Søgeresultater: 125

Danmarkshistorien er fuld af fortællinger om store mænd og deres begivenheder. Men den er knap så fuld af de store kvinder, deres kampe, deres bedrifter, trængsler, ofre, sejre og nederlag.

Men de findes, kvinderne, der kæmpede for bedre vilkår, stemmeret, ligestilling, indflydel- se; kvinder, der kæmpede for at blive hørt, at vise, hvem de var og hvad de kunne.

De fleste kvinder portrætteret i denne bog klarede sig, om end med ryggen mod muren. Hvis den ene skulder brækkede, bar de på den anden. De offergjorde ikke sig selv, når det ikke lykkedes for dem. Eller når de lykkedes med noget helt andet, end de havde forventet.

Deres udgangspunkt var kønsbestemt. Op gennem århundrederne forsøgte de at sætte de- res præg på institutioner, tankegang, politik. Man kan spejle sig i dem, og måske undre sig. Hvorfra fik de styrken og modet? Er de forbilleder eller uopnåelige? Hvad var de oppe imod?

Den allerfarligste barriere for kvinder er troen på, at kvinder er ens. Alle kvinder. At man kan slutte fra sin egen kone (eller mor), hvordan alle andre kvinder tænker og fungerer i enhver situation. Stereotypiseringen lægger gift ud.

Men her er så en række portrætter, der viser kvinderne råt for usødet, så man selv kan se, at de først og fremmest var personer, der bare med fuld ret og rimelighed havde brug for at få samme muligheder, samme rettigheder og samme pligter, som den anden halvdel af samfundet.
Og de fleste gjorde en forskel og forandrede deres samtid og deres eftertid.

LEKTØRUDTALELSE
"Maria Helleberg har her skrevet en bog, der kan bruges med forskellige mål for øje. Bogen kan bruges som et opslagsværk, hvori der kan findes oplysninger om en lang række danske kvinder, eller bogen kan læses som en rejse op igennem danmarkshistorien fortalt med kvinderne i centrum.... der har været med at skabe det land og det samfund med rettigheder og goder, som vi alle uanset køn nyder godt af i dag."- Lektør: Rikke Bruun

Bogen indeholder portrætter af Dronning Dagmar, Margrethe I, Mor Sigbrit, Ellen Marsvin, Leonora Christine, Juliane Marie, Charlotte Dorothea Biehl, Charlotte Schimmelmann, Thomasine Gyllembourg, Madam Man- gor, Johanne Luise Heiberg, Nathalie Zahle, Mathilde Fibiger, Mathilde Bajer, Emma Gad, Anna Ancher, Nina Bang, Agnes Henningsen, Andrea Brochmann, Betty Nansen, Thit Jensen, Asta Nielsen, Lis Jacobsen, Karen Blixen, Bodil Koch, Inger Merete Nordentoft, Lis Groes, Lise Nørgaard, Tove Ditlevsen, rødstrømperne, Elsa Gress, forretningskvinderne, Margrethe II, plattedamerne, Ritt Bjerregaard, Jytte Abildstrøm, Pia Kjærsgaard, Mimi Jakobsen, Helle Thorning-Schmidt og Anja Andersen.

De otte noveller i OFFENTLIGE HEMMELIGHEDER beskriver en række mennesker i den lille canadiske by Carstairs i første halvdel af vort århundrede. Vi møder en række personer, som hver især har deres forventninger til livet og en mening om, hvor lykken findes. Men forventningerne er ofte for store, livet udvikler sig anderledes, og så må man prøve at finde lykken under de givne vilkår. Det kan lade sig gøre.

Det er hverdagsmennesker, Alice Munro skriver om, og hun har den sjældne evne at kunne kortlægge et helt menneskeliv, en hel skæbne i novellens korte form. At læse en novellesamling af Alice Munro er som at læse en række romaner. Ud fra en enkelt begivenhed i et menneskes liv, som viser sig at blive et vendepunkt, fx mødet med kærlighed eller utroskab, lærer læseren personen at kende til bunds; man har ikke brug for at vide mere.

Alice Munro betragtes som en af vor tids allerstørste forfattere og har senest modtaget Nobelprisen i litteratur.

Anne B. Ragde tegner et farverigt portræt af en stærk og kompromisløs alenemor, der tager job som maskinfører på en plasticposefabrik, en kvinde med en stor, men ubenyttet intellektuel kapacitet og en usvigelig tro på højresiden i norsk politik, kombineret med en enestående evne til at trylle overdådige måltider ud af et tomt spisekammer. Kvinden er Anne B. Ragdes danske mor, Birte, som døde i foråret i 2013. Med humor og kærlighed skildrer Ragde gode og onde dager fra opvæksten i Trondheim, før og efter forældrenes voldsomme skilsmisse, og fra årene vor Anne selv flytter hjemmefra og stifter familie. Vi møder Birte som plejepatient den sidste tid hun levede, en tid  - som trods Annes og hendes søsters forsøg på at afhjælpe situationen - blev  stærkt præget af sundhedssystemet manglende resurser.
            Ragde har skrevet en gribende roman om livsmod og trods, om savnet af nærhed, om taknemmelighed og ukendt længsel – og om hvordan man undgår, at kalkunen bliver tør. En roman, der sammen med Arseniktårnet og En tiger for en engel, også fortæller brudstykker af Anne B. Ragdes egen livshistorie.
 

Seks noveller med et klart syn for hverdagen og de mennesker, der er i den.

Adoptivbarnet Helle køber familiegården og får succes med ridelejr for børn, men følelsen af svigt og rodløshed plager hende stadig. Kan hun nogen sinde tilgive sin biologiske mor, og tør hun elske en mand? "Resten af livet" er båret af en fortættet stil og en fantastisk evne til at beskrive naturen. Den handler om at vende hjem og turde acceptere, at dét er anderledes end ventet.

Theodore Dreiser skrev på sit hovedværk, En amerikansk tragedie, i elleve år, og denne roman skulle blive et af de betydeligste værker i den amerikanske naturalisme. Her koncentrerede Dreiser essensen af sin viden om og sit syn på det amerikanske samfund i begyndelsen af det 20. århundrede og kombinerede den med sin store indsigt i det menneskelige sind og de bevæggrunde, der skjuler sig der. Romanen vakte enorm opsigt ved sin udgivelse i 1925 og rystede det samfund, den så skånselsløst afslørede – den udstillede den forløjede dobbeltmoral og det begær efter penge og materielle goder, som lå bag den amerikanske drøm. Hovedpersonen i romanen er en ganske almindelig ung mand – Clyde Griffiths. Han er fra fattige kår og opvokset i en strengt religiøs familie – som så mange amerikanere i århundredets første år. I dette self made-samfund stræber han nu efter en vej op ad den sociale rangstige. Vejen viser sig at gå via storbylivet, et job på et hotel og fristelsen fra vin, spiritus og kvinder. Tragedien indtræffer, da han opdager, at hans hidtidige forlovede, Roberta, står i vejen for den økonomiske fremgang, som kvinden Sondra kan tilbyde ham. Clyde støder hovedet mod samfundets snærende mure, bliver endda morder uden egentlig at ville det, fanges i et ubønhørligt retssystems barske net og udleveres til den sensationslystne presses nådesløse spotlight. Dreiser fandt inspiration til romanens mordintrige i en i samtiden stærkt omtalt retssag fra 1906 – ’The Murder of Grace Brown’, hvor en ung syerske blev myrdet i staten New York. Når man har læst En amerikansk tragedie til ende, kan man kun give dens danske oversætter ret i, at der er bøger, man læser, og der er bøger, man oplever. Denne roman hører til sidstnævnte kategori.

Noveller om kærlighedens skrøbelighed og den nærhed, vi ikke kan holde fast. Men også om nærhed der aldrig forsvinder. Om ømhed, sorg og glæde, der ikke altid kan finde vej. En bog om styrke og afmagt - og det skarpe hjørne hvor de to nogle gange mødes, så man ikke ved, om man skal le eller græde. Noveller der rører ved hjertet. Om mennesker du kender. Eller måske om dig selv…

Momolydbog skuespiller Julie Carlsen læser Mette Sø's anmelderroste besættelsestidsroman,der foregår i København,efteråret 1944.De tre sabotører,Moskva,Pim og Spot får besked på at indstille sabotageaktionerne og afvente videre ordrer.Men i et land fyldt med tyske soldater og danske kollaboratører kan de unge kvinder ikke sidde med hænderne i skødet.De trodser ledelsen og tager sagen i egne hænder.Koste hvad det vil.En roman om at rejse sig og kæmpe for det man tror på.Om at miste sin uskyld og måske miste sig selv.

Beate har endelig fundet sin Bernt, og lille Fie bliver undfanget på bryllupsrejsen. Men da ønskebarnet endelig kommer, bliver det hele så anderledes. En mor elsker altid sit barn, det ved Beate, men selv bliver hun fyldt af tvivl. Engel af nylon' er et ømt og skarpt portræt af en kvinde, fanget i en forestilling om den gode og rigtige, moderne mor. I baggrunden spøger et ´rutsjetursliv´ med hendes egen mor, og barndommens spor fletter sig ind i den voksnes forsøg på at komme overens med sin skæbne.

"Agnes Falck, født Dufva, vil du have Nataniel Torn, som hos dig står, til din ægte ..." Pludselig lyder der et voldsomt brag, og dørene til kirken ryger op. En mand kommer vaklende ind, og da han løfter sit hoved, mærker Agnes, hvordan benene er ved at give efter under hende.

Der går et sus gennem kirken, og Agnes trækker sine hænder ud af Nataniels greb. Menighedens reaktioner fortæller hende, at hun hverken ser syner, drømmer eller er blevet vanvittig. Alexander er tilbage.

I raseri tager Nataniel til Himmeriget for at finde sig en kvinde, han kan afreagere på. Beata og Rosalie tvinges til at hjælpe ham, men pludselig kan Rosalie ikke holde det ud længere. Hun slår Nataniel i hovedet med den rødglødende jernstang, han havde tænkt sig at torturere kvinden med. Det kommer til at få skæbnesvangre konsekvenser ...

OM BOGEN

"Der er meget drama, kærlighed, vold og sex. Handlingen strækker sig over en månedstid i året 1495 og ender, så læseren må vente i spænding på næste bind. Sproget understreger den dramatiske og følelsesladede handling."
- Birgit Sloth, lektør

I samme serie:
1. Forbandelsen
2. Den mørke hemmelighed
3. Broderskabet
4. Finnvedens orakel
5. Englemagersken
6. Manden med leen
7. Skærsild
8. Opgøret

Den unge, talentfulde billedkunstner Dora er med stærke bånd knyttet til sin tidligere lærer, Poul, der bliver hendes erotiske og kulturelle vejleder. Under et ophold i Italien får hun til opgave at male et portræt af den karismatiske Gabriel Archangelo, der ejer slottet Brolio og i Toscana opfattes som en fyrste. Romanen er en sanselig og dramatisk rejse, hvor Dora skal finde sin egen vej mellem kunsten og de mænd, der elsker hende og vil binde hende til sig. Dora foregår i Aarhus, København, Skagen, Firenze, Rom, Paris og et landligt Toscana.

Astrid er drevet af en længsel efter at blive sig selv. En længsel der tvinger hende ud i hvad der ligner selvdestruktion. Hendes virkelighedsopfattelse er fragmenteret, på samme måde som romanens form er fragmenteret, springende mellem før og nu.
Hun springer mellem et nu der bygger på en illusion og en fortrængt fortid. Hun iscenesætter nuet uden at være bevidst om, hvad det er hun vil. Hun ved et sted inde i sig selv, at hun skal gennem en forløsning, at det er en nødvendighed for hende. Da hun begynder at gå i opløsning, begynder hun at kunne huske, og fortrængningerne begynder at vise sig for hende.
At dette sker bruger hun mange kræfter på at holde væk. Hun fortrænger i nutiden ligesom hun fortrængte i fortiden. Hvad er det der får hende til at bryde sammen? Det er det hun udsætter sig for. Det er Arnes utroskab, og det er hendes arbejde som nattevagt. Hun føler hun skal udholde dette arbejde, selv om det gør hende bange.