Søgeresultater: 92

"Vredens tid" er andet bind i den firedelte serie om den svenske konge Karl 12. og hans krigsplagede regeringstid. Andet bind tager sit udgangspunkt efter nederlaget i Potlava. De svenske tropper må i en fart flygte fra russerne for at undgå et blodigt endeligt. Det gælder også for den erfarne ritmester Erich Johannes Pilfelt, der nu blandt andet må vende blikket mod København.

Lars Widding (1924-1994) var en af de mest læste svenske forfattere i det 20. århundrede. Widding var særligt kendt for at dramatisere historiske begivenheder og arbejdede blandt andet inden for film, radio, fjernsyn og journalistik. Inden for journalistikken gjorde han sig særligt bemærket for sine 36 år for Expressen. Widding fik sin litterære debut med romanen "Inga stormar än" i 1950. Lars Widdings firedelte historiske romanserie omhandler den svenske konge Karl 12.'s regeringstid i starten af 1700-tallets Sverige; en periode præget af krig og nød, alt imens kongen har blikket rettet mod Tyrkiet. Serien består af følgende titler: "Heltenes tid", "Vredens tid", "De fire rytteres tid" og "Krigens tid".

København 1875. Qua en forelskelse trækkes den forudsætningsløse 21-årige Frederikke ind i en celeber kreds af moderne fritænkere i miljøet omkring Georg Brandes. Selv om det lykkes hende dårligt at blive en del af det miljø, hun så gerne vil tilhøre, kommer disse år til at stå som nogle af de vigtigste i hendes liv. Det står klart, da vi møder Frederikke igen i årene op til hendes død i 1933. Nu sidder den gamle dame tilbage, bitter og frustreret over, at hun ikke magtede det liv, hun gerne ville have levet.


"Som roman er Jette A. Kaarsbøls debut kendetegnet ved sikker stofbeherskelse, stor bredde i det sproglige register og originale fortælletekniske greb ... (at hun) som en anden Karen Blixen bruger sin skrift og hele stil som en slags oprørsform og dermed stiller værket suverænt og frit i forhold til den forudsatte læser og over for litterær konvention. På god postmodernistisk facon krænger romanen sit indre ud og afslører sig som spøg og spil. Med Den lukkede bog har vi fået en mere end lovende debut af en ambitiøs forfatter med holdninger til kærlighed og frihed."
Erik Skyum-Nielsen, Information

"En særdeles velfortalt historisk roman om kærlighed i det moderne gennembruds tid. Den rammer lige ind i vor egen tids tvetydige opgør med kulturradikalismen ... en yderst dreven fortæller med et velgørende overskud af sprog. Ligesom Pontoppidan ejer Kaarsbøl en skikkelsesdannende evne, som er sjælden, og som gør, at personerne ikke bare er karikerede papfigurer men virkelig lever og ånder i en tredimensionel verden. Selv træder Kaarsbøl imponerende sikkert ind i en realistisk tradition, der skriver sig tilbage til det moderne gennembrud, som hun på én gang arver og kuldslået forholder sig kritisk til."
Lars Handesten, Berlingske Tidende

"En af den slags sjældne udgivelser, der overrumpler. Ikke alene i kraft at det talent, den demonstrerer. Men også fordi absolut ingen i danske litterære kredse nogen sinde havde hørt om forfatteren før den dag, da hun ... lod et manuskript på over 500 sider dumpe ind hos Gyldendal og hensatte de garvede forlæggere i forundring over, at noget så helstøbt kunne komme fra en person, der aldrig tidligere har udgivet så meget som et lille bitte digt i et litterært tidsskrift."
Søren Kassebeer, Berlingske Tidende

"Jette Kaarsbøls overbevisende debut tilgodeser både litteraturens grovædere og de kræsne sprogsmagere. Forfatteren behersker det store format, et myldrende persongalleri og sin egen moderne forfatterrolle, som hun endda har frækhed og overskud til (sine steder næsten risikabelt) at minde om. Hun har modet til bardus at lade forfatterstemmen kommentere moral- og samfundsforhold midt i fortællingen, som da heller ikke lader sig standse."
Marie Tetzlaff, Politiken

Den norske forfatter Herbjørg Wassmos roman "Lykkens søn" er en selvstændig fortsættelse af den fantastiske bestseller "Dinas bog".



Romanen følger Dinas søn Benjamin, der overværede drabet på morens elsker, en begivenhed der mærker ham for livstid. Benjamin drager til København for at studere medicin, men hele tiden hviler Dinas tilstedeværelse som en skygge over ham.



Trilogien "Dinas bog", "Lykkens søn" og "Karnas arv" har tilsammen solgt over 250.000 eksemplarer.

"Wassmos teknik er fortsat overraskende. Dina gør det, ingen tør. Dina er kynisk, aggressiv og bundet til et seksuelt begær. Når romanerne er så læseværdige, skyldes det først og fremmest en elementær spænding og et dristigt erotisk element. Dina er i drifternes vold i et puritansk samfund, hvor mændene regerer ... En veloplagt fortsættelse." – Grethe Rostbøll, Jyllands-Posten

"... en spændende og evig aktuel skildring af båndet mellem en mor og hendes søn." – Berlingske Tidende Herbjørg Wassmo (f. 1942) er født i Vesterålen i Norge og debuterede i 1976 med digtsamlingen "Vingeslag". Hun har bl.a. fået Kritikerprisen, Amalie Skram-prisen og Nordisk Råds Litteraturpris.

Alt har sin pris: Friheden, kunsten, kærligheden. Thomasine gifter sig med sin lærer, Peter Andreas Heiberg, og får sin eneste søn Johan Ludvig.

Heiberg er hendes menneskelige ideal, men de finder ikke hinanden i ægteskabet. Heiberg er republikaner, ateist, og kæmper polemisk imod alle autoriteter. Han landsforvises og mister alt: sit sprog, publikum, teater. Og til sidst også kone og barn, for Thomasine gifter sig med den mand, hun har forelsket sig i, den svenske adelsmand Carl Gyllemborg. I samme åndedrag mister hun sin søn, et krav fra Heiberg for at acceptere skilsmissen. Men kan selv det mest elskede menneske fylde hele ens liv? Erstatte ens barn? Som forfatter finder Thomasine sin egen inderste uerstattelige frihed. Men også den har sin pris.

Thomasine Gyllembourg var en af guldalderens banebrydende forfattere. En stærk og uafhængig kvinde, som gik imod konventionerne og havde modet til at vælge sin egen vej.

Kongen har sikret sig den enevældige magt i Danmark, og Tobias Rens er hans betroede mand. Da en lakaj bliver myrdet tæt på slottet, får Tobias ordre på at fange morderen. Situationen tilspidser sig dramatisk, da hans kæreste bortføres, og han tvinges til at vælge mellem pligten eller kærligheden.

Laurits er en gudbenådet tryllekunstner, og publikum elsker ham. Takket være Laurits kan varieté-teateret Apollo få det til at løbe rundt, men det er ikke nemt at være et lille østjyske provinsteater i 1910.
Laurits er vokset op på teateret, efter hans forældre døde, og teaterets faste folk er hans familie: sandsigersken Philitta Madsen, der vil gøre alt, hvad der står i hendes magt for at holde på Laurits, hans barndomsven Melchoir, og direktøren Archibald Deutch, der kæmper for teaterets overlevelse. Og alle de andre: sabelslugeren, trapezartisterne, billetdamen, sangerne og ikke mindst den charmerende assistent Lola.
Som helt ung mødte Laurits sit livs kærlighed, Astrid. Hun var elev på byens husholdningsskole og blev fuldstændig fortryllet af Laurits, da hun så ham på scenen. Det skulle have været den altafgørende kærlighed, men onde kræfter ødelagde det. Først en dag mange år senere går det op for Laurits, hvad det var, der skete dengang. Og hvor nært han i virkeligheden var knyttet til Astrid.
Laurits har besluttet at rejse fra Apollo for at prøve lykken på de store scener i København, og han protesterer, da han bliver sat til at tage sig af en dreng, der er blevet placeret på teateret, efter hans mor døde. Men drengen viser sig at have et exceptionelt talent for at trylle, og da sandheden om drengen går op for Laurits, må han træffe sit livs sværeste valg.

En nervepirrende fortælling om den begavede Matias Kaa, hvor historiske fakta blander sig med nutidig fiktion.

Historien om Et offentligt fruentimmer er fiktion, men dele af handlingen har historisk fundet sted, og beretningen om den unge kvinde, Dorthea, og hendes liv i det københavnske prostitutionsmiljø i 1890’erne gengiver virkeligheden i tiden. Dortheas livsrejse fra Lolland til et liv som løsagtigt og offentligt fruentimmer i København, i en prostitutionskultur styret af et korrupt politikorps, er også beretningen om hendes kamp mod et fordærvet system, der forsøger af fastholde hende i en tilværelse som prostitueret. Det er derfor også historien om tidlig kvindekamp og hendes vilje til selv at ville bestemme over eget liv og udleve sine egne drømme i en anden verdensdel. Under Dortheas lange livsrejse beskrives også mange af de ofte særegne mennesker, der udgjorde en del af befolkningen i København i den sidste del af 1800-tallet.

En familiefortælling og forsvindingshistorie med tråde til Danmarks besættelse og Den Kolde Krig.

I sommeren 1783 udsendes Paul Isert til tjeneste som læge ved de danske slaveforter på Guineakysten i Vestafrika, hvor han snart involveres i den blodige Sagbadrekrig, som i 1784 udkæmpes øst for Voltafloden.

I krigslejren i Ada møder han Notsekvinden Adikie Asaleh, kaldet Tetele, en kommende seerpræst og politisk aktør. Han møder også Teteles bror, den unge, beundrede officer Adi Ayajo Asaleh, hvis liv tager en uventet drejning i krigen.

"I de levendes verden" følger de tre i tiden for den transatlantiske slavehandel, mens de på hver sin måde må kæmpe for liv og sjæl midt i voldsomme og uforudsigelige begivenheder.

Romanen forsøger at tilnærme sig både den europæiske og den afrikanske virkelighed. "I de levendes verden" er en stor fortælling om menneskers kamp for frihed og om møder med det andet og den anden.

Efter bombardement af København i 1807 mærker Maren Stub og hendes far på egen krop, hvordan livet for det danske folk i disse år er præget af fattigdom og usikkerhed. Sideløbende følger vi Marens personlige liv i en række dramatiske år, hvor hun oplever både store tab og stor kærlighed.



Dette er den tredje bog i Tove Kjarvals serie "Stjernerne synger" om en kvindeskæbne i København omkring 1800. Tove Kjarval (1880-1958) var dansk forfatter og redaktør. Hun skrev en lang række romaner, der er blevet udgivet i flere lande. Fra 1933-36 var hun redaktør på ugebladet 'Ude og Hjemme', og hun producerede hørespil til radioen og var bidragsyder til flere ugeblade, magasiner og aviser.

Den unge Maren Stub tvinges til at bo hos en ugæstfri slægtning i Nyboder. I København møder hun dog hurtigt Ebbe Kjeldsen, der betages af Maren og anbringer hende i Skvaldergade, hvor de riges elskerinder huserer. Alt imens hærger jødefejden i året 1819 København, og Maren stifter bekendtskab med et væld af hovedstadens menneskeskæbner.



Dette er fjerde bog i Tove Kjarvals serie "Stjernerne synger" om en kvindeskæbne i København omkring 1800. Tove Kjarval (1880-1958) var dansk forfatter og redaktør. Hun skrev en lang række romaner, der er blevet udgivet i flere lande. Fra 1933-36 var hun redaktør på ugebladet 'Ude og Hjemme', og hun producerede hørespil til radioen og var bidragsyder til flere ugeblade, magasiner og aviser.