Søgeresultater: 5

Knud Hjortøs roman "Dengang man var ung" (1908) skildrer en ung mand fra seminarietiden i 1880'erne og frem. Bogen handler især om fortællerens forhold til Eugenia, der er en af hans studiekammeraters kæreste. Han bliver skiftevis tiltrukket og frastødt af hende og kan ikke blive klog på hende. Senere møder han hende igen, da han er blevet færdig med sin uddannelse og ansat som skolelærer i en provinsby. Hun bliver gift med en velhavende manufakturhander, men det forhindrer ikke, at forholdet mellem fortælleren og hende hele tiden ligger og ulmer i baggrunden og til sidst blusser op. * Dansk Litteraturs Historie skriver om Hjortøs stil: På tværs, i opposition og uforløst drives han igennem sin prosa med en egen nådesløs konsekvens, der bedst kan lignes med Harald Kiddes, Albert Dams og Vagn Lundbyes senere i 1900-tallet

"Hans bevidsthed havde nået de sumpede, farlige dybder, som vort sjæleliv synes at hvile på, og han overværede – i løbet af et helt år – en opløsningens komedie, som der ikke skal gøres forsøg på at gengive her. Han kunde ikke løbe fra noget; han havde perverse syner, der ligesom vilde kræve erstatning for hans livs kyskhed; andre udgik fra Johannes‘ Åbenbaring og bragte forvrængede billeder fra en bog, der selv er sjælelig usundhed - -"



Knud Hjortøs roman "Hans Råskov" tegner et psykologisk portræt af den usympatiske og ulykkelige titelkarakter. Den viser, hvordan det tidlige tab af moren får drengen til at reagere anderledes end de andre børn, og hvordan hans forsøg på at tackle sin egen angst og frygten for andre mennesker ender med at hæmme og forkrøble ham.



"Hans Råskov" er sidste del i Knud Hjortøs trilogi. De to første romaner, "Støv og stjærner" og "To verdener", kan begge læses uafhængigt af hinanden og af "Hans Råskov". Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

"To verdener" er en psykologisk roman om den unge sanselige kunstnerspire Helga og hendes kærlighedsforhold til den intellektuelle og rigide filolog Niels Grandlev. Helga river ham ud af hans sikre indre verden, men de to er så forskellige, at spørgsmålet er, hvor længe de vil kunne være sammen uden at måtte give køb på sider af sig selv.



"To verdener" er anden roman i Knud Hjortøs trilogi, der også består af "Støv og stjærner" (1) og "Hans Råskov" (2). Bøgerne hører til nogle af Knud Hjortøs bedste og dybeste værker. De kan alle læses uafhængigt af hinanden. Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

Knud Hjortøs roman "Faust" er et dansk svar på den gamle myte om Faust, der sælger sin sjæl til Djævelen for evigt liv og visdom. Hos Knud Hjortø er det en gammel stodder, som Døden lader leve sit liv om igen på betingelse af, at han ikke får lov at omstændigheder og forspildte muligheder, der førte til hans sørgelige eksistens i sit liv som stodder.

Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

I romanen "Rasmus" tegner Knud Hjortø et portræt af en kendt skikkelse i de gamle landsbysamfund; landsbytossen. Rasmus’ komplicerede sind gør, at han bliver mobbet i skolen og senere i livet tyer til druk og selvmordsforsøg og tumler ind i et kærlighedsløst ægteskab. Rasmus' har imidlertid store talegaver hvilket med tiden åbner døre til en verden, der for de fleste af hans sociale klasse er lukkede.

Den danske forfatter Knud Hjortø (1869-1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen "Syner" i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.

"Denne lille bog er et nyt og uafbrudt fængslende bevis på Knud Hjortøs betydelige talent. Og den slår fast, at han i stadig større målestok betvinger sit stof overlegent." – Politiken