Søgeresultater: 83

I "Da København blev voksen" tegner forfatter og journalist Carl Muusmann et portræt af København og dens udvikling fra rådhusklokkerne ringede det ny århundrede ind nytårsnat år 1900 og de efterfølgende 13 år. Dette var en periode i Københavns historie, hvor byen, i følge Carl Muusmann, udviklede sig fra at være en stor provinsby til at blive en lille storby.

Carl Muusmann (1863-1936) var en dansk forfatter og journalist. Han blev født i Slesvig men flyttede i sin barndom til Roskilde og sidenhen til København. Carl Muusmann arbejde som journalist ved forskellige aviser og dagblade. Blandt andet kan nævnes Berlingske Tidende og Nationaltidende.

Han debuterede som forfatter med novellesamlingen "Forfløjne Pile" i 1887, der blev efterfulgt af en række romaner. Carl Muusmann blev særlig kendt for sine kriminalromaner, hvor han var noget af en pioner. Kriminalromanen "Fange no. 113" fra 1903 blev brugt som udgangspunkt for Carl Th. Dreyers stumfilm med samme navn, der havde premiere i 1917.

Carl Muusmann prøvede også kræfter med science fiction genren i "Nordpolens hemmelighed" fra 1908, der blev godt modtaget i sin samtid. I 1924 kunne Carl Muusmann også bryste sig af titlen som dramatiker, da Det Ny Teater opførte folkekomedien "De grønne Drenge", som han havde skrevet.

I 1933 oplevede Carl Muusmann den store anerkendelse at blive slået til Ridder af Dannebrog.

Tidligere politikommissær ­Bjarne Christensen – bedre kendt som "Store Bjarne" eller "Bjarne Benlås" – fortæller om sit ekstraordinære politiliv i København gennem tre årtier. Om sin rolle i spektakulære og ­voldsomme begivenheder som rydningen af Ungdomshuset, om kampen mod Pusher Street, om ulykken på Roskilde Festival – og ikke mindst om indsatsen mod narko på gadeplan.

Forfatter og journalist Carl Muusmanns underholdende erindringsbog om 1890’ernes glade København. Teatre, varietéer, cirkus – den lille by København, der igennem 1880’erne havde fået vokseværk, oplevede i 1890’erne et sandt forlystelsesboom. Det elektriske lys kom til, og fremtiden blev lys – nu skulle folk virkelig more sig

"1890’ernes glade København" er historien om, hvordan København gik fra at være en stor lilleby til en lille storby.

Tove Ditlevsens andet erindringsbind ”Ungdom” fortsætter, hvor "barndom" slap. Det er fortællingen om de første spæde skridt ud i en tilværelse som digter for den unge Tove, mens optakten til Anden Verdenskrig kaster truende skygger i kulissen. "Barndom" og det efterfølgende erindringsbind "Ungdom" blev samlet i ”Det tidlige forår”, et centralt værk i skandinavisk litteratur, der var forud for sin tid i sin behandling af selvbiografisk stof.

"Jeg, som aldrig havde kunnet udstå spiritus, tog omkring 1967 den faste beslutning at drikke mig ihjel. Jeg valgte whisky som det hurtigste og sikreste middel, men der var endnu mennesker, som ikke ville se på denne ødelæggelse uden at røre en finger. De fik mig indlagt på Sct. Hans, og der tilbragte jeg blandt sindssyge og lidende den hidtil lykkeligste periode i mit liv ... Det blev til bogen "Barndom", første bind af mine erindringer, og det var første gang et længere stykke prosaarbejde var lykkedes for mig ... I fortsættelsen, der kom til at hedde Ungdom, brød min humoristiske sans for første gang igennem siden børnebogen "Annelise - tretten år". Det tragiske og det komiske ligger jo altid tæt op af hinanden, og det er derfor ikke kun en frase, at man kan le med tårer i øjnene." - Tove Ditlevsen.

Sonja Vesterholt kom til Danmark i 1970 som 25-årig fra det daværende Sovjetunionen. Mødet med det nye land fortæller hun om i Kærlighedslandet.

Bogen er en fortsættelse af erindringsbogen fra 2011, Hunden er rask, hvori hun beskrev sin barndom og ungdom præget af begrænsninger, afsavn og forbud – og den totalitære stats overvågning. Alligevel lykkedes det for Sonja Vesterholt i næsten al hemmelighed at blive gift med danske Ole, som hun mødte, mens han studerede i Leningrad. Og efter mange ”samtaler” og ansøgninger fik hun lov til at rejse til Danmark. Som hun fortæller i Kærlighedslandet: ”Taastrup blev mit paradis. Fra 12 m2 i Sovjet til 110 m2 i Danmark - til storhed, pragt og herlighed”. Og til uendelig mange valgmuligheder: ”Lektion 1: Jeg skulle lære at træffe et valg. Når man kommer fra et mangelsamfund, er det svært at vælge”.

Men paradiset viser sig ikke at være uden skyggesider. Kærlighedslandet er en fortælling om en enestående menneskelig rejse – og et tidsbillede af Danmark i årene 1970 til 1985 set med en udefrakommendes øjne.

"Sådan var København" er en samling erindringer og beskrivelser af Birthe Haffners barndom i mellemkrigstidens Danmark. Hun vokser op i det indre København i en velhavende familie, som den sidste i en søskendeflok på tre. "Sådan var København" giver et billede af hovedstadens liv og mennesker i alle samfundslag. Det er en personlig men også alsidig beskrivelse af byen set med en eftertænksom og følsom piges øjne.

Birthe Haffner (f. 1920) er en dansk billedkunstner og forfatter, der er født i det indre København. I 1992 udgav hun sin første bog, som netop handler om København i mellemkrigstiden, som hun husker det fra sin barndom. Birthe Haffner har udgivet flere bøger i forskellige genrer.

Tove Ditlevsens første erindringsbind ”Barndom” beskriver en opvækst i arbejderklassen på Vesterbro i tiden efter Første Verdenskrig. Det er fortællingen om en opvækst under trange kår og om de første spæde forfatterdrømme. "Barndom" og det efterfølgende erindringsbind "Ungdom" blev samlet i ”Det tidlige forår”, et centralt værk i skandinavisk litteratur, der var forud for sin tid i sin behandling af selvbiografisk stof.

"Jeg, som aldrig havde kunnet udstå spiritus, tog omkring 1967 den faste beslutning at drikke mig ihjel. Jeg valgte whisky som det hurtigste og sikreste middel, men der var endnu mennesker, som ikke ville se på denne ødelæggelse uden at røre en finger. De fik mig indlagt på Sct. Hans, og der tilbragte jeg blandt sindssyge og lidende den hidtil lykkeligste periode i mit liv ... Det blev til bogen "Barndom", første bind af mine erindringer, og det var første gang et længere stykke prosaarbejde var lykkedes for mig ... I fortsættelsen, der kom til at hedde Ungdom, brød min humoristiske sans for første gang igennem siden børnebogen "Annelise - tretten år". Det tragiske og det komiske ligger jo altid tæt op af hinanden, og det er derfor ikke kun en frase, at man kan le med tårer i øjnene." - Tove Ditlevsen.

Mogens Lauridsen har prøvet det hele som politimand: undercover-betjent, bandeopgør, anholdt småsvindlere, jagtet narkobagmænd samt deltaget i de store indsatser ved klimatopmødet COP15 og rydningen af Ungdomshuset. I bogen her fortæller han om 40 år i politiet. Mogens Lauridsen er i dag ledende politiinspektør. I bogen fortæller han om sin lange karriere i politiet, lige fra den første opgave som undercoverbetjent på Christiania over rockeropgør til indsatsen ved internationale, politiske topmøder. Det er også historien om, hvordan politikorpset har ændret sig dramatisk gennem fire årtier. Lauridsen reflekterer over jobbet som betjent, og trods den alvor og det ansvar, der præger politiets daglige arbejde, har han også blik for humoren i opgaverne. Med et glimt i øjet fortæller han om det arbejde, han elsker: Jobbet som politimand. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Preben Lund. Den henvender sig til alle, der vil vide mere om arbejdet som politibetjent, og hvad det indebærer, samt til alle, der holder af virkelighedens kriminalfortællinger.

Stefan Fønss’ erindringer er lige så spændende som et af de utallige seksdagesløb, han har været en forrygende speaker for. Omgang for omgang tager han os med gennem et hektisk liv, og på sin egen underholdende facon fortæller Stefan Fønss om sin begivenhedsrige karriere i erhvervslivet og i underholdningsbranchen, men også om faderen, tv- og showmanden Volmer-Sørensen, om et utal af kendte stjernenavne – blandt andre ”papmoderen” Grethe Sønck, den senere hustru, Lisbet Dahl, og om den danske teaterhistorie, som hans familie har været en stor del af. Mit liv som en Fønss er en blændende og hudløst ærlig erindringsbog om et rigt levet liv – på godt og ondt. Bogen er i øvrigt mere end erindringer – den er også et stykke teater- og københavnerhistorie, som mange vil glæde sig over at få genopfrisket. Og kapitlet om faderen, Volmer-Sørensen, afslører bagsiden af det at være søn til en af Danmarks mest populære mænd – jovial og festlig udadtil, lunefuld, ondskabsfuld og arrogant i hjemmet. Hård kost? Javist, men den rene og skære sandhed.

"Dengang da jeg var pige" er Knud Petersens erindringer om sin ungdom i Københavns homoseksuelle arbejderklassemiljø i 1910’erne og 1920’erne. Et enestående kildeskrift, der føjer et helt nyt kapitel til Danmarks- og LGBT+historien.

Skuespiller Peter Jerndorff erindringsbog fra Det Kongelige Teater tilbage i første halvdel af 1800-tallet. Bogen tegner et portræt af det gamle teater og de skuespillere, der havde så stor indflydelse på dets udvikling.

Peter Jerndorff (1842-1926) var en dansk skuespiller med en baggrund i medicin. Han debuterede som skuespiller i 1871 i stykket "Mester og Lærling". Peter Jerndorff særlig kendt for sin klare diktion og kunstfærdige stemmeføring.