var pavens tale blot katalysator for spændinger, der havde opbygget sig mellem henholdsvis Europa og Mellemøsten og kristendommen og islam igennem mange år.

I "Korstogene" fortæller forfatterne om, hvordan paven og de europæiske riger så islams udbredelse i Mellemøsten, Nordafrika og Syd- og Østeuropa som en trussel mod deres egen eksistens og kristendommens overlevelse. Korstogene var en reaktion på denne frygt, og som forfatterne påpeger, skal de ses som det særlige middelalderfænomen, de var.

Bogen fortæller også om islams grundlæggelse og udbredelse, samt hvordan henholdsvis den muslimske og den kristne krigerideologi har udviklet sig over århundreder. Til slut behandler bogen den konflikt, vi ser i dag, mellem det kristne og det muslimske verdenssyn og dens relation til korstogene. Michael Pihl er lektor i historie og tysk ved Sorø Akademis Skole. Jesper Rosenløv er cand.mag. i historie og religion og ph.d. i historie. Sammen har de skrevet bogen "Korstogene", som er velegnet til undervisning.

SMUK ER DØDEN, SOM I FIK foregår i de sidste måneder af krigen i 1864, men der er langt fra Dybbøldagens flagsving og nationallyrikkens følelsestunge skildringer frem til dette intense studie i den almindelige soldats tilværelse som gidsel under nederlagskrigens sidste krampetrækninger.

Claes Johansens billeder fra det virkelige liv, set gennem den unge frivillige Henrik Wulffs øjne, er miniatureportrætter af en lavmælt og næsten besættende gennemslagskraft. Her skildres det daglige liv ved et regiment, som har måttet vige for overmagten hele vejen op gennem Jylland, et lille selvstændigt samfund, hvor alt er ved at gå i opløsning ... også i selve virkeligheden, der afløses af et brutalt mareridt i den naive students bevidsthed.

SMUK ER DØDEN, SOM I FIK giver et nyt og anderledes billede af en krig, der mere end nogen anden kom til at præge Danmark og den danske nationalfølelse.

Thomas Dinesen (Tommy) indgår som 14-årig en pagt med sin syv år ældre søster: De skal finde ’Faders Gud, det store i livet’. Faderen er Wilhelm Dinesen, død ved selvmord i 1895, søsteren er Karen Blixen, i familien kaldet Tanne. Søskendeparret glemmer aldrig det fælles løfte.

Tanne bosætter sig i Afrika som storvildtsjæger og kaffefarmer, og Tommy melder sig under 1. Verdenskrig som soldat på allieret side og sendes til Vestfronten.

Finder han så ’Faders Gud’? Svaret, han giver sin søster, da han ved krigsafslutningen gør status, er højst overrumplende.

Bogens hovedspor er skildringen af de makabre triumfer, uhyrlige rædsler og altopslugende kærlighedseventyr, som Tommy oplever i krigens sidste år, men Tanne er konstant nærværende i den biografiske fortælling.

Tom Buk-Swienty har fået adgang til et aldrig tidligere offentliggjort familieejet kildemateriale, herunder en omfattende korrespondance, som gør det muligt at kaste nyt lys over en af Danmarkshistoriens store slægter.

23. januar 1951 lægger hospitalsskibet Jutlandia fra kaj i København. Ombord er den unge Molly Dahl, som er en af de toogfyrre sygeplejersker, der er sluppet gennem nåleøjet og blevet antaget til tjeneste på skibet.

Med sig har Molly erfaringer fra operationsgangen på Odense Sygehus, hvor hun på dagen for Danmarks befrielse har taget imod døende og hårdt sårede skudofre. Men befrielsen har også givet Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.

I Korea har elleveårige Yun mistet bogstavelig talt alt. Mens napalmflammerne æder hendes hjem, hendes familie og den landsby i Nordkorea, hvor hun er vokset op, flygter hun sammen med to andre børn mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.

Både Molly og Yun lægger deres liv bag sig i håbet om at finde et nyt og bedre i Sydkorea. Men for begges vedkommende bliver rejsen lang og uforudsigelig.

I den sydkoreanske havneby Pusan flettes deres skæbner sammen. Men kan Molly redde Yun? Og hvem skal redde Molly?