Søgeresultater: 119

"Heltenes tid" er første bind i den firedelte serie om Karl 12.s felttog i Rusland kulminerende med slaget og nederlaget ved Poltava i 1709. Et væld af karakterer i både Sverige og i felten præsenteres, og en enkelt mand binder livet i Sverige sammen med de blodige kampe i Rusland: løjtnant Pilfelt.

Lars Widding (1924-1994) var en af de mest læste svenske forfattere i det 20. århundrede. Widding var særligt kendt for at dramatisere historiske begivenheder og arbejdede blandt andet inden for film, radio, fjernsyn og journalistik. Inden for journalistikken gjorde han sig særligt bemærket for sine 36 år for Expressen. Widding fik sin litterære debut med romanen "Inga stormar än" i 1950. Lars Widdings firedelte historiske romanserie omhandler den svenske konge Karl 12.'s regeringstid i starten af 1700-tallets Sverige; en periode præget af krig og nød, alt imens kongen har blikket rettet mod Tyrkiet. Serien består af følgende titler: "Heltenes tid", "Vredens tid", "De fire rytteres tid" og "Krigens tid".

9. bind i Margit Sandemos fantastiske serie om Isfolket. Mikael Lind af Isfolket er en ensom og dybt ulykkelig ung mand. Krige føres overalt i Europa men Mikael har ingen militære ambitioner, selv om hans plejefamilie ønsker ham er militærkarriere. I hele sit liv har han lært at føje sig efter andres beslutninger. Også dan han skal giftes med en ung kvinde, som han næsten ikke kender. Anette er fra Sydfrankrig og strengt katolsk opdraget. Hendes mor har lært hende, at man kun bør føje sin mand, indtil der er kommet børen ud af ægteskabet. Nedbrudt og svækket drager Mikael til Norge, hvor han finder sine rødder og sig selv.

De to Karl Gustav-krige, 1657-58 og 1658-60, indledtes af hhv. den danske konge Frederik III og den svenske konge Karl X Gustav, som ikke havde meget at lade hinanden høre, hvad angår hovmod og opportunisme. Men stormagterne så med fra sidelinjen, og da de var enige om, at et enkelt lands beherskelse af Øresund ville stille sig hindrende i vejen for handel i det lukrative Østersøområde, greb de ind - lidt til fordel for Danmark, men mest til landets decimering.

Bogen beskriver taktik og forløb set fra den militærhistoriske vinkel med fokus på de drabelige slag i København og ved Nyborg, så læseren er med i kampene fra bastion til voldgrav, fra vandløb til bakketop. Forfatteren er generalløjtnant Kjeld Hillingsø, tidligere chef for Den Nordlige Del af NATO og chef for Forsvarets Operative Styrker. Bogen udkom oprindeligt i 2009.

Fjender. Sådan var forholdet mellem danskere og svenskere efter en rask lille krig i sommeren 1657. Krigen udviklede sig i 1658 til en katastrofe, der reducerede det danske rige til en svensk lydstat. En panikfred fulgte inden en toårig belejring af hovedstaden, hvor kampgejst afløste modløshed. Udenlandske tropper og flåder afgjorde kampene, og den politiske ligevægt i Norden blev genoprettet. Men kong Frederik 3. høstede den helt store gevinst, da han i 1660 kuppede sig til enevælde. Og selv om svenskerne og danskerne ikke længere ligger i blodig krig, har Svenskekrigene sat sig dybe spor i rivaliseringer og københavneri. Sebastian Olden-Jørgensen, lektor på Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet, skildrer nogle af de mest skæbnesvangre krige, Danmark har oplevet – og følger både historien og myterne til dørs.

Stockholm, Stockholm er en bog om Nordens smukkeste hovedstad. Henrik Wivel tager læseren med på en rejse til Sveriges metropol og til skærgårdens møde mellem himmel og hav. Han ser og oplever byen med egne øjne, men også med de svenske kunstnere og kulturpersonligheders, som igennem de sidste 150 år, hvor Stockholm forvandles til en moderne storby, har sat scenen og tilegnet sig byen, så den er blevet deres. Han beskriver kvartererne i indre by (Gamla stan, Norrmalm, Vasastan, Östermalm, Kungsholmen, Södermalm), folder byens kunst og arkitektur ud med dette dobbelt blik, der dels er hans eget, dels de andres til en samlet mosaik om en by og dens mennesker, om byens historie og natur.  Resultatet er et billede af en by, der fremstår med stærk intensitet og skarpe modsætninger.
Bogen er rigt illustreret og indeholder kort over kvartererne og en liste over klassiske spisesteder i Stockholm.

Alexander har opdaget det hemmelige rum, og stemningen mellem ham og Agnes er spændt. Hun har beholdt hemmeligheden om rummet for sig selv, fordi det var et sted, hvor hun kunne gå hen og lære ting, ingen andre kendte til. Men det forstår Alexander ikke.

Pludselig skyder en smerte gennem Agnes, og hun ved, hvad der nu skal ske. Tvillingerne er på vej. Et voldsomt tordenvejr ruller hen over Kullagård, da drengene ser dagens lys, og pludselig husker Agnes tiggerens ord: Hun er mørkets skøge og mor til døden. Hun er livets jomfru og føder duens forkæmper ...

Bogen er nr. 4 i serien Blodbrødre.

André Brink var udset til at finde Isfolkets ramte i sin generation. Jagten førte ham til Trondheim, hvor en ulykkelig kvinde havde fået et dødfødt, stærkt misdannet barn. Kunne Isfolket have andre efterkommere end dem, han kendte til? André fandt kvindesagsforkæmperen Mali og den hjælpsomme Nette, og sporet førte de tre til Sverige. Dér ventede en ufattelig ondskab på sin grufulde hævn ... Dette er 34. bog i sagaen om Isfolket - om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

"Vredens tid" er andet bind i den firedelte serie om den svenske konge Karl 12. og hans krigsplagede regeringstid. Andet bind tager sit udgangspunkt efter nederlaget i Potlava. De svenske tropper må i en fart flygte fra russerne for at undgå et blodigt endeligt. Det gælder også for den erfarne ritmester Erich Johannes Pilfelt, der nu blandt andet må vende blikket mod København.

Lars Widding (1924-1994) var en af de mest læste svenske forfattere i det 20. århundrede. Widding var særligt kendt for at dramatisere historiske begivenheder og arbejdede blandt andet inden for film, radio, fjernsyn og journalistik. Inden for journalistikken gjorde han sig særligt bemærket for sine 36 år for Expressen. Widding fik sin litterære debut med romanen "Inga stormar än" i 1950. Lars Widdings firedelte historiske romanserie omhandler den svenske konge Karl 12.'s regeringstid i starten af 1700-tallets Sverige; en periode præget af krig og nød, alt imens kongen har blikket rettet mod Tyrkiet. Serien består af følgende titler: "Heltenes tid", "Vredens tid", "De fire rytteres tid" og "Krigens tid".

Lars Widdings firedelte serie omhandler den svenske konge Karl 12.'s regeringstid i starten af 1700-tallets Sverige. "De fire rytteres tid" er tredje del og omhandler Karl 12.'s krig, der nu som en pest lægger sig over Danmark og især hærger de svage, fattige og udsatte - alt imens kong Karl gemmer sig i Tyrkiet.

Lars Widding (1924-1994) var en af de mest læste svenske forfattere i det 20. århundrede. Widding var særligt kendt for at dramatisere historiske begivenheder og arbejdede blandt andet inden for film, radio, fjernsyn og journalistik. Inden for journalistikken gjorde han sig særligt bemærket for sine 36 år for Expressen. Widding fik sin litterære debut med romanen "Inga stormar än" i 1950. Lars Widdings firedelte historiske romanserie omhandler den svenske konge Karl 12.'s regeringstid i starten af 1700-tallets Sverige; en periode præget af krig og nød, alt imens kongen har blikket rettet mod Tyrkiet. Serien består af følgende titler: "Heltenes tid", "Vredens tid", "De fire rytteres tid" og "Krigens tid".

Det er december 1880. Beatrice Löwenström, en ung kvinde fra det bedre borgerskab, er i operaen med sin onkel og hans familie.

Her møder hun Seth Hammerstaal, der er lige så karismatisk, som han er berygtet. Han er en af de rigeste mænd i Sverige og en notorisk forfører, der ikke har meget til overs for samfundets regler.

Deres tilfældige møde sætter gang i noget ustoppeligt. Seth kan ikke andet end at blive fascineret af Beatrices intelligens, skønhed og ligefremhed. Hun er ikke som nogen anden kvinde, han nogensinde har mødt.

Det tager ikke længe, før de begge opdager, at de har fået viklet sig ind i en lidenskabelig, men kompliceret kærlighedsaffære. For på trods af deres kærlighed er der allerede blevet sat planer i værk for at holde dem fra hinanden. Mennesker tæt på Beatrice har indgået aftaler og lagt planer for hende, der ikke inkluderer hendes lykke eller Seth …

På Arrenæs i Nordsjælland sidder kongelig lensmand fru Birgitte. Hendes liv er gået fra slemt til værre. Hun ligner en hval kastet op på stranden. Gammel, syg og udmattet. Et par gange undervejs har hun fundet modet og kræfterne til at rejse sig. Først da hun slog sig op som hesteavler og tog sig en elsker, siden da hun flygtede fra Sverige til Nørrejylland. Nu er hun strandet på Arrenæs, og hun orker ikke mere.
En dag dukker Charlotte op. Hun er en ambitiøs historiker med sår på sjælen. Hun er ung, hun orker, og hun vil bruge Birgitte Olufs-datter Thotts liv som springbræt til ære, berømmelse og en fast stilling med pension. Ved fælles hjælp kommer de begge på benene.




’Svenske fru Birgitte’ er en utraditionel historisk roman om at være kvinde. Den bevæger sig mellem senmiddelalderen og vor egen tid.

Uvejr raser overalt i verden. Solen er forsvundet, og menneskene sulter. Freja må bruge alle midler for at frelse sit folk, men en skånselsløs fjende er i anmarch. Hun bliver stillet over for det vanskeligste valg af alle - at tåle ødelæggelsen af Valhal eller at ofre sit dyrebare barnebarn: Saga.