Søgeresultater: 74

Hvordan overlever man som kvinde i en materialistisk forretningsverden uden selv at blive kynisk og egoistisk?

Vibeke Grønfeldts roman fra 1992 er et portræt af tre generationer af karrierekvinder. I en nogle steder nærmest surrealistisk fortalt historie, beskrives en slægtslinje, bestående af datter, mor og bedstemor. Alle lever de et hurtigt storbyliv, som på forskellige måder er præget af forretningsverdenens kynisme og menneskelige udnyttelse.

Romanens tematisering af business-verdenen og det moderne, kapitalistiske markedssamfunds påvirkning af livet er til stadighed relevant. Det overfladiske, hurtige liv i overhalingsbanen som beskrives i bogen, kan vække mindelser om Bret Easton Ellis’ American Psycho og andre sorte satirer om materialismens mennesker, som HBO-serien Succession fra 2018.

Vibeke Grønfeldt (1947) er født og i sit voksne liv bosiddende på Samsø. Hun er kendt for sine stærke, samfundskritiske romaner og noveller, især om provinsmiljøer og om det moderne livs eksistentielle ensomhed. Grønfeldt er blevet sammenlignet med forfattere som Hans Otto Jørgensen, Jens Smærup Sørensen og Knud Sørensen. Hun har udgivet bøger kontinuerligt siden debuten i 1975, og er både kritikerrost og prisvindende. Blandt andet har hun vundet Det Danske Akademis Store Pris i 1996 og Montanas Litteraturpris i 2016. For læsere af moderne skønlitteratur.

I den anmelderroste roman "Endnu ikke" introducerede Vibeke Grønfeldt den på en gang skarpe og sårbare forfatter Elvine Brink. I "Glasluft" møder vi igen Elvine som fortæller. Elvine ældes og bliver stadig mere ensom. Hendes bedste ven, Linn, har slået hånden af hende. Mennesker omkring hende rammes af lidelser, sygdomme og dør. Det er ikke tragisk, det er blot sådan livet former sig mod slutningen. Elvine sidder trofast ved tastaturet og tyder tilværelsens kileskrift i sine skarpe og sorgmuntre dagbogsoptegnelser.

Slægters gang er en stort anlagt fortælling om den rige og kulturelt betydningsfulde norske slægt Bohre, som følges fra optakten til 2. verdenskrig.

Beretningen om slægtens kærlighedseventyr og magtkampe er indlejret i en utrolig rammefortælling, som begynder i Den Kinesiske Føderation år 4000 e.Kr. Den vestlige civilisation er for længst gået under i krige og klimakatastrofer og overbefolkning.

Fra dette fjerne perspektiv forsøger kinesiske historikere at skrue en fiktiv fortælling sammen om et forsvundet rige fjernt mod nord. Om den engang så stolte nation Norge. Knudepunktet for deres slægtsfortælling bliver den stærke og underfundige geolog Rita Bohre, og herfra udspringer en rig fortælling.

Pressen skriver:

»En slægtshistorie af sjældne dimensioner, fuld af håb, indsigt, fortælleformat og vingesus.«
– Liselotte Weimer, Weekendavisen

»Fra begyndelsen er der en tør, underspillet humor i dialog og personbeskrivelser, men altid med denne dystre nordiske dobbelthed, hvor humoren ikke bliver brugt for sjov skyld, men for at sætte figurernes livsløgne og personlige tragedier i relief. […] som læsere skal vi nu bare glæde os over Slægters gang, en begavet, forlokkende og intens roman, en fiktion, der føles så virkelig, at man lever med til sidste side.«
**** – Iben Tandgaard, Kristeligt Dagblad

»En fyldig og fermt flettet slægtsroman.«
***** – Line Rasmussen, Børsen

»Kjærstad var ikke den Kjærstad, der også skrev den elskede "Wergeland-trilogi" i 1990'erne, hvis han ikke havde orden på fortællingen. Læseren kan hele tiden følge med i det store persongalleri og får oven i tophuen også lige det uhyggelige fremtidsperspektiv, der følger i halen på vores tids umådelige kapitalistiske rovdrift på både mennesker og natur.«
***** – Marianne Koch, Fyens Stiftstidende

»Romanens pluspol består af ”åbenhed over for andre kulturer”, som det hedder et sted, kvinderne […] og af evnen til at åbne sig for det uventede og for virkelighedens mirakuløse tilbøjelighed til pludselig at skifte perspektiv.«
– Thomas Thurah, Information

Charmerende og dybt bevægende skildring af de konflikter, men også de stærke bånd, der eksisterer mellem mødre og døtre - og af sammenstødet mellem to kulturer.

Synsvinklen skifter mellem fire døtre, der er vokset op i USA og ivrigt har tilpasset sig amerikansk kultur, og deres mødre, der er født i Kina og kan fortælle frygtelige historier om nød, sorg og ulykke, om familiestolthed og frygten for at tabe ansigt.

I centrum af bogen står den ene datter, Jing-mei Woo, der først som voksen får kendskab til sin mors livslange ønske og den tragiske måde, hvorpå det er gået i opfyldelse.

Inge er blevet voksen, hun har fået en universitetsuddannelse og job som gymnasielærer, og hun har både børn og børnebørn. Alligevel har hun endnu ikke helt fundet sig selv og sin egen identitet, og det fører til tanker og følelsesmæssige skred, der langsomt fører til en indre forvandling.
"Forvandlingsdragten" er tredje bind i Tove Pilgaards fortælling om Inge.

"... skildringen af Inge og hendes søgen er levende og både gribende og sinde steder knugende i billedet af identitetsproblematikken." – Lektørudtalelse

"... igen skal man under læsningen være meget opmærksom på det, der står usynligt mellem linjerne. Det er her skæbnehistorien for alvor rører på sig." – Lolland-Falsters Folketidende Tove Pilgaards romaner "Glasbjerget", "Fuglehammen", "Forvandlingsdragten" og "Himmel af glas" følger pigen Inge fra barndommen i 1930’erne til hun som voksen kvinde har mange års levet liv bag sig. Tove Pilgaard er født i 1930. Hun tog realeksamen i 1946 og arbejdede derefter som tjenestepige, som kontorhjælp, som landhusmor og som kantinebestyrer. I 1972 begyndte hun at læse HF og tog derefter en universitetsuddannelse. Herefter fik hun ansættelse som adjunkt på Vesteregnscentret i Tønder, hvor hun har undervist i dansk. Hun debuterede som forfatter med romanen "Brudstykker af et pigeliv" i 1982.

Døgnkioskmennesket er et fascinerende og tankevækkende portræt af samtidens Japan, som det opleves af en singlekvinde. Hun føler ubehag ved samfundets rigide normalitetsopfattelse, samtidig med at hun kun alt for godt passer ind i den japanske arbejdskultur.

”Alt i alt en historie, der er sørgmodig indtil det knugende. Men den lever, fortalt som den er med både ømhed og indføling (…) Portrættet af hende er psykologisk overbevisende, nøgternt og lavmælt (…) Ægtheden i det hele tvivler man aldrig på.” – Kristeligt Dagblad

Genudgivelse med forord af Kristin Marja Baldursdottir.

Halldór Laxness modtog i 1955 Nobelprisen i litteratur og står i dag som det tyvende århundredes vigtigste islandske forfatter. Denne roman handler om Salka Valka, en af de største kvindeskikkelser i Laxness’ forfatterskab, der kæmper for at opnå et menneskeværdigt liv. Skal hun klare sig selv, må hun fornægte det almindelige kvindeliv og arbejde ved fiskeriet som mændene …

To kvinder med forskellig baggrund bliver gode venner: Scarlett, født under små kår i Anden Verdenskrigs London, tidligere læge, nu pensioneret og enke, og Rosa, hvis familie flygtede fra Ungarn under opstanden i 1956. Rosa voksede op i København, er freelancetolk og gift med en libaneser. De to kvinder møder hinanden på den spanske ferieø La Gomera, hvor mordet på hotellets kvindelige pianist og deres fælles interesse for Europas historie bringer dem sammen.

Den unge nyuddannede jordemoder Hillevi Klarin ankommer i foråret 1916 til den nordsvenske landsby Röbäck ved Svartvattnet, et fattigt og isoleret udsted. Det bliver et hårdt møde mellem Hillevis idealistiske gåpåmod og landsbyens kristelige moralisme, store klasseforskelle og forbenede fordomme. Men det bliver også starten på en usædvanlig kærlighedshistorie, da jægeren Trond forærer Hillevi skindet af en friskflået ulv. Guds barmhjertighed er første del af den planlagte trilogi Ulveskindet.

Navnet Lucrezia Borgia forbindes med renæssancens værste sider såsom incest, politiske snigmord, seksuelt misbrug, giftintriger og en helt skrupelløs higen efter magt. Imidlertid er sandheden meget mere fascinerende end myten, for Lucrezia Borgia var hverken et uhyggeligt monster eller en forførende lille sag, der med anvendelse af vold søgte at fremme sine muligheder. Hun var derimod en målrettet kvinde, som brugte sin store skønhed og enestående intelligens til at sikre sig en central rolle i sin samtids politiske liv. Hendes liv blev en hård kamp som højt placeret kvinde i renæssancens Italien. Der blev ikke taget hensyn til hendes holdninger eller ønsker om et godt liv. Det måtte hun selv skabe og fandt både støtte og modstand hos sin broder, Cesare Borgia. Denne bog er blevet til efter mange års ophold i Rom og grundigt forarbejde med tilgængeligt kildemateriale og søger at give en så objektiv skildring som muligt af Lucrezia Borgias liv og valg. Med baggrund i det nævnte kildemateriale er bogen skrevet som roman og dermed let læselig. Uddrag af bogen Alexander brød ind i deres samtale. ”Selvfølgelig er I at betragte som familie, men din onkel vil præsentere dig for et forslag, som vi har drøftet her, og det er faktisk et rigtig godt forslag – men prøv at forklare dig, Ascanio.” Paven lænede sig tilbage og tog et æble fra fadet på bordet. Lucrezia hoppede ned ad skødet på Ascanio og satte sig på en stol. Hun så afventende fra den ene af de to mænd til den anden. ”Du har snart nået en alder, hvor du skal giftes,” begyndte Ascanio Sforza, ”og det har din fader og jeg drøftet for at give dig de bedst mulige forhold ved et bryllup. Du skal helst blive glad og lykkelig, så jeg har et forslag til dig.” Inden han nåede længere, afbrød Lucrezia ham. ”Jeg har været forlovet to gange uden at møde den, jeg skulle giftes med. Det blev aldrig aktuelt med de to, der begge var spanske adelsfolk. Den første giftede sig med en anden, og fader betalte den anden for at holde sig væk, så hvad nu? Skal jeg forloves igen uden at møde min kommende ægtemand, som jeg alligevel ikke skal giftes med?” Den unge pige var synligt både ophidset og vred over det forløb, hun havde været igennem. Om forfatteren Torben Hangaard er uddannet historiker fra Odense Universitet og har tilbragt en længere årrække i Rom med særlig uddannelse i den italienske renæssance. Hans hovedemne har været studier i den betydning, familien Borgia har haft for renæssancen og den efterfølgende udvikling af kirkens historie. Som et naturligt led i sin interesse for historie og kultur uddannede han sig ligeledes i teologi for gennem 35 år at være beskæftiget som sognepræst i den danske folkekirke, samtidig med han har fortsat sit arbejde med forskning i den italienske renæssance, og han opholder sig så meget, det er muligt, i Rom.