Søgeresultater: 1346

Albert Carlsson udvandrede som kun 16-årig fattig bondedreng fra Sverige til USA. Det var i begyndelsen af 1900-tallet. Nu er der gået 50 år, og Albert har slået sig ned på et hotel ved Stillehavet, hvorfra han ser tilbage på sit liv. Særligt storebroren Sigfrids meningsløse død efter den sygdom, han pådrog sig i hæren fylder meget hos Albert.

"... et ægte temperamentsfyldt mobergsk angreb på systemet, statens og militærets stupiditet. Man kender et par stykker, der burde tvinges til at læse denne bog." – Ole Storm, Politiken



"Det er helt enkelt en stor, værdifuld roman for mennesker, som har fået tildelt deres stund på jorden. Sådan skriver den store epiker om det søgende menneske." – Henning Ipsen, Jyllandsposten Vilhelm Moberg (1898-1973) var en svensk forfatter, der i dag er bedst kendt for sin serie om "Udvandrerne", der blev til i årene 1949-59. I Vilhelm Mobergs forfatterskab var det ofte den lille mand, der var helten, og historien blev fortrinsvis fremstillet fra folkets perspektiv, hvilket af samme grund gjorde ham til en meget folkekær forfatter. Han var i øvrigt udtalt republikaner og var en af Olof Palmes største kritikere fra venstrefløjen. I 1973 tog Vilhelm Moberg sit eget liv som følge af en langvarig depression.

Tidsbilledet er helt trådt i baggrunden i romanen En Vinter lang, 1924, en af forfatterskabets smukkeste bøger. Også her fortæller Jacob Paludan om tabere i livets spil, men den hårdtslående satire er afløst af en lavmælt tone i den fortrolige beretning om det stillestående liv i og omkring et provinsapotek. Men det er ikke handlingen der er afgørende, det er stemningen, detaljerne og de på én gang poetisk fortonede og skarpt sansede naturbeskrivelser – med linjer tilbage til 90ernes prosa – der gør bogen til et højdepunkt af lyrisk udtryksfuldhed.

James Elroy Chandler har netop modtaget den værst tænkelige nyhed. Han har en ondartet hjernesvulst, der vil slå ham ihjel, inden der er gået et år.

Derfor beslutter James at tage sin tilværelse op til overvejelse - for hvad skal man gøre med livet, når man ved, at man kun har et enkelt år tilbage?

James beslutter sig for at vælge en mørk sti. Han begynder at stjæle og myrde, så han kan leve sin sidste tid i luksus, inden sygdommen for alvor får taget på ham.

Men James må til sidst indse, at hans valg kun er en tom flugt fra virkeligheden, og han må atter en gang tage sit liv op til overvejelse, før det er for sent.

Den østrigske forfatter Johannes Mario Simmel (1924-2009) voksede op i både Wien og London, og efter at have uddannet sig til kemiingeniør arbejdede han som journalist, oversætter og tolk for den amerikanske militærregering i Østrig efter anden verdenskrig. Simmel fik sin litterære debut i 1947 med novellesamlingen "Begegnung im Nebel". Efterfølgende udgav Simmel både børnebøger, skuespil og romaner.

Ægteskabet er i opløsning mellem en overlæge og hans frue. Mens de kæmper med at finde et ståsted, indtræffer en dramatisk hændelse, og hustruen og adoptivsønnen må tage affære.

Aage Dons (1903-1993) blev født på Svanholm Gods i Hornsherred, men følte sig aldrig hjemme i sit miljø, hvilket ses i hans forfatterskab, hvor han interesserer sig for ‘outsideren‘.

Efter at have forsøgt sig både som sanger og skuespiller debuterede Dons i 1935 med den delvist selvbiografiske roman "Koncerten". Allerede her viste han sine talenter for komposition og en kosmopolitisk orientering, skabt af Dons‘ mange rejseerfaringer. Dons modtog i 1951 De Gyldne Laurbær og i 1973 Kritikerprisen.

I Hans Egede Schacks Phantasterne fra 1857 følger vi tre drenge fra barndommens krigerlege via ungdommens erotiske fantasterier til manddommens sociale placering. Jeg-fortælleren Conrads modningsproces, hvor en smuk embedskarriere krones med ægteskab med en spansk prinsesse, er en hyldest til den sunde fantasi og et opgør med feudal-romantiske idéer.

Phantasterne placerer Hans Egede Schack som en uafhængig ånd og en pioner i den danske realismes udvikling.

Ingeniøren Daniel D. Black, der er vokset op med sindssyge forældre og søskende, prøver ihærdigt at holde unormaliteten væk fra sig selv. Efter gensynet med den revolutionære aktivist Bertram, en klassekammerat fra skoletiden, og en kraftig hjernerystelse efter karambolage med politiet genfødes Daniel imidlertid som et nyt menneske med smag for de revolutionære tanker.

Harry Haller, hovedpersonen i fortællingen om Steppeulven, deler forbogstav med sin forfatter. Han er en ulv i menneskeklæder: udadtil anstændig og dannet, men bag den ensomme tænkers og litterats borgerlige ydre rører de dyriske drifter på sig.
 
Hovedpersonen Harry Haller, Steppeulven, er dybt splittet mellem drift og ånd, men på sine nattevandringer og værtshusbesøg møder Harry Haller luderen Hermine, der tvinger ham fra selvmordstankerne og lærer ham at elske. Han helbredes i kærlighedens skole under kyndig vejledning af Hermine, halvt en prostitueret, halvt et arketypisk symbol. Romanen skildrer, hvordan han trækkes ind i et karnevalsagtigt virvar af dans og erotik, og hvordan et nyt liv hinsides godt og ondt kan rejse sig af det gamles ruiner.
 
Steppeulven er blevet nyoversat af René Jean Jensen og udgives med forord af Ib Michael.

"Ethvert menneske er en gåde. Det nytter ikke at ville tegne et fuldstændigt billede. Man må følge antydninger – ikke præcis det, der bliver sagt, heller ikke helt det, der bliver gjort."

Sådan siger fortælleren i "Jacobs værelse". Og sådan forsøger romanen at indfange mennesket Jacob Flanders. Vi følger ham i glimt – fra barndommen i Scarborough, universitetsårene i Cambridge, bohemelivet i London og den store dannelsesrejse til Grækenland – indtil han forsvinder af syne i Første Verdenskrig.

Fra den lille drengs fund af en krabbe på en strand til den unge mands fund – måske – af kærligheden i Grækenland, møder vi Jacob i alle de mangeartede situationer, som former et menneske, og som til sammen udgør livet.

"Jacobs værelse" er Virginia Woolfs første rigtigt eksperimenterende roman og markerer indgangen til hendes banebrydende forfatterskab.

"Jacobs værelse er udsøgt Wolf-prosa" – Information

***** - Berlingske Tidende Virginia Woolf (25. januar 1882 – 28. marts 1941) var engelsk forfatter og feminist. Hun spillede en afgørende rolle i det londonske forfattermiljø og er kendt for at have været forud for sin tid, både hvad angår indhold og skrivestil. Hun er blevet anerkendt som en af det 20. århundredes vigtigste forfattere og den vigtigste kvindelige forfatter. Hendes største romaner er "Mrs. Dalloway" (1925), "Til fyret" (1927) og "Bølgerne" (1931). Virginia Woolf begik selvmord i 1941.

Jens Gielstrup (1917-43) tog tråden op efter Sønderby med et bemærkelsesværdigt talent, der på grund af forfatterens tidlige død aldrig nåede fuld udfoldelse; han gik under krigen i allieret tjeneste og blev som flyverløjtnant skudt ned i kamp med tyske flyvere. Hovedpersonen i Kys til højre og venstre (1939) kunne dårligt være mere sønderbysk: den 21-årige stud.jur. Jack, der spørger til meningen med det hele. Jack og hans kreds skildres med indlevelse, ironi og en undertone af smerte. Man gør sig erfaringer med den besværlige kærlighed og gribes midt i al desillusionen af længsel efter et autentisk, ubesmittet liv. Men tidsbaggrunden – den optrækkende krig – er mørkere end hos Sønderby.
(Dansk Litteraturs Historie)

Dorrit Willumsens bog er en slægtsroman i form af en nedstigning til helvede, et glitrende helvede, hvor det er det grå transportbånd, der dirigerer farten i den gamle eventyrhave.