Søgeresultater: 18

"Foran mig sad en gammel kvinde. Hun var alle de islandske myter, elverfolk og spøgelser samlet i én person. Hendes fåreskindspels var så laset, at den knap nok hang sammen mere. Et netværk af rynker tegnede sig i det vejrbidte ansigt. Men blikket under de kraftige bryn var klart som bjergsøerne og afspejlede landskabets endeløse vidder, skønt vi sad midt i tæt tåge.

"Jeg hedder Maria," sagde jeg og bankede mig på brystet. "Maria."

Hun sad lidt og tyggede. Så sagde hun overraskende bistert: "Halla.""



Maria Skov forvilder sig væk fra byen under en tur til Island. Ude i naturen møder hun den gamle kvinde Halla, der tager sig af hende i sine primitive huler. Da Maria finder tilbage til civilisationen, fortæller de lokale, at Halla ganske vist har fandtes, men at hun levede og døde i 1700-tallet. Det vækker Marias interesse for den afdøde kvinde, der viser sig at have været den fredløse Fjeld-Eyvinds kvinde. Mens Maria forsøger at komme til bunds i mysteriet og lære mere om sin mystiske beskytter, lærer hun samtidig meget om sig selv. Charlotte Blay, født 1938, dansk børne- og ungdomsforfatter. Forfatterskabet er langt og produktivt og tæller ud over bøger også en række sangtekster for Povl Kjøller, kogebøger samt manuskripter for Danmarks Radio. Rejser til lande som Ghana, Vietnam, Nicaragua, Kenya, Australien, Kroatien – og især til Island ligger til grund for mange af hendes bøger, ligesom også natur og dyr altid spiller en stor rolle – især hunde og heste.

Clara Raphael er guvernante på Lolland, hvorfra hun skriver breve til veninden Mathilde. Hun beklager sig over det småborgerlige liv og over kvindernes underkuede position. Hvad Clara Raphael ønsker er ’Damernes Emancipation’, men hun er samtidig klar over, at det er uforeneligt med hendes ønske om ægteskab.
Mathilde Fibigers brevroman "Clara Raphael, Tolv breve" vakte opsigt og diskussion i det danske samfund, da den udkom i 1850, for det var første gang, en kvinde offentligt krævede ligestilling. "Clara Raphael" udkom først anonymt, men da Mathilde Fibigers identitet blev kendt, fik det store konsekvenser for den unge forfatterinde, der blev udstødt af det bedre borgerskab.

Mathilde Fibiger (1830-1872) var en dansk forfatter og kvinderettighedsforkæmper. De feministiske holdninger, der kom til udtryk i hendes debutroman, "Clara Raphael, Tolv breve" (1850) skabte stort røre i det danske samfund. Bogen blev udsat for sønderlemmende kritik fra andre forfattere såvel som publikum generelt, hvorimod N. F. S. Grundtvig forsvarede den og kaldte den ægte dansk og ægte menneskelig. Som svar på den negative kritik udgav Mathilde Fibiger et forklarende skrift om kvindefrigørelse og en novelle, som viste de uretfærdige forskelle på de to køns vilkår.

Ellen Margrethe Jørgensen er taget på ferie til Skagen, men sommeren kommer til at dreje sig om noget helt andet end hun havde forestillet sig. En dag dukker hendes nabo, majoren, op med et nummer af Se & Hør og beder hende om en lille tjeneste. Hans søn skal giftes ved et stort high-society-bryllup, men gommen ved ikke, hvem der er hans far. Den hemmelige mission bringer Ellen Margrethe ud på en tour de force i det sensommerlige Skagen, hvor hun bliver stillet ansigt til ansigt med en af landets rigeste kvinder – den stenrige og mystiske skibsrederenke Anne-Lise Brix-Vendel.

"Andrup kan noget med sit sprog, der svinger forunderligt mellem en altmodisch, nærmest Scherfigsk satire og så et eget skarpt, ondt og klart øje for tidens dårligdomme." – Bo Tao Michaelis, Politiken \"Ellen Margrethe Jørgensen & Majorens første kone\" er tredje bind i Lone Andrups planlagte romanserie om den fiktive pensionerede lærerinde Ellen Margrethe Jørgensen som er evig royalist og nuværende forfatter til historiske kærlighedsromaner. Lone Andrup, født 1956 i Fredericia. Har rejst og arbejdet i Hong Kong og Italien. Cand.mag i dramaturgi og italiensk. Har skrevet børnebøger og skuespil, og debuterede i 1992 som romanforfatter.

Ellen Margrethe er så optaget af sin samtid, at hun en dag skriver en vred kronik i Jyllandsposten om den moderne families ansvarsløshed og unge kvinder, der ikke gider at passe deres egne børn. Hendes voksne datter bliver rasende, og en forhutlet escortpige begynder pludselig at opsøge Ellen Margrethe. Hun er nemlig blevet gravid med en ung fremadstormende minister. Ellen Margrethe Jørgensen tager affære og hjælper pigen - mere end hun tror. En historie om sex og magt, slotte og herregårde i 90'ernes senmodernitet..

"Lone Andrups venligt bidske Danmarksbillede præsenteret i en tilsyneladende troskyldig, men herligt underfundig stil er en gave til hele folket." - Lars Ole Sauerberg, Jyllandsposten \"Ellen Margrethe Jørgensen & Pigen der ville være mor\" er andet bind i Lone Andrups planlagte romanserie om den fiktive pensionerede lærerinde Ellen Margrethe Jørgensen som er evig royalist og nuværende forfatter til historiske kærlighedsromaner. Lone Andrup, født 1956 i Fredericia. Har rejst og arbejdet i Hong Kong og Italien. Cand.mag i dramaturgi og italiensk. Har skrevet børnebøger og skuespil, og debuterede i 1992 som romanforfatter.

I fjerde del af "Frøknerne von Pahlen" er Angela og Petra flyttet tilbage til Stockholm. Petras ungdomskærlighed Thomas Meller vender hjem til Sverige sammen med sin søn, mens hans kone opholder sig på et sanatorium i Schweiz. Ægteskabet er ulykkeligt, og Thomas føler sig tiltrukket af Angela, der minder ham om den unge Petra, som han var så forelsket i. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv, et litterært område hvor Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" - et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

DEN VILDE JOMFRU er en romantisk højstemt, drilsk og bittersød roman, der i en frit fabulerende fortælling sætter kulør på et slægtstræ i fem generationer med stærke kvinder og flygtige mænd.



Romanens titelfigur og centrale skikkelse vokser op i Frankrig i en velstående, højborgerlig familie. En passioneret forelskelse leder til et opgør med familien, og hun stikker af til Island med den gådefulde, men neurotiske mand. Forbindelsen bliver kort, barsk og bitter.



DEN VILDE JOMFRU tager os med ud og ind gennem lukkede døre i familiens store huse, vækker de døde til live og gengiver slægtens hemmeligheder og intriger: Vi møder moren Marguerite, der ligesom sine søstre besidder en udtalt mangel på talent for ægteskabet, bedstemoderen, den fejrede skønhed Fanny Louise, som har fanget sin muntre mand, ingeniøren Antoine, i et hårfint net. Fanny Louises egen mor døde i barselssengen og efterlod sig en sønderknust ægtemand, den elskelige stamfader, Papa. Anne Chaplin Hansen (født 1924) er dansk forfatter, oversætter og teater- og litteraturanmelder. Med en fransk mor har Anne Chaplin Hansen et nært forhold til Frankrig, hvor også mange af hendes bøger foregår. Hun er uddannet cand. mag. i 1951 og har siden 1955 arbejdet som anmelder ved Jyllandsposten. I 1956 debuterede hun som forfatter med novellesamlingen OLIVENLUNDEN.

"Sankt Markus nat" er en slægtsroman, der følger en mor og hendes datter, Mette, der bliver født på netop Sankt Markus nat i året 1533. Epoken kendes som en af de mest dramatiske i historien, og Mette vokser op i en tid præget af overtro, heksejagt og angsten for det onde. Helle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo.

Angela har besluttet at forlade husholdningsskolen. I det lille samfund i Småland, hvor hun bor, kommer en pastor til byen for at sprede Guds budskaber. Han forelsker sig imidlertid i en lokal kvinde, og de indleder et passioneret seksuelt forhold. Imens udvikler faster Petras liv sig dramatisk. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie handler om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv – et litterært område, hvori Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" – et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Året er 1911, og Angela er blevet færdig i den private grundskole. Hun begynder på en husholdningsskole, hvor hun skal lære de kvindelige gøremål, hun får brug for i voksenlivets ægteskab. Her møder hun Stanny Landborg, en ung mand, som hun hurtigt udvikler et meget nært forhold til. Angelas faster er flytter tilbage til herregården, og under et besøg hos hende overvejer Angela, om hun skal forlade husholdningsskolen. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie handler om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv – et litterært område, hvori Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" – et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Angela og Petra forsøger at leve et stille og diskret liv på Eka, men den nysgerrige Adèle snager hele tiden i deres sager og gør det næsten umuligt at skjule Angelas graviditet. Samtidig ændres Petras syn på familien, da hun finder sin faster Lauras gamle dagbog. Her får hun svar på en række spørgsmål og opdager sågar, at hun har en halvsøster. "Af samme blod" er en spændende afslutning på Agnes von Krusenstjernas romanserie. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv, et litterært område hvor Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" - et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.

Da den unge kvinde Astrid indser, at forelskelsen aldrig bliver gengældt hos hendes udkårne, indleder hun i stedet en desperat jagt på kærligheden. Men det betyder, at Astrid må bortkaste sine ideelle tanker om ægteskabet som en forening af kærlighed og erotik, og i stedet gifter hun sig med en mand, som hun i virkeligheden afskyr. Det leder til alverdens erotiske udfoldelser uden for ægteskabet, og efterhånden oplever Astrid store konsekvenser ved sine valg.

Skrevet i 1901, men først udgivet 90 år senere, er Fru Astrid Grib faktisk Thit Jensens tidligste værk, men på sin tid var romanens dristige kvindelige erotik simpelthen for stor en mundfuld, mente forlæggeren. I dag giver fortællingen et indblik i den helt unge Thit Jensens tanker om samfundets kvinderolle, som hun igennem hele sit forfatterskab ruskede godt og grundigt op i.


"Den er vidunderlig sikkert skrevet med en rap replik, pågående sensualisme og en helt Herman Bang'sk impressionisme i tonen. Det er rent ud glimrende" Henrik Wivel, Berlingske Tidende Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.

Den 11-årige Angela von Pahlen har mistet sine forældre, og nogen i hendes familie må derfor tage vare på hende. Selvom der er flere etablerede hjem om buddet, ender Angela hos sin ugifte faster, den 27-årige Petra von Pahlen. Sammen flytter de til en herregård i Småland, hvor Angela vokser op, indtil hun som 14-årig flytter med Petra til Stockholm. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm. Serien skildrer med særlig indsigt og præcision kvindeliv –et litterært område, hvori Agnes von Krusenstjerna var pioner. Det var blandt andet de ærlige seksuelle skildringer i historierne om Frøknerne von Pahlen, der udløste \"Krusenstjerna-fejden\" – et litterært opgør fra 1933-1935.\r\n Agnes von Krusenstjerna (1894-1940) var en af Sveriges vigtigste forfattere i det 20. århundrede. Hun var af adelig slægt på både moderen og faderens side. Hendes skildringer af kvindelig seksualitet og kvindeliv vakte stor opsigt i samtidens Sverige og medførte blandt andet den såkaldte "Krusenstjerna-fejde", der splittede det svenske litterære miljø. Hun led periodevis af psykisk sygdom og var af flere omgange indlagt på sindssygehospitaler. Både dette miljø og hendes adelige baggrund skildres i hendes værker.