Søgeresultater: 162

Det var så den vinter er en samlet udgave af Dorthe Nors’ to kortromaner Dage og Minna mangler et øvelokale. To rørende og underfundige portrætter af kvinder i det 21. århundrede.

I Dage skriver en kvinde lister. Hun har kærestesorg, og det kræver en vis overvindelse at vove sig ud i livet og et forårsmættet København. Der er ikke andet for end at tage én dag af gangen.

I Minna mangler et øvelokale møder vi komponisten Minna, som ikke er en dag over 40. Minna er en kvinde, som mangler mange ting i livet – for eksempel et øvelokale, en eksistensberettigelse, et barn og snart også en mand. Minna beslutter sig for at stikke af fra det hele. Hun vil lære at sortere i sine omgivelser - hun vil have sig et røvhulsfilter.

Rosa er sypige i København i 1800-tallet. Mændene er vilde med hende, og den klamme dommer kommer lidt for tæt på Rosa.

I en udgave af bogen fra 1936 lyder bagsideteksten: "Gudrun er Bogen om den sunde, ranke cyklende Frøken København, som vi alle kender hende fra Byens Gader. Gudrun er 19 Aar, Kontorist og Privatsekretær i et stort Bilfirma, en sund langlemmet Pige med Indhold i, rank og modig nok til ikke at bukke under for Mandfolks Snak om, at Kvinder skal være moralsk fribaarne."

Bogen blev filmatiseret i 1963 af Anker Jørgensen.

Hvem helvede havde besluttet at ødelægge hendes liv? Natasha lever et stillestående liv med kulde og kynisme som bedstevenner, men så begynder mareridtene, hvor hun flås itu. De akkompagneres af en dominerende stemme, og et 60’er-hit forfølger hende som en dødstrussel snarere end den kærlighedserklæring, det oprindelig var. En skygge kredser om Natasha og trækker hende ind i en verden, hvor spejle er portaler til en anden dimension, og grænsen mellem virkelighed og mareridt udviskes. Mennesker, hun kender, forsvinder eller knækker omkring hende, som blæses de væk af en større kraft. Er hun en marionetdukke, der ikke kan undslippe forestillingen? Hvem trækker i trådene? Er der noget tilbage af hende, når tæppet falder? Romanen På den gale side er den første i historien om Natasha. Temaet kredser om jagten på identitet i en forvirrende verden, der mere end villigt leder i den gale retning. Jannie Solaas er født og opvokset i København. Hun har siden 2004 haft egen manuskriptlæser-virksomhed, der med dybtgående respons hjælper forfattere og forfatterspirer. Sideløbende afholder hun skrivekurser, arbejder med journalistik, redigering og oversættelse. I 2009 oprettede hun forfatterskolen og –netværket forfattervaerk.net. Fra lektøranmeldelse af Christine Christensen, konklusion: "Filosofisk/spirituel roman med fantastisk islæt af debuterende forfatter"...“Umiddelbart findes der ikke andre bøger, der blander det spirituelle med fantasy og jagten på egen identitet.”.

"Hvordan mon hun havde det nu? Anna lukkede øjnene. Gad vidst, hvordan hun klarede pensionisttilværelsen sammen med sin mand, som hun indimellem var så træt af, at hun fremprovokerede et skænderi blot for at få ham til at skrubbe ned i sommerhuset et par dage, så hun kunne få lidt tid for sig selv. Hun fik åndenød af at have ham om sig konstant. Gudskelov for arbejdet, og gudskelov for sommerhuset. Det sagde hun tit, når hun søgte trøst hos kollegerne."

Anna har ramt de 50, og hendes liv ser ikke længere ud, som hun kunne have ønsket. Kærligheden er kølnet af, mens hedeturene tager til. I "Kvindelig" hører vi sørgmuntre historier fra Annas egen tilværelse, men også fra kvinderne omkring hende, om deres op- og nedture med kærligheden, om troskab og utroskab, kvindelighed og mænd ...

Den danske forfatter Lone Diana Jørgensen (f. 1947) har blandt andet skrevet en lang række ungdomsbøger. Hun er cand.mag. i dansk og teatervidenskab og var i en længere årrække klummeskribent i Berlingske Tidende. Lone Diana Jørgensen debuterede i 1985 med erindringsromanen "Ikke to i én stol! – En personlig beretning om min ufuldstændige barndom".

I Utterslev Mose finder man liget af en nøgen teenagerpige af tyrkisk herkomst. Kriminalkommissær Martin Bjergmark sættes på sagen, og snart viser det sig, at opklaringsarbejdet bliver meget mere kompliceret end ventet, da offerets bedste veninde også findes myrdet en uge senere. Der er mange lighedspunkter mellem de to begivenheder. Er gerningsmanden måske én og samme person? Eller er det andet drab et inspirationsmord? Bjergmark er i et slemt dilemma, da han begynder at modtage mystiske anonyme breve. Måske er han også selv kommet på dødslisten? Og da endnu et offer falder for den gale morder, stiger panikken i befolkningen. Politiet er i chok, og et massivt antal betjente sættes på sagerne, al orlov inddrages, journalisterne samles som gribbe. Det lader til, at en seriemorder er på spil! Men alle spor ender blindt, og det går op for Martin Bjergmark, at han er nødt til at tage utraditionelle metoder i brug, hvis han skal forhindre, at der sker en ny forbrydelse. Han lægger en dødsensfarlig kabale.

Tove Ditlevsens romandebut fra 1941 handler om en ung pige, der kæmper for at gøre sig fri af en ulykkelig hændelse i den tidligste barndom i form af et seksuelt overgreb.

En lille pige kigger ind ad et kældervindue i et forladt hus. Hvad hun ser der, kommer den private efterforsker Andrea de Lima for øre, og det involverer Andrea i en sag om en families tab og traumer og bringer hende selv i fare.

Romanen følger op på krimien Dag & Nat med privatdetektiven Andrea de Lima, jurist og detektiv, i hovedrollen.

PRESSEN SKREV
"Kvinden, der begyndte som advokatfuldmægtig i Rie Osteds debutkrimi ’Dag&Nat’ er stærkt tilbage her i ’Den røde dame’ ( …) ’Hyg Dem med uhygge’ var Politikens hæderkronede kronikredaktør og krimianmelder Harald Mogensens slagfærdige devise for adstadige og klassiske krimier, hvor komplicerede puslespil og polisk konversation var vigtigere for plottet end at skildre den kriminelle råhed (…) Rie Osted leverer en sådan sund og gedigen vare (…) Faktisk meget i retning af skotten Alexander McCall Smiths ’Damernes detektivbureau’ i Botswana. Osteds sprog er behageligt, kultiveret og med en stille langluntet humor ..."
- Bo Tao Michaëlis i Politiken

"Jeg har ikke læst den første bog i serien, men nr. to er absolut anbefalelsesværdig. (...) Bogens plot hænger godt sammen, hovedpersonen er interessant og bipersonerne er troværdigt og godt beskrevne. Både den fireårige Ida, Andreas noget umulige teenagersøn og personerne omkring Hannibal Hansens efterforskningsbureau. Jeg ser frem til Andrea de Lima krimi nr. 3."
- Carsten Hove, Jydske Vestkysten

"Det er igen en god solid krimi med privatdetektiven Andrea de Lima. Hun er denne gang kommet tættere på politiet og især på vicekommissær Skotte, hvilket hun heller ikke har det fjerneste imod. Sproget er frisk og plottet solidt ligesom persontegningerne er gode, og de kan nok holde i en del flere krimier – som nok skal blive læst med nydelse."
- Lone Hansen, www.krimisiden.dk

Novellerne i Löwenlandet bevæger sig rundt omkring i København fra titelnovellens rekonstruktion af 1970ernes Amaliegade-kvarter, med dets forladte pakhuse og afspærrede havnedomæne, til "Ægirsgadesekvenserne", hvor et matematisk eksperiment i benævnte gade får vidtrækkende konsekvenser for de involverede. I "Skrænten" bliver et uhyggeligt mord udgangspunktet for en lang aftens hårrejsende begivenheder. Og i "Novelle med kokain" fascineres fortælleren af sin nabo, der aften efter aften lemlæster sig selv over ilden fra gasblusset. Jokum Rohde tager læseren med til et univers, der på én gang forekommer ekstremt velkendt og utrolig fremmed og hvor personerne er grænseeksistenser, der befinder sig på kanten af det gode og det onde.

København 1875. Qua en forelskelse trækkes den forudsætningsløse 21-årige Frederikke ind i en celeber kreds af moderne fritænkere i miljøet omkring Georg Brandes. Selv om det lykkes hende dårligt at blive en del af det miljø, hun så gerne vil tilhøre, kommer disse år til at stå som nogle af de vigtigste i hendes liv. Det står klart, da vi møder Frederikke igen i årene op til hendes død i 1933. Nu sidder den gamle dame tilbage, bitter og frustreret over, at hun ikke magtede det liv, hun gerne ville have levet.


"Som roman er Jette A. Kaarsbøls debut kendetegnet ved sikker stofbeherskelse, stor bredde i det sproglige register og originale fortælletekniske greb ... (at hun) som en anden Karen Blixen bruger sin skrift og hele stil som en slags oprørsform og dermed stiller værket suverænt og frit i forhold til den forudsatte læser og over for litterær konvention. På god postmodernistisk facon krænger romanen sit indre ud og afslører sig som spøg og spil. Med Den lukkede bog har vi fået en mere end lovende debut af en ambitiøs forfatter med holdninger til kærlighed og frihed."
Erik Skyum-Nielsen, Information

"En særdeles velfortalt historisk roman om kærlighed i det moderne gennembruds tid. Den rammer lige ind i vor egen tids tvetydige opgør med kulturradikalismen ... en yderst dreven fortæller med et velgørende overskud af sprog. Ligesom Pontoppidan ejer Kaarsbøl en skikkelsesdannende evne, som er sjælden, og som gør, at personerne ikke bare er karikerede papfigurer men virkelig lever og ånder i en tredimensionel verden. Selv træder Kaarsbøl imponerende sikkert ind i en realistisk tradition, der skriver sig tilbage til det moderne gennembrud, som hun på én gang arver og kuldslået forholder sig kritisk til."
Lars Handesten, Berlingske Tidende

"En af den slags sjældne udgivelser, der overrumpler. Ikke alene i kraft at det talent, den demonstrerer. Men også fordi absolut ingen i danske litterære kredse nogen sinde havde hørt om forfatteren før den dag, da hun ... lod et manuskript på over 500 sider dumpe ind hos Gyldendal og hensatte de garvede forlæggere i forundring over, at noget så helstøbt kunne komme fra en person, der aldrig tidligere har udgivet så meget som et lille bitte digt i et litterært tidsskrift."
Søren Kassebeer, Berlingske Tidende

"Jette Kaarsbøls overbevisende debut tilgodeser både litteraturens grovædere og de kræsne sprogsmagere. Forfatteren behersker det store format, et myldrende persongalleri og sin egen moderne forfatterrolle, som hun endda har frækhed og overskud til (sine steder næsten risikabelt) at minde om. Hun har modet til bardus at lade forfatterstemmen kommentere moral- og samfundsforhold midt i fortællingen, som da heller ikke lader sig standse."
Marie Tetzlaff, Politiken

Den ny tid er tredje bind af den anmelderroste familiekrønike, der begyndte med Ulven og Lille hjerte. Året er 1967 - the summer of love. Henry har overstået sin soldatertjeneste og er sammen med sin halvbror Ulf taget til København, hvor han prøver lsd og oplever det spirende oprør. Leonora bor i en kvistlejlighed med sin mand Klaus på femte år, men forholdet har endnu ikke båret frugt. Lilly nærmer sig sin 50-årsfødselsdag, som hun vil fejre hos Peter hjemme i Køge. Hendes kunstnerdrømme eksploderer bogstaveligt talt, og imens lusker ulven rundt i Østre Anlæg, men ingen tror på, at den findes

På en strand uden for Göteborg finder man en plasticsæk med parterede dele af en mandekrop. Det eneste spor politiet har at gå efter er en speciel, asiatisk udseende tatovering på ligets brystkasse. Efterforskningen af det brutale mord fører Irene Huss til København, hvis rå og barske sider den pæne svenske kriminalinspektør får et par chokerende smagtprøver på. Irene trækkes ind i en fremmed og brutal verden af vold, sex og løgn, der udgør den fuldstændige modsætning til hendes trygge dagligliv med mand, hund og teenagedøtre. br br Helene Tursten er en af de mest læste svenske krimiforfattere. Tatoveret torso er tredje selvstændige bog i serien om kriminalinspektør Irene Huss. Helene Turstens 9:e krimi om Irene Huss. Efter 6:e krimin bytte hon till Piratførlaget i Sverige. I år "Shortlisted" till prestigefullt franskt pris. Fødd 1954. F d tandlækare. Debut 1998. Øvers. 13 språk.