Søgeresultater: 41

 I romanen Spøgelser fra 1888 rettes en psykologisk interesse mod de herskende borgerligt kristne illusioner om menneskets natur.

Romanen, der udkom første gang i 1891-95, er en rystende beretning om en mand og hans skæbne. Om hans kamp for sin lykke og om hans nederlag i denne kamp. Et hovedværk i dansk naturalisme. Dette bind indeholder tredje del af romanen, Dommens dag.

Pontoppidans roman om en hård og ensom kvinde, der strider forgæves med mennesker og deres love, udkom første gang i 1900.

Henrik Pontoppidans litterære debut, novellesamlingen "Stækkede vinger", vakte helt fra starten opsigt og forargelse med sin hudløst realistiske skildringer af samfundets nederste og deres kummerlige forhold. Stilen var lagt for et langt og rigt forfatterskab, der blev skelsættende inden for den danske litteratur og kultur.

Samlingen indeholder:

Efter ballet
Tête à tête
Et endeligt
Kirkeskuden. En fortælling Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Husmandsdatteren Grethes liv som tjenestepige i præstegården er ærligt og ordentligt, men i sit stille sind håber den grimme pige at kunne få den kønne Niels som kæreste. Mod al forventning besvarer Gud hendes bønner, men en nat efter et uskyldigt stævnemøde går det hele galt. Da Grethe skal til at snige sig ind ad sit vindue, opdager hun, at det er lukket indefra – præsten og hans kone sidder oppe og venter på hende! Grethe er rædselsslagen for at miste sin plads, og hun tør heller ikke går hjem til sine forældre. Det tyder ikke godt for den stakkels unge pige.

Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

"Isbjørnen" er et grotesk og humoristisk portræt af præsten Thorkild Müller, der bliver sendt til et sogn i det nordligste Grønland. Her kan hans natur for alvor komme til udtryk, men da han bliver forflyttet til et sogn i den jævne danske provins, er det pludselig sværere at få plads til at udfolde sine idealer.

"Isbjørnen" er en af Henrik Pontoppidans mest kendte romaner og findes her sammen med en anden kort roman, "Nattevagt". Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

En roman om en egoistisk kunstner og hans urimelige krav til sine omgivelser.

"Måtte Danmark aldrig savne sin Henrik Pontoppidan." – Aksel Sandemose

Arv og gæld er tredje bind af Henrik Pontoppidans erindringer.

"Toldere og syndere" er tredje bind i Henrik Pontoppidans mesterværk "De dødes rige", og her møder vi igen den unge socialistiske præst Mads Vestrup, der i forrige bind faldt i unåde hos kirken og måtte forlade sit embede. Han begiver sig nu ud på en vandring omkring i landet for at prædike primitiv gudsfrygt for sine tilhørere. Da han langt om længe når til hovedstaden, falder han i kløerne på den gamle radikale politiker Enslev, der vil bruge Vestrups oprørskhed til at opildne masserne mod regeringen. Engslev har til gengæld ikke kunnet forudse Vestrups enorme talent for at skabe forargelse og sensationer uden egentlig at ville det... I "De dødes rige" følger vi et væld af personer fra alle samfundslag, mens Henrik Pontoppidan på mesterlig vis tegner os et billede af det danske samfund op til og under 1. verdenskrig. Bogen kredser både om kærlighed, politik og samfundsånden, alt sammen set gennem realismens ubarmhjertige forstørrelsesglas. Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Drengeår

"Drengeår" er første bind i Henrik Pontoppidans erindringer og fortæller om hans barndom i Randers, fra han var seks år til han som 16-årig flyttede til København for at læse til polyteknikker. Pontoppidan voksede op i en børneflok på 16, og i erindringerne fortæller han både om sine levende søskende, men også de, der døde som små, om den søster, som han selv fandt iskold i hendes vugge. Krigen i 1864 gjorde indtryk på den lille dreng, og det samme gjorde tiden, hvor bønderne rejste sig til kamp mod regeringens undertrykkelse.

"Drengeår" efterfølges af erindringsbøgerne "Hamskifte", "Arv og gæld" og "Familieliv".

Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning. Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Det er sensommer ude på landet og både bønder og fattigfolk glæder sig til høstgildet på Mikkelsdag. Den fattige pige Ane tiltrækker sig mange mænds opmærksomhed, skønt hun allerede er forlovet med Mathias. Ikke al opmærksomhed er god og måske vil gårdmandens søn Olav hende ikke det bedste.

Den danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

"Ung Elskov" er en roman der omfatter flere skæbnefortællinger. Pontoppidan modstiller på mesterlig vis den romantiske kærlighed og det hverdagsagtige fornuftsægteskab.

Edvard Brandes skriver om romanen i Politiken november 1885:

"Det er en frisk og usnærpet Bog. Henrik Pontoppidan gør rent Bord inden han skriver; han fejer bort alle de usle Hensyn til den offentlige Menings Fordomme og hykleriske Moral. Han søger til Naturen og dykker sig ned i den for at vinde Styrke, men han føler Trang til at fremstille den hemmelighedsfuldere end den er."