Søgeresultater: 6

”Så stiger solen op som et vulkan­udbrud der udsletter himlens stjerner. Stiger langsomt op, og vi er i live.” Vi befinder os i Keflavik, denne afsidesliggende flække som er kendt for den sorte lava, den evige vind og den amerikanske militærbase, og et sted hvor solen på en stille dag står op som et lydløst vulkanudbrud. Ari, en islandsk forfatter og forlægger, vender hjem for at se sin far der ligger for døden. Det bliver et møde med fortiden, med barndommen og ungdomsårene, moren som døde, faren som drak, de gamle venner, konen som han forlod. Det er en historie om brændende lidenskab og forbudt kærlighed, om vold, sorg og svigt. Margret, Aris bedstemor, elsker sin mand højt, men længes efter den kloge rektor Torkel, som lærer hende at se på stjerner. Ari elsker sin kone, men er hende utro. Nu ligger han på et hotelværelse i Keflavik og lytter til en kvinde i naboværelset som synger: Sig mit navn som kun du kan sige det, så ved jeg at jeg er til. Hvor stor kan sorgen være? Ja, nogenlunde på størrelse med universet. Nogenlunde på størrelse med universet er en selvstændig fortsættelse af Jón Kalman Stefánssons seneste roman Fisk har ingen fødder som blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

"Jón Kalman Stefánsson har tre gange været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. Måtte fjerde gang være lykkens gang, for med Englenes sorg bringer han sin læser i himmerige. Sjældent har man læst en så bevægende og grum skildring af kunsten at fange stjerner - fremragende, ganske enkelt." Weekendavisen
"Barsk, gribende og smuk - det er poetisk fortællekunst, der får englene til at synge." Litteratursiden. Jyllands-Posten 5 stjerner. Fyens Stiftstidende 5 stjerner. Nordjyske 5 stjerner.

Hlynur Björn er 34 år, på bistandshjælp og bor hjemme hos sin mor i Reykjaviks centrum med postnummeret 101. Han forsøger at komme ud af sengen, før mørket falder på, hvilket ikke altid lykkes. Dagene går med at zappe rundt på tv (satellit) og e-maile med en ungarsk drømmepige. Aften og nat er det dødsruten, der trækker. Og ikke mindst jagten på kvinder – en ikke særlig succesfuld beskæftigelse.
Hlynur er en håbløs mors dreng (som sætter prisskilte på alle kvinder, han ser eller tænker på. 170 kr. for Moder Teresa og 470.000 for Pamela Andersson). Som enhver anden faderløs ung mand i verdenslitteraturen kæmper han med sine egne dæmoner – og med at forstå sin mors nye kærlighedsliv som lesbisk. Bogen blev oprindeligt udgivet i 2010. Hallgrímur Helgason er en af Islands helt store kunstnere. Han har en lang produktion af billedkunst, romaner, radiodramatik, skuespil, kulturessays og stand-up bag sig. På dansk er udkommet "101 Reykjavik" (2001), "Islands forfatter" (2006), "Stormland" (2008), "Lejemorderens guide til et smukt hjem" (2009), "Kvinden ved 1000°" (2013), "Søsyg i München" (2017) og "Tres kilo solskin" (2021).

Søsyg i München er historien om en ung mand, der rejser fra sin fødeø Island for at slå sig ned i München for at studere malerkunst på Kunstakademiet. Han ved intet om byen, dens indbyggere, deres skikke og kultur. Han er syg af generthed, og følelsen af at være fremmed er ved at gøre det af med ham. Men langsomt får han arbejdet sig ind på et nyt liv i en ny by, og til hans store overraskelse viser det sig, at han har et meget mærkeligt talent. Hallgrímur Helgasons romanhelt er ligesom sin forfatter: skæv, fuld af humor og vidunderligt adfærdsvanskelig.

"Mesterlig erindringsroman ... [det er ] værd at huske på sin egen ungdom, tilstanden af at »måtte alt, men kunne intet« og måske i bedste fald være lovende, dvs. et »fremtidens spøgelse«.
- Politiken
Hallgrímur Helgason (f. 1959) er en islandsk forfatter og billedkunstner som bl.a. har skrevet romanerne "101 Reykjavik", "Stormland" og "Lejemorderens guide til et smukt hjem".

Vi befinder os i Keflavik som er blevet kaldt Islands mørkeste sted og er kendt for sin amerikanske militærbase og den evige vind fra havet. Et sted der er lige så tomt og svært at blive klog på som den hjemvendte Ari. Bogens navnløse fortæller og Ari havde en gang en drøm om at redde Island med poesi, men en morgen forlod Ari konen fordi han følte han var ved at blive kvalt og slog sig ned i København som forlagsredaktør. Nu vender han tilbage fordi hans far er ved at dø og han konfronteres med alle de uløste problemer i sin egen fortid. Ingen kan gå på vandet, derfor har fisk ingen fødder. «Kalmans prosa gør himmelen højere, natten klarere, hjertet større. Det er litteratur som får livet til at spire.» – Sydsvenska Dagbladet Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2015.

”At nogen kan skrive så smukt, vist, lysende om livet, døden og kærligheden! Jón Kalman Stefánssons sprog er som Atlanterhavet. Nogle dage splintres det af solstråler, andre dage tynges det af tåge, atter andre piskes det op af storm, så man får salte vandstænk i øjet; eller er det tårer?” Jyllands-Posten, 6 stjerner "Blandt de store læseoplevelser, der de seneste år er udkommet på dansk." Weekendavisen 5 hjerter Politiken