Søgeresultater: 158

Varmt, usentimentalt og med psykologisk overbevisning skildres en række kvindeskæbner i denne selvstændige fortsættelse af romanen Hekseringene. Vi er nået til perioden 1909-1925 i den lille, sörmlandske stationsby, og forrest i persongalleriet står to arbejderfamilier, der kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen. Frida er vaskekone, Tara har sparet op, så hun kan åbne sin egen café.

Den fredelige svenske provinsby Skoga ligger og putter sig ugenert i Sveriges skønne natur uden for omverdenens blikke. Det vil den dynamiske fabrikant Torgny Welin lave om på ved at tiltrække turister til den lille solbeskinnede by og sætte gang i omsætningen. Det er imidlertid ikke alle, der er lige begejstrede for Torgnys planer, og det kommer til udtryk på yderst makaber vis.

Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.

Sigge skriver på en afhandling om Eyvind Johnson. Ulla samler briller ind til at sende til Rumænien. Kajan står på Norrmalmstorg med en indsamlingsbøsse til fordel for Bosniens kvinder og børn. Blenda sidder i Rinkeby og lapper et stykke historisk silkestof sammen der er ved at falde fra hinanden, og Sylvia leder efter kulturarven i mudderet under en kælder i Gamla Stan. Den gamle Oda samler dem til møder. Engang var de en syklub. Nu fører de samtaler i en ond tid.

Men hjælper det at føre samtaler?

Sigge begynder at synes det lyder som når pigesopraner øver sig i julesange. Eller som romaner af Eyvind Johnson. Det er kønt, men det ændrer ikke ved noget. I Europa er der krig.

"Kerstin Ekman skriver Norden ind i verdenslitteraturen." - Niels Frid-Nielsen, Aktuelt.

"Gør mig levende igen er en af de rigeste romaner, jeg længe har læst." - Ejgil Søholm, Jyllands-Posten.

Der ånder endnu en gang fred og ro på det gamle glasværk, Glimringe, i de smukke svenske omgivelser. Baron Viggo har overtaget ledelsen, produktionen er forrygende og der går ikke længe før den unge baron er blevet gift med den smukke Edita Salamander. Men allerede på deres brullypsaften møder Edita Viggos bror, Max, for første gang, og hun indser, at Max er hendes sande kærlighed, hvilket får bølgerne til at gå højt på den gamle herregård - især når Viggo opdager bedrageriet. Glimringe er navnet på en svensk slægtskrønike skrevet af Birgit Sparre. Krøniken består af fire bind ("Glimringe", "Herren på Glimringe", "De unge baroner" og "Møde med kærligheden"), der fortæller om livet på herregårdene omkring glasværket Glimringe. Birgit Sparre (1903-1984) var en svensk forfatter fra Flen. Hun blev født under hemmelige omstændigheder og voksede op hos et grevepar på herregården Sjöred indtil 1920. Efter farens død i 1919 flyttede hun sammen med sin mor til Åsundsholm, hvor hun indledte sin digteriske karriere. Den første bog udgav hun, da hun var 22 år og igennem mere end 50 år blev hun ved sin pen og udgav sin sidste bog, da hun var 73 år.

En gruppe bankrøvere stikker af fra Stockholm med deres bytte, men midt under flugten får den ene af dem en fiks idé. Han stikker af fra sine kumpaner i den flyttebil, der gemmer på byttet. Han kører mod den lille by Skoga og de store skove, der er perfekte at gemme sig i. På vejen bliver den trettenårige pige Li ulykkeligvis passager i flyttebilen, og mens de kører dybere ind i den mystiske skov med politiet og de andre bankrøvere lige i hælene, kommer hendes liv i større og større fare...

Den svenske forfatter Dagmar Maria Lange (1914-1991) skrev en lang række krimier under pseudonymet Maria Lang. Efter sin debut i 1949 med krimien "Morderen lyver" udgav Maria Lang én krimi om året og bliver i dag betragtet som Sveriges første krimidronning. Maria Lang havde en doktorgrad i litteratur og ved siden af virket som krimiforfatter skrev hun filmmanuskripter og skuespil samt avisartikler om blandt andet opera.

"Heltenes tid" er første bind i den firedelte serie om Karl 12.s felttog i Rusland kulminerende med slaget og nederlaget ved Poltava i 1709. Et væld af karakterer i både Sverige og i felten præsenteres, og en enkelt mand binder livet i Sverige sammen med de blodige kampe i Rusland: løjtnant Pilfelt.

Lars Widding (1924-1994) var en af de mest læste svenske forfattere i det 20. århundrede. Widding var særligt kendt for at dramatisere historiske begivenheder og arbejdede blandt andet inden for film, radio, fjernsyn og journalistik. Inden for journalistikken gjorde han sig særligt bemærket for sine 36 år for Expressen. Widding fik sin litterære debut med romanen "Inga stormar än" i 1950. Lars Widdings firedelte historiske romanserie omhandler den svenske konge Karl 12.'s regeringstid i starten af 1700-tallets Sverige; en periode præget af krig og nød, alt imens kongen har blikket rettet mod Tyrkiet. Serien består af følgende titler: "Heltenes tid", "Vredens tid", "De fire rytteres tid" og "Krigens tid".

I de dybe norrlandske skove er sommernætterne evigt lyse, og med midnatssolen hængende højt på himlen kører Lelle søvnløs rundt hver nat og leder efter sin forsvundne teenagedatter. Det har han gjort i tre år. Hun forsvandt en dag, hvor hun stod og ventede på bussen. Ingen så noget, og politiet har ikke nogen spor. Derfor har Lelle taget sagen i egen hånd og tjekker minutiøst hver eneste lille side- og skovvej langs landevej 95, også kaldet Silvervägen.

En dag ankommer Meja og hendes mor til den lille by. De skal bo hos en ældre mand, Mejas mor har mødt på nettet. Meja har samme alder, som Lelles datter havde, da hun forsvandt. Hun savner en far, et trygt hjem, en almindelig familie, men må følge sin flyvske og lunefulde mor.

Meja kæmper for at falde til, Lelle kæmper med savnet, og da efteråret nærmer sig, og mørket langsomt sænker sig, forsvinder endnu en ung pige.

"En lysende debut." - Dagens Nyheter

"Den slags bog, som man læser og læser og læser og aldrig vil lægge fra sig." - Skånska Dagbladet

"Meget imponerende debut ... Jackson ved præcis, hvordan man beskriver miljø og mennesker for at gøre historien ubehagelig virkelig. " - Göteborgs-Posten

"Det er en roman om en forbrydelse, men det er også et studie af mennesker og relationer." - Johannas deckarhörna

"Jeg elsker alt ved den her bog. Jackson er en forfatter, som kan skrive spænding med dybde. Det er så smukt, vemodigt og velskrevet." - Lina Bengtsdotter, forfatter til Annabelle

Stina Jackson ( f.1983) er opvokset i Sverige og bor nu i Denver, Colorado, med sin mand. Sommermørke er  hendes debutroman.

De to Karl Gustav-krige, 1657-58 og 1658-60, indledtes af hhv. den danske konge Frederik III og den svenske konge Karl X Gustav, som ikke havde meget at lade hinanden høre, hvad angår hovmod og opportunisme. Men stormagterne så med fra sidelinjen, og da de var enige om, at et enkelt lands beherskelse af Øresund ville stille sig hindrende i vejen for handel i det lukrative Østersøområde, greb de ind - lidt til fordel for Danmark, men mest til landets decimering.

Bogen beskriver taktik og forløb set fra den militærhistoriske vinkel med fokus på de drabelige slag i København og ved Nyborg, så læseren er med i kampene fra bastion til voldgrav, fra vandløb til bakketop. Forfatteren er generalløjtnant Kjeld Hillingsø, tidligere chef for Den Nordlige Del af NATO og chef for Forsvarets Operative Styrker. Bogen udkom oprindeligt i 2009.

Sagaen om folket fra Finnskogen foregår mestendels i området mellem Hedmark i Norge og Värmland i Sverige, og handler om de såkaldte skovfinner. Efterkommere af finske emigranter som slog sig ned, ludfattige som de var, i de dybe granskove. Et norsk mindretalssamfund, som nordmændene selvfølgelig har udbyttet og - som altid når folk snakker sjovt og ikke som én selv - diskrimineret på det groveste. Forfatteren er selv af skovfinneslægt, og selv om det er fiktion, er det også en sand historie om fattige uglesete outsidere, der kæmper for overlevelsen, går i druk, klarer sig og mister forbindelsen til rødderne, som man jo gør. Om naturen ikke mindst; livet i skoven med svedjebrug og bjørnejagt, afgudsdyrkelse og overtro. Historien er ualmindeligt smukt fortalt - suggestiv og mørk - den lugter af jord og bær, og granskoven suser om den. En klassisk, klog og uhyre gribende fortælling, der holder læseren fanget hele vejen gennem de 7 bind.

Bind 2, Himmelbjørnens skov - den fritstående fortsættelse af historien om folket, der lever i grænseskovene mellem Norge og Sverige i 1800-tallet.

I Tanelis fravær kæmper Lina, Oluf, Jussi og de andre børn med at genopbygge det nedbrændte torp Mostamägg, men fogedens mænd truer. Denne gang tager den medrivende historie os også med til datidens Christiania og Akershus fæstning, hvor slaverne hugger sten til byens nye universitet.

Endnu en frodig fortælling fra de dybe skove, rå i udtrykket og raffineret samtidig. En smuk, øm og intens skildring af skogfinnernes evne og vilje til at overleve. Om mørke og uforstand. Om båndene til den natur Lina, Taneli og de andre henter livskraft og styrke og fra. Og ikke mindst om kærligheden som den bærende overlevelseskraft.

Hendes omgangskreds og familie beskriver hende som pæn, flittig og lidt kedelig – og alligevel bliver hun myrdet i sit hjem i Stockholms mest mondæne kvarter, Östermalm. Morderen har skrevet ‘tøjte’ på badeværelsesspejlet.  Det bliver kriminalkommissær Axel Hakes opgave at finde ud af, hvilke hemmeligheder den unge kvinde gemte bag facaden. Det bringer ham i kontakt med Stockholms overklasse, der lever et ganske andet liv end han selv. Overalt støder han på lukkede døre og på mennesker, der er vant til at få deres vilje, koste hvad det vil. De bryder sig ikke om at blive involveret i en drabssag eller om at blive kigget i kortene.  Men da der sker endnu et mord, breder skrækken sig på Östermalm. ÖSTERMALMSMORDENE er første del af Lars Bill Lundholms serie om den halte kriminalkommissær Axel Hake og om byen Stockholm.

Hvordan lærte Nora og Thomas hinanden at kende, og hvorfor arvede Nora den legendariske Brandske Villa, Sandhamns måske smukkeste hus? Hvilke hemmeligheder ligger gemt i havets dyb og på en midsommeraften i skærgården? Juristen Nora Linde og kystbetjenten Thomas Andreasson har snart kendt hinanden i femogtredive år. Iskolde øjeblikke er historier fra og om deres Sandhamn, som ikke er blevet fortalt før. Ti kriminelle skærgårdsfortællinger om den ondskab, der lurer, hvor vi mindst forventer det. I familiens skød og mellem venner i den stockholmske skærgårds sommeridyl. ”Spændende at læse sig ind i det glitrende skærgårdsmiljø, hvor man hele tiden fornemmer de lumske understrømme. Ingen kan rigtigt vide sig sikker i skærgården.” Tranås-Posten

Fjender. Sådan var forholdet mellem danskere og svenskere efter en rask lille krig i sommeren 1657. Krigen udviklede sig i 1658 til en katastrofe, der reducerede det danske rige til en svensk lydstat. En panikfred fulgte inden en toårig belejring af hovedstaden, hvor kampgejst afløste modløshed. Udenlandske tropper og flåder afgjorde kampene, og den politiske ligevægt i Norden blev genoprettet. Men kong Frederik 3. høstede den helt store gevinst, da han i 1660 kuppede sig til enevælde. Og selv om svenskerne og danskerne ikke længere ligger i blodig krig, har Svenskekrigene sat sig dybe spor i rivaliseringer og københavneri. Sebastian Olden-Jørgensen, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, skildrer nogle af de mest skæbnesvangre krige, Danmark har oplevet – og følger både historien og myterne til dørs.