Søgeresultater: 12

En fræk tankevækkende genskrivning af Suzanne Brøggers Kærlighedens veje og vildveje, som fuldstændig undergraver vores traditionelle forestillinger om køn og identitet. Det er sjovt og ikke så lidt foruroligende. 

Hvorfor ikke gøre forsøget og blive den mand, som en smuk kvinde drømmer om?

En ung forfatter modtager en dag et opkald fra en kvinde fra sin fortid. Hun har en noget udsædvanlig forespørgsel. Den indbyder ham til at udnytte alle sine evner som den løgner, hans liv har gjort ham til – fra en virkelighedsfjern opvækst mellem drømme og nedture i Jylland til lidenskabelige affærer med handicappede kvinder i Hollywood. Han har løjet hele sit liv, og nu bliver han fristet til at skabe den største løgn af dem alle: At være en anden mand.

Den perfekte mand, en selvbiografi er en bog om løgnen. Løgnen i alle dens facetter: Fortidens, forelskelsens og forfatterens løgne, som de tager sig ud ved en smuk kvindes mellemkomst.

Den 22-årige studerende Iris Vegan fra Midtvesten kommer i et ildevarslende, kulisseagtigt New York ud for besynderlige tildragelser. Hun møder fire personer, der alle på foruroligende vis ændrer hendes identitets konturer. I romanen MED BIND FOR ØJNENE lader forfatteren sit emne med gennemtrængende seksualitet og dramatiserende den kvindelige psyke, der er fanget i magt og underkastelse. PRESSEN SKREV “Hvad Hustvedt frem for alt har i sin palet er en erotisk dybdevirkning, snart faretruende og mørk med gnidrede skygger af dominans og underkastelse, snart gyldent fejrende sig selv som ren og skær livskraft midt i New York.” - Bog Green Jensen i Weekendavisen. “Der er rigtig meget guf for litteraturelskere i denne bog. Siri Hustvedt skriver som en drøm, og selvom man måske ikke altid kan følge med i de filosofiske betragtninger, så har man alligevel altid følelsen af at forstå. Man kan ikke andet end nyde både ord og stemninger. Og stemning er Hustvedts varemærke. Hun kan skrive så det driver én koldt ned af ryggen, og de mennesketegninger, hun kan diske op med, er ikke for sarte sjæle.” - Litteratursiden

Tredje og sidste del af Sommerfuglens vinge, Vinterhaven, begynder med Clara og hendes veninde Johanne rejser til Vietnam i 1995. Deres halve år i det fattige, men dynamiske land fremkalder smertelige opgør med fortidens politiske engagement og åbner for nye spørgsmål og svar. Clara, der nu er single, inddrages i stigende grad i sin datters ægteskabelige sammenbrud. Dér og i andre forhold oplever Clara store personlige tab, ikke mindst hendes trofaste tilbeder Willys affære med en yngre amerikansk kvinde forvirrer og sårer hende. Men netværket af omsorgsfulde og robuste veninder får hende manøvreret ud på en rejse til St. Helena, hvor hun prøver at komme overens med sit lunkne politiske engagement. Clara er mere end midaldrende, men der er stadig professionelle udfordringer, kærlighed og politik i hendes liv - måske også håb om en slags afklaring?

Først kom Blå bror, så kom Sorte huller og nu kommer tredje bind i trilogien, Vilde Engle. Vilde engle begynder i Thailand anden juledag 2004, da tsunamien skyller ind over den ø, hvor fortælleren bor. Fortælleren, der har brudt alle broer til Danmark, ser efter tsunamien sit snit til at bytte identitet med en omkommet amerikaner, og oplever bl.a. en hed affære med en skøn kvinde, der ikke fortæller ham alt, hvad hun ved.

Den nationale sangskat og de store, nationale forfatterskaber har gennem mere end hundrede år lært os hvad der er værd at se i Danmark. Dermed har vi også indirekte lært hvad der absolut ikke er værd at se på. Det der er værd at se på er frem for alt gammelt. Bykerner fra middelalderen, vikingeskibe eller mindesmærker fra den forhistoriske tid. Det der er værd at se på er også symboler på de store, samfundsbærende institutioner som stat og kirke. Derfor betragter man for eksempel slotte, klostre og kirker som værd at se.

Endvidere er det seværdige lig med ting der indgår i den nationale erindring, og endelig har det at gøre med den finere kultur. Derfor er Dybbøl Mølle, der får os til at tænke på et afgørende øjeblik i nationens historie, værd at se. Og det samme er Det Kongelige Teater og Operaen. Det der ikke er værd at se på er alt det modsatte: Nyt i stedet for gammelt. Uden symbol- og erindringsværdi, og dermed rent praktisk. Endelig er det ikke-seværdige lig med det der er uden finkulturel værdi. Det vil sige at det er lavkulturelt eller populærkulturelt.

Det paradoksale er at der i det tyvende århundrede skete to ting samtidig. På den ene side lærte generation efter generation sangskatten og den nationale litteratur at kende i skolen. På den måde lærte vi at agte det danske landskab og de steder der var gamle, symbolske og kulturelle. På den anden side byggede generation efter generation i samme periode en helt ny verden, der var spritny, aldeles praktisk og aldeles uden finkulturelle ambitioner. Den nye verden var kort og godt den diametrale modsætning til alt det man lærte at agte i skolen. Eller med andre ord: en verden skabt til foragt.

Hvordan blev den verden som vores dannelsesinstitutioner lærte os at foragte egentlig skabt? Og ikke mindst: hvorfor? Hvilke konsekvenser har det for en befolkning at den bygger og bebor en verden som den ifølge sine egne dannelsesinstitutioner bør foragte? Og er den paradoksale udvikling noget man kan gøre noget ved? Det er de spørgsmål Den usynlige verden stiller – og forsøger at besvare.

Den usynlige verden er en underholdende, tankevækkende og uhyre velskrevet bog, om nutidsdanskernes livsudfoldelse og geografiske selvopfattelse.

Det filosofiske problem om forholdet mellem sjæl og legeme, også kaldet psyke-materie-problemet eller det psykofysiske problem, opstår som følge af en skelnen mellem to værens-områder: sfæren af mentale fænomener (tanker, følelser, sanseindtryk osv.), som viser sig i et »indre« eller første-persons perspektiv, og legemet eller - mere generelt - den materielle virkelighed, der foreligger som objekt for ydre beskuelse.

Alle forsøg på at reducere de to områder til hinanden har vist sig at være behæftet med store vanskeligheder. Men fastholder man antagelsen om en væsensforskel mellem bevidsthedsfænomener og rent fysiske størrelser, synes det umuligt at forklare den nøje sammenhæng, der er mellem det sjælelige og det legemlige. Dette er baggrunden for, at sjæl-legeme-relationen gennem de sidste ca. 350 år har stået højt på den filosofiske dagsorden og den dag i dag er et af de mest omdiskuterede emner inden for international fagfilosofi.

I denne bog gennemgås og diskuteres de fire klassiske »løsninger« på sjæl-legeme-problemet: dualismen, dobbeltaspekt-teorien, materialismen og den idealistiske eller subjektivistiske teori. Desuden omtales nyere synspunkter, og klassiske og moderne argumenter for og imod de forskellige positioner belyses kritisk.

Flammer og begravelser, cirkusforestillinger og forførelse, naboer og nøgenhed: Tracy Chevaliers nye roman, 'Brændende ild', gnistrer af dramatik.  London 1792. Familien Kellaway flytter fra det velkendte, landlige Dorset til tumulten i en tætpakket ubarmhjertig storby.  Med en by præget af nervøsitet over den stadig mere blodige franske revolution som bagtæppe skabes et overraskende bånd mellem Jem, den yngste Kellaway-dreng, og den stedkendte London-pige Maggie Butterfield. Deres venskab udvikler sig i dramatisk retning, da de vikles ind i deres nabos liv - grafikeren, digteren og den radikale tænker William Blake. Han bliver den centrale figur, da Jem og Maggie navigerer gennem den uforudsigelige og berusende overgang fra uskyld til erfaring. Deres rejse får indflydelse på et af Blakes mest fascinerende værker.

VINDER AF DANSKE BANKS DEBUTANTPRIS 2009. Mød Mikkel Vallin, mad- og livsstilsjournalist på et stort københavnsk dagblad. Tiden er de svimlende opgangsår mellem 2003 og 2008, og gennem Vallin kommer vi ind i vennekredsen af forkælede og selvtilstrækkelige 40-årige, opflasket på kartoffelrækkekulturradikalisme og 68-udskrab. Der er, blandt mange andre, filminstruktøren, som tager til Venedig for at komme overens med sin ondskabsfulde kunstmalerfar, og designeren og sangerinden, hvis liv i Taarbæk er perfekt på overfladen, men råddent lige under. Martin Kongstads længeventede debut som forfatter er en selvmordsbombe i den kreative klasse. En krads og bittersød udlevering af et miljø, han som få kender indefra.