Søgeresultater: 1140

"Ria Lynch og Marilyn Vine har aldrig mødt hinanden. Ria bor i et faldefærdigt hus på Tara Road i Dublin, og Marilyn bor i en universitetsby i New England, USA. At finde to mere forskellige personer ville være svært, men alligevel bringer tilfældighedernes spil de to sammen, og de aftaler at bytte bolig med hinanden i sommerhalvåret. Ria tager til USA med et håb om, at forandringen vil hjælpe hende til at overvinde sine store personlige problemer, og Marilyn flytter ind i huset på Tara Road og glæder sig til at få den tragedie lidt på afstand, som hun indtil nu ikke har kunnet forlige sig med. Men da de to kvinder til sidst mødes, viser det sig, at de har været med til at ændre hinandens liv for altid. "

"Fra januar til april 2003 - i hundrede og én dag - arbejdede Åsne Seierstad som reporter i Bagdad for skandinaviske, tyske og hollandske medier. I sine avisartikler og tv-reportager berettede hun om begivenhederne i Irak før, under og efter de amerikanske og britiske styrkers angreb. Artiklerne var øjebliksrapporter, glimt fra krigen, som knyttede sig til bestemte begivenheder og personer. Lige så interessant er Seierstads oplevelser af de ting, som skete mellem afleveringen af artiklerne; alt det som ikke kom med på tryk. I løbet af sine ti år som journalist i krigs- og konfliktsituationer har Seierstad aldrig arbejdet under vanskeligere forhold end i Irak. I Hundrede og én dag giver hun et indblik i de udfordringer, hun mødte undervejs. Nogle af de oprindelige artikler, som hun skrev hjem fra krigen, gengives i bogen, men de indsættes i en ny sammenhæng, hvor Seierstad skildrer arbejdsvilkårene i en krigszone."

”Hvis bare én eneste kvinde fortalte sandheden om sit liv, ville jorden slå revner”. Sådan siger Jonnas moster Marie i Kirsten Thorups roman ”Den yderste grænse”. Siden sin debut for godt 40 år siden har Kirsten Thorup fortalt sandheder om især kvinders, men også mænds og børns liv. I sin bog om Kirsten Thorups romaner fra Baby til Førkrigstid har Marianne Juhl fokuseret på forfatterskabets brændpunkter, dér hvor jorden slår revner, og stærke følelser blotlægges. F.eks. i Jonna-serien, hvor forfatteren går i dybden med den enkelte kvindes svære identitetskonflikter i de tiår, hvor kvinderne tog de første skridt ud af husmor-rollen som den eneste. Eller i Bonsai, hvor hun fortæller om al den smerte og skam, det fremkalder, når en homoseksuel mand forsøger at skjule sin afvigelse ved at gifte sig med en kvinde. I Ingenmandsland, hvor hun viser os, hvordan vores såkaldte velfærdssamfund bortdømmer alderdommen som livsepoke og gør os døde før døden.  Men ét tema går ifølge Marianne Juhls bog som et strømførende kabel gennem hele Kirsten Thorups forfatterskab: Familien som tilværelsens uomgængelige grundsten, uanset om vi stifter familie eller vælger den fra, flygter fra den eller drømmer os bort. Under alle omstændigheder ligger nogle af tilværelsens største smertepunkter i familiens skød.

Et Danmarksbillede fra en anden tid, nærmere betegnet Aalborg i halvtredserne og tresserne - en by fuld af bumser, originaler og skæve eksistenser.

Originalerne findes ikke mere, men historierne om dem lever videre i skrøner og anekdoter, værtshushistorier og folkelige overleveringer, og med støtte i breve, interviews og gamle fotos og avisudklip fortæller Gorm Henrik Rasmussen deres og byens historie i denne myldrende bog.

Indlæst af forfatteren.

Danske piger vender i ekstrem grad ryggen til de ”hårde” fag, hvor kimen til store opfindelser og mange samfundsændringer ellers ligger. Lykkelig i Nørdland tager et nærmere kig på årsagerne dertil, men især på konsekvenserne - for kvinder, forskning, erhvervsliv og velfærd.

Tag for eksempel robotterne, der om 15-20 år vil være lige så uundværlige for mange af os, som pc’en er det i dag. Måske bliver slutresultatet lidt bedre, hvis kvinderne får lyst til at blande sig helt fra starten og ikke kun bagefter på sidelinjen. Det hævder i hvert fald en af de 12 kvinder, som også portrætteres i bogen – en ung mor til et handicappet barn. Hun er ingeniør og professor i robotik.

Alt tyder på, at det er pigernes mødre, der påvirker stærkest, hvad angår valg af uddannelse, men problemet er, at mødrenes generation selv fravalgte de ”hårde” fag såsom klassiske ingeniøruddannelser og længerevarende it-uddannelser. I bogen får pigernes mødre og andre voksne, der påvirker pigerne, imidlertid spændende stof til eftertanke.

Tidsåndens mantra er jo smukt, for det lyder således: ”Du skal blot vælge med hjertet”. Men hjernen er nu heller ikke at kimse af i den sammenhæng, så måske bør mantraet suppleres med et par ord.

Faktum er, at pigerne udgør 60 procent af dem, der tager en studentereksamen, og at der i Danmark er en skævvridning af uddannelsesønsker. Der udklækkes relativt set for mange kandidater inden for humaniora og samfundsvidenskab, og alt for få inden for naturvidenskab og teknik. Samtidig markerer Danmark sig ved at have et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder blandt sammenlignelige lande.

Fordelene er svære at få øje på, især nu hvor den langvarigt høje vækst er afløst af nedskæringer og  eksporttab. Der er sat et punktum for en periode med så utrolig lav arbejdsløshed, at stort set alle kunne få et job, uanset om de havde de faglige forudsætninger derfor eller ej.’

De ”hårde” fag er mere recessionssikre end de bløde, men det er blot én af mange faktorer, der tæller for dem, der udtaler sig i bogen. Kvinderne er simpelthen glade for et arbejdsliv med kreative udfordringer, mange privilegier og ikke mindst en vid udstrækning af selvbestemmelse. Og så påpeger alle de gode muligheder, som de har for at påvirke fremtiden.

En forårsdag angribes arkitekt René Munkholm på bestialsk vis bagfra, mens han bevæger sig gennem en plantage nær sit hjem i Sondrup nord for Horsens Fjord. Myndighederne har ellers fredet området, men fredningsbestemmelser giver ikke nødvendigvis fred mellem mennesker. Med skrigende smerter i nakke og ryg segner arkitekten om i skovbunden uden på et eneste tidspunkt at have set skyggen af sin fjende.
Egnen er rig på kunstnere og galninge og krumbøjede skæbner, der har fået bibelen galt i halsen. En konditor, som også er orgelbygger, organist og komponist, bruger sit mangeartede talent på at frembringe en ganske speciel kage, hvis opskrift er både livfuld og chokerende. Her lever spåmænd, hjemmefilosoffer og to unge mennesker, der har gode grunde til at skjule sig. Her finder vi buddhister, tiltrækkende kvinder, en advokat, som har svært ved at tabe sig, og folk med skrivekløe, og det fortryllede landskab tiltrækker både svampejægere og rigtige jægere. Og ornitologer. For højt over bakkerne opfylder ålekrager deres mægtige V, denne vuggende pil på aftenhimlen. Og musvåger drejer ind i svimlende ovaler og får røde vinger. Landskabet er fugleland.
Og på den ubeboede kyst ved fjorden er det endnu stenalder. Et forsøg på at opklare en forbrydelse i den verden er ikke blot at bevæge sig ind i en labyrint, men i en forhekset irgang.

"Mortensens provinshistorie løfter det lokale op i mytens højder. Det er den store danske samtidsroman udsat for udvidet orkester uden smålig skelen til begrænsende hverdagsrealisme ... Næb og kløer har sine finurlige ligheder med H.C. Andersens historie om nattergalen ... Tilbage er der kun ydmygt at takke Henning Mortensen for at have givet anmelderen sin tro på dansk litteratur tilbage."
Lars Ole Sauerberg i Jyllands-Posten

"En både vild og varm, sjov og satirisk, grum og galopperende fortælling om de mennesker og egne, Mortensen er så god til at skildre ... Stærkt underholdende på en både sjov og lidt alvorlig måde."
Hans Larsen i Ekstra Bladet * * * * * (5 stjerner)

Da den hårdtarbejdende og succesfulde 40-årige arkitekt Lærke Holm Larsen bryder sammen af stress, tvinges hun til at gøre op med sin tilværelse og fortid. Hun flytter tilbage til sin nordjyske barndomsegn, og herfra fortælles historien om hendes opvækst hos nogle elskelige plejeforældre, om hendes livslange forelskelse i naboens søn, om stedets stille eksistenser, om venner og om, hvordan voksenlivet kunne ende med at blive så ensomt og arbejdstynget.

I Knud H. Thomsens roman Røverne fra Skotland drager en skotsk adelsmand og hans fire følgesvende rundt i det skotske højland og gør grin med englænderne, efter at disse i 1746 har nedkæmpet skotterne

En selvstændig og veloplagt fortsættelse af Esbern med stort set det samme persongalleri. Tiden er nu henlagt til krigen og den tyske besættelse, hvor danskerne i forfatterens beskrivelse ikke opfører sig så ideologisk korrekt og moralsk anstændigt, som man måske bilder sig ind.

Efterfølgeren til Slavernes kyst og anden del af trilogien om de danske slaveskibe, der fragtede negerslaver fra Afrika til Dansk-Vestindien. På baggrund af omfattende research fortæller Thorkild Hansen hele den rystende historie; fra indskibningen på Guinea til de store slaveauktioner på St. Thomas og St. Croix. Trilogien har været tildelt Nordisk Råds litteraturpris. Lydbogen er indlæst af Dan Schlosser.

"VI SES I MORGEN er en pårørendes beretning om at miste den, man elsker, uden at miste sig selv. Om kaos og kærlighed. Og måske mest af alt om troen på livet. Skrevet af Eva Jørgensen, journalist og nyhedsvært gennem mange år på Danmarks radio. Eva Jørgensen mistede sin elskede mand efter et års opslidende sygdom. I denne bog fortæller hun ærligt og modigt om al den skyld og alle de tabuer, der er forbundet med at være tæt på et meget sygt menneske. I bogens begyndelse er Eva og hendes kæreste, Steffen, forelskede og planlægger bryllup. Men Steffens stærke krop begynder at svigte ham. Han snøvler, når han taler, og kæmper med at holde fast om gaflen, når han spiser. Det bliver begyndelsen til Evas sidste år med Steffen. Steffen får diagnosen ALS - en brutal og hurtigt fremadskridende skleroseform - og Eva træder ind i rollen som pårørende, med alt hvad det indebærer af smerte, sorg, frustration og vrede. Deres fælles hjem forvandles til en banegård. Eva bliver kontaktperson for behandlere og offentlige instanser - hun konfronteres med krav og forventninger fra mange sider og skal samtidig håndtere sine egne følelser i et parforhold, hvor magtbalancen forskydes mere og mere. Oven i det hele er Eva nybagt mor. Ti måneder efter deres søns fødsel slutter Steffens liv. "

Pigen Ludmilla lever i byen Mines, måske på Balkan, uden erindring om sin ungdom. Hun forelsker sig hovedkulds i den mystiske Ivor, men da han pludselig forsvinder, flygter Ludmilla i sin fortvivlelse til øen Mathyra.

Ivors historie er grusom. Som alt for ung er han blevet sendt i krig, og sammen med andre afstumpede soldater har han stjålet, myrdet og voldtaget sig gennem landet. Med sig havde de taget en ung pige, som de udnyttede på alle måder: Ludmilla. Ivor slipper imidlertid ud af gruppen og havner efter mange års driven omkring på selvsamme ø, Mathyra, hvor han endelig kan nedskrive sin historie. Og Ludmillas.