Søgeresultater: 10

Psykoanalytikeren Jonatan Brask og hans kone Engel er på rejse ned gennem Europa mod Spanien. Meget imod Jonatans vilje trænger den tvetydige og kamæleonagtige Villy Detmer sig ind på dem, følger med på turen og afsporer dens planlagte forløb.

"Jeg kigger op ad papiret og ser ordet Danmark. Måske er det ikke tilfældigt, at jeg har skrevet navnet på mit land, mit fædreland (jeg skriver det så ordet bølger op og ned), gamle Danmark. Måske er det det, jeg gerne ville skrive om til Gerda og ikke kan forstå, fordi hun måske ikke ville fatte, hvad jeg mente. Men hvorfor ikke? Hvorfor sidder jeg og undervurderer Gerda, som jeg synes forstår det hele? Hun er sgu da netop for mig Danmark. Der lyder komisk: Gerda, Danmark. Men hun børster sit hår hundrede gange hver morgen og hver aften, og hun er blond og lugter af . . . havskum."

Arkitekt Henrik Egens er i panikalderen – 49 år! Det ligger tungt med hans arbejde, det står galt til med hans ægteskab. Han søger fornyelse i sit liv og vikler sig ind i smertelige og groteske affærer.

Den midaldrende samfundsstøttes tragikomedie implicerer mange andre personer i den lille provinsby, hvor handlingen foregår og som i et hulspejl gengiver livet i det danske samfund anno 1976.

Rollelisten omfatter skolebørn og pædagoger, kassedamer, grosserere, værnepligtige, musikere – borgerlige og uborgerlige elementer, veltilpassede og utilfredse.

Det er en realistisk roman om nutidsmennesker og deres problemer, men fortalt med anvendelse af originale indfaldsvinkler og et højt episk humør.

– en roman om fornuft og galskab.

Apotekeren Julius Herzlich er som sin kone Vilhelmine indbegrebet af dansk, borgerlig snusfornuft. Han har sin gode forretning og sit gode udkomme. Men hvordan holder man i længden al denne normalitet ud? En tvangstanke bider sig mere og mere fast: »Man kunne jo slå sin kone ihjel.« Men inden det kommer så vidt indhenter begivenhederne ham …

»Jeg holder mig mest til den gyldne middelvej, ikke kun fordi den er oppe i tiden, jeg har altid været en hund efter det tredje standpunkt og af den grund døjet hug og stød fra mere »engagerede« venner. Måske er det derfor, jeg føler mig foruroliget. Hvordan kan man gå ind for »Oprør fra Midten« og samtidig få disse tanker? Er det galskaben, som banker på? At slå Minni ihjel – det kan kun være en joke … og en meget dårlig sådan. Hvor kommer den slags fra? …« (Citat fra bogen)

En gammel mands verden. Livet inden døre, de korte ture på gaden, det fremadskridende fysiske forfald.
Og de skarpe glimt tilbage gennem næsten firs års erindringer.

Trods tragi-komiske hændelser, den spidse ironi og absurde overraskelser er det en stilfærdig tilværelse på retræte. Men midt i al denne reduktion alligevel et triumferende, levende menneske. I live i et stort, tæt og billedrigt sprog.

Martin Alter har det perfekte liv med job, kone, børn og sommerhus. Men de grå hår er så småt begyndt at indtage hårpagten, og angsten for aldringsprocessen og et forsæt spændingsløst liv melder sig som en tre dage lang midtvejskrise. 

"En 19-årig dansker går om bord på GRIPSHOLM i New York med drømmen om at miste sin svenddom, inden han når Europa. Men han kommer i drift undervejs og opdager i stedet for en ny, delt verden ... så varm og sprudlende som DEN KRONISKE USKYLD, så fuld af fordækte farer som ARKIVET." – Thomas Bredsdorff, Politiken

Romanen Joker handler om en journalist, Jeremias Lister, der praktiserer »New Journalism«. En fraskilt mand på ca. 40 år, der mener at virkeligheden, det lige omkring os med lugte og ru overflade, er meget mere spændende end kunsten. Det gælder bare om at gå tæt på. Aflure virkeligheden, gå på listesko, se, gengive, fortælle, sådan som Jeremias Lister kan det.

Omkring ham træffes hans tidligere kone Kirsten, hans nye veninde Karen, hans sidste »ven«, dværgen Nielsen og kollegerne på bladet, et blandet kompagni af »venstreorienterede« og andre, »der har gennemskuet det hele«. Bogen skildrer ensomheden og forladtheden, de smarte, tunge drenges længsel efter at være sammen med nogen, drømmen om at livet og arbejdet skal have en mening…

Romanen fra 1966 om det stabile familiemenneske Helmer Franck, der under en kongres i Oslo indleder et kærlighedsforhold til operasangeren Mira Hjelm. Som professor har Helmer Franck ikke tillid til den del af verden, som ikke direkte kan registreres, måles og vejes. Men efter Mira Hjelm træder ind i hans tilværelse, forvirres hans hjerne under presset af de indre kræfter, som ikke længere lader sig kontrollere.

Steffen Gurt er dr.phil. i idræt, lektor på universitetet og gift med Harriet, der har en tøjbutik. De er begge omkring de 50, borgerlige, velbjergede københavnere med sommerhus i Nordjylland.

Under en af deres mange ture derop gør de holdt hos deres gamle venner Hans og Ellinor. De bliver inviteret til middag, og i løbet af aftenen, hvor der skænkes rigeligt op, bliver Steffen beruset. Det dæmper ikke hans idiosynkrasier. Plaget af tømmermænd og endnu mere sensibel end normalt kører de videre næste morgen. Det bliver en tur med dæmoner i bagsædet.