Søgeresultater: 48

På en ødegård i Småland på sin 80-års fødselsdag ser Marie tilbage på sit liv i København, fra da ægtemanden svigtede hende og deres fire børn og de økonomiske problemer, det skabte, til det varme fællesskab og den store hjælpsomhed, hun oplevede i efterkrigstidens København som alenemor på Nørrebro.

Peter Dürrfelds roman "Mor til fire" er en varm skildring af efterkrigstidens København, hvor han selv tilbragte sin barndom, og som har spillet en stor rolle i hele hans forfatterskab.

Den danske forfatter Peter Dürrfeld (f. 1942) er uddannet lærer og underviste i en lang årrække på N. Zahles Gymnasieskole i København. Peter Dürrfeld debuterede som forfatter i 1976 med romanen "Kandidaten", og siden er det blevet til en perlerække af romaner og novellesamlinger. Ved siden af sit forfattervirke interesserer Peter Dürrfeld sig i høj grad for skak og musik, hvilket han har udgivet et utal af bøger og artikler om, blandt andet for Kristeligt Dagblad og Information.

En luder fra Nørrebro findes kvalt, og en betjent fra stationen på Bellahøj bliver sigtet. Kriminalassistent Benny Rasmussen og hans kolleger tror dog ikke på vennens skyld og graver stædigt videre.

Spændende bog om fotografen Thomas, der opklarer en sag.

Rådmandsgades Skole ligger på ydre Nørrebro, et af Københavns mest belastede kvarterer. Her har i dag over 60 procent af beboerne anden etnisk baggrund end dansk, heriblandt ghettodannelsen Mjølnerparken med landets højeste koncentration af flygtninge og indvandrere. I dag er 79 procent af skolens elever tosprogede.

For Lise W. Egholm, skolens leder igennem de sidste elleve år og en af tidens mest markante profiler i den danske skoledebat, er hver eneste dag et kulturmøde mellem mange forskellige normer, religioner og måder at omgås på. Og dermed også en konstant udfordring til en lærerstand, hvoraf mange er uddannede til og har været vant til at arbejde i en helt anden slags skole.

Alligevel er det øjebliks- og fremtidsbillede fra den danske folkeskoles frontlinje, som Lise W. Egholm tegner i sin bog, alt andet end en klagesang. I stedet er det en beretning om, hvordan kulturmødet kan lykkes, hvis man er villig til at investere lige dele engagement, hårdt arbejde og respekt for fremmede værdier, samtidig med at man står fast på sine egne og tør stille krav. Og bevarer troen på de børn, det hele handler om.

Vicepolitikommissær Axel Steen er på sit livs nedtur, da hans chef, Jens Jessen, får et yderst penibelt tip om, at det er lykkedes den russiske mafia at placere en muldvarp centralt i den danske politietat. Jens Jessen begynder diskret at kredse stikkeren ind, og inden længe optræder fem navne på hans liste over mistænkte. Blandt dem er Axel Steen, hvis accelererende stofmisbrug og tætte kontakt til Nørrebros bandemiljø kun er med til at gøre ondt værre.

"En baggårsrod i København - Barn på Nørrebro i 1950’erne" er forfatter og byhistoriker Allan Mylius Thomsens erindringer fra barndommen på ydre Nørrebro i København. Bogen giver et levende indblik i en tid, hvor store familier boede sammen i små lejligheder, toilettet var i gården og midlerne var små. Men også om en tid, hvor arbejderne stod sammen i fælles solidaritet og delte drømmen om et mere lige og økonomisk retfærdigt samfund. Bogen indeholder desuden en lang række faktuelle oplysninger om datidens København, der fletter sig sammen med forfatterens egne barndomserindringer.

Genudgivelse af den vigtige digtsamling fra en af vore mest originale og nyskabende lyrikere herhjemme. Klaus Høecks digte udkom oprindeligt i 1981. Varme, indignation og revolutionær gejst fylder denne samling.

En vinterkold mandag aften på Nørrebro i København bliver Dan Turélls navnløse journalist-detektiv vidne til mordet på en ung kvinde. Da han når frem til gerningsstedet, er kvæleren over alle bjerge.

Ugen efter sker endnu et kvindemord i samme kvarter og på samme måde. Politiet er på bar bund, og i byen piskes stemningen op mod den mystiske mandagsmorder. Men så beslutter journalisten og politiinspektør Ehlers at lægge en fælde...

UNIFORM er første bind i Thomas Rydahls nye krimiserie Den københavnske nat.
Salma er 23 år og studerende og frustreret. Hvor hun end ser hen, bliver København værre og værre. De unge er voldelige, de ældre er kyniske, og alle andre har for længst givet op. Også i hendes egen familie er tingene ved at gå i opløsning efter lillesøsterens død. Men da Salmas eneste veninde udsættes for et utilgiveligt overgreb, søger hun i al hemmelighed optagelse på politiskolen og kaster sig ind i sagen. For nogen skal jo gøre noget. Også selvom det kommer til at koste hende alt, hvad hun elsker.
Fuzzy lever under radaren på en gård uden for Dragør. Han er biavler og far til to og hærdet kriminel. Han arrangerer røverier for en færøsk bagmand, og en dag finder han en falsk pengeseddel i byttet fra en opgave. Til at starte med virker det harmløst, men snart er hans plan om at stikke af fra det hele på vej i toilettet. Nu er Fuzzy nødt til at komme ud af sit skjul for at finde den skyldige og redde sig selv, hvis han kan. Det kan kun ende med noget værre end døden.

Thomas og Rune samler informationer til et nazi-arkiv. Men oplysningerne bliver farlige for Thomas og Rune.

Jesper Stein har med sin debutroman begået en barsk og realistisk politikrimi - en Nørrebro noir - som trods sin råhed formår at formidle kærligheden til miljøet og dets befolkning.

Bodil, 37 år, er kunstmaler, avisbud og garderobedame. Hun bor i København og er barnløs. Indimellem prøver hun at holde et lunkent forhold til den midaldrende dansk-canadier Jeff, bosat i Canada, ved lige. Bodil er en stille og spekulativ kvinde, der tvivler på sig selv. Energien til at søge afklaring og nye former for liv henter hun dels i kunstnergruppen »Figuration«, der blev dannet under Nørrebro-urolighederne i ‘93, dels hos familie og venner i den provinsby, hvor hun voksede op. Her tilbringer hun meget tid sammen med forældrene i barndomshjemmet, og med ægteparret Emmy og Berndt, som hun er ægdonor for. Donor-indgrebet er foretaget på en privatklinik i Rom, og trekløveret ser frem til fødslen med en blanding af glæde og ængstelse.

Mens flere af romanens andre personer jævnligt segner under tidens diffuse frihedsbegreber og tilsyneladende endeløse valgmuligheder, opnår Bodil i nogen grad en større selvforståelse ved at lytte til familiens erfaringer og ved at springe de nemmeste løsninger i sit eget liv over.