Søgeresultater: 23

“Jeg er 35 år gammel. Jeg vil ikke have børn. Det er ikke noget, jeg taler med andre om. Det er noget, jeg skammer mig over, noget, jeg undgår, går lange mundtlige omveje udenom. Når mine venner taler om at få børn, skifter jeg samtaleemne. Jeg vil ikke være skråsikker eller bastant, for pludselig vågner jeg en dag og er blevet en af dem, en almindelig kvinde i 30’erne, som vil være gravid, som vil stifte familie, som vil udvide mit liv, min krop, mit hjerte, til at rumme flere end mig selv. Det er tilladt at ombestemme sig.”

Der er en rytme i unge Paulas liv, som giver barndommen en klarhed – måltiderne ved bordet derhjemme, skiturene i fjeldet, somrene i hytten, besøgene hos mormor på øen. Mor, far, søster og bror er de vigtigste mennesker i hendes liv. Og så har hun Karen, som er Paulas bedste ven. Roen brydes den sommer, hvor Paula opdager en bunke breve, som moren har skrevet til mormoren. Familielivet, som beskrives i brevene, er ikke til at genkende, de er fulde af løgn. Morens forstillelse er et chok for Paula. Hvordan skal hun leve med det, hun pludselig ved? Hun står på tærsklen til at blive voksen, og verden åbner sig for hende som et forfærdeligt og samtidigt vidunderligt sted. Hun vil ikke begynde at lyve om sit liv.

Der hænger fotografi er på snore rundt langs væggene i den lejlighed, Emma har lejet. Hun må bevæge sig i labyrinter af bogstakke og papirer. Udenfor i den fremmede by trænger virkeligheden sig på: De summende stemmer, råbene og kirkeklokkerne. Lugtene. Varmen. Og et sted derude er den mand, som Emma forfølger og siden indleder et kærlighedsforhold til.

Dér i Lissabon dukker også gamle billeder op. Fra barndommen hjemme ved Limfjorden: Det hemmelige besøg i Sundmandens hus. Troskabseden med søsteren Ida. Ida med det syge blod. Og moren. Nu hvor hun selv skal være mor.

Lotte Bøk er en engageret underviser i dramatik på Kunsthøjskolen i Oslo og underviser blandt andet i Bertolt Brechts dramatik. En dag spørger afgangseleven Tage Bast om lov til at lave en film af undervisningen hos nogle udvalgte undervisere, men også af livet uden for skolen. Lotte er først skeptisk, men giver efter. Bast vil gerne komme hjem til hende for at undersøge, om der er sammenhæng mellem liv og undervisning. Som arbejdet skrider frem, udviskes grænserne mellem dem.

"Ved at skrive det der skete, ved at fortælle historien så sandfærdigt som jeg kan, forsøger jeg at samle dem i én krop – kvinden fra 2021 og pigen fra 1983. Jeg ved ikke om det er muligt."

Paris, en vinternat i 1983. Pigen er seksten år og faret vild i de ukendte gader. På en seddel har hun adressen på A, en tredive år ældre fotograf.

Næsten fire årtier senere, mens både hendes eget liv og verden udenfor krakelerer, prøver den voksne kvinde at forstå den unge pige, hun engang var. 

Erindringsromanen "Pige, 1983" udspiller sig i Oslo, New York og Paris og er en genreoverskridende og besættende rejse gennem lag af minder og glemsel. Den norske forfatter Linn Ullmann udforsker på ny hukommelsens digteriske kraft i forsøget på at fortælle om det allermest hemmelige. Hun trækker linjer frem og tilbage i livsforløbet, linjer som også rækker helt tilbage til den vildfarne sekstenårige pige. En rå, nøgen og til tider brutal fortælling om magt og afmagt, lyst og skam, skønhed og glemsel.

Da Jonas Gardells seneste romanværk, trilogien Tør aldrig tårer bort uden handsker, udkom i Sverige, blev den af avisen Dagens Nyheters læsere kåret som en af de tre største kulturelle begivenheder i Sverige gennem de sidste 150 år. En helt uhørt stor ære! Trilogien omhandlede et homoseksuelt kærestepar og kampen mod AIDS i 80’erne, men i den nye roman, Til minde om en betingelsesløs kærlighed skriver Jonas Gardell for første gang autofiktivt og giver læseren et indblik i en på samme tid benhård og kærlighedsfyldt opvækst.

"Mine venner" er en roman med lige så mange stemmer, som der er venner. Romanens hovedperson har fået en uven. Eller hvad kalder man det egentlig, når to venner ikke er venner mere? Mere end noget andet frygter hun nu uvennens fortælling om hende, uvennens version af sagen. Til en stor, skrækkelig surprise-fest samles alle venner, hovedpersonen nogensinde har haft, eller måske udgaver af den ven, som hun selv har været. En efter en holder de en næsten absurd ærlig tale om hovedpersonen, tåkrummende, udstillende, lige på kornet.

Efter 22 års ægteskab vil Vigdis ikke mere. Men hvordan kan hun retfærdiggøre at forlade en mand, som ikke slår, som ikke drikker eller er utro, og som er en god far? Måske handler det om forventninger, om at sætte barren lavt. Men hvor lavt kan barren sættes, før selvforagten tager overhånd, før man kvæles, før man dør? Linn har altid været smuk. Nu opdager hun, at mænd ikke længere vender sig efter hende. Hvis tiltrækningskraften er forsvundet, hvem skal hun så være? Vigdis’ og Linns historier flettes ind i hinanden ved tilfældigheder. Af nødvendighed ender de begge et helt andet sted, end hvor de begyndte.

"Skønne verden, hvor er du" er Sally Rooneys længe ventede næste roman - en skarp og bevægende skildring af livet og kærlighed blandt fire venner.

En stærk roman om kuldslået kærlighed og identitet. Transit er en roman om tilhørsforhold og rastløshed, om udlængsel og hjemlængsel og om at lede efter sig selv i den anden.

Ruth forelsker sig i kunsthistorikeren, Johannes. Han har ingen børn. Hun har været gift og har en datter på sytten. Han har aldrig været sammen med en kvinde. Aldrig levet i et forhold. For hende er det at være forelsket krop. Længslen efter ham skal kunne mærkes, fysisk - ikke bare siges eller tænkes. Hun vil elske med ham, mærke ham og have sex med ham. Han afviser hende. Vil gerne være hendes kæreste og holde hende i hånden, men han vil ikke elske med hende. Hun er hengiven, men han udlever sin seksualitet et andet sted.
DER FINDES EN STOR ÅBEN PLADS I BORDEAUX er en stærk, sanselig, tankevækkende og fascinerende udforskning af begærets mange former.

Johanna er kunstner og har tilbragt de sidste tre årtier i USA sammen med sin mand og deres søn. Efter at manden dør, vender Johanna tilbage til sit hjemland, Norge. Hvad er tilbage af det liv, Johanna efterlod for så længe siden? Hvad forventer hun at finde, når hun vender tilbage? Hvordan skal hun bygge bro mellem fortid og nutid? I romanen følger vi Johannas selvransagelse, men også hendes forsøg på at forstå og henvende sig til sin mor, som hun ikke har haft kontakt med længe.