Søgeresultater: 124

En selvstændig og veloplagt fortsættelse af Esbern med stort set det samme persongalleri. Tiden er nu henlagt til krigen og den tyske besættelse, hvor danskerne i forfatterens beskrivelse ikke opfører sig så ideologisk korrekt og moralsk anstændigt, som man måske bilder sig ind.

Klaus Rifbjergs digtsamling PAP indeholder digtene:

Le mot juste Haps! Naboersken I en sal på hospitalet Billedet viser Gnister Lotterimanden Kurt Thorsen De amorfe Rengøringshjælpen Linje fjorten Inden i Statsministerens hjerne GnisterViceværten Hommage à Hajj Den nye hjemmehjælper De egyptiske aber Konen Man skal aldrig forcere noget Nostalgi Daglejeren Undergang Bræk Bankrådgiveren Pap Allô, allô Gnister Spin Bush og Gud Krydderbollen Enken Svælg Tænder Værten Og

Tæppet går op, og der har vi hr. Stangert og hans kone Bib, som begge i den kolde morgen har en fornemmelse af, at hverken de eller verden er til. Men det er de selvfølgelig, og mens lydene fra den vågnende by trænger ind til dem, bereder de sig på endnu en konfrontation med „virkeligheden“. Den venter i kulissen, grotesk eller gribende – alt efter behag – og personificeres i en reklame og marketing-specialist og hans tilsyneladende modpol, partisekretæren hr. Bram.

Begge har de et ærinde, som omfatter Stangert, og begge forsvarer de systemer, der griber afgørende ind – ikke kun i den sølle funktionærs liv, men i vort fælles.

Bagtæppet skifter, personer veksler, men da det går op for Stangert, at hans overordnede vil have ham til at omvende en narkoluder i ideologiens tjeneste, bliver hans uvirkelighedsfølelse til et håndgribeligt mareridt. Og en komedie.

Ligesom René Clair brugte commedia dell’arten på sin måde, bruger Klaus Rifbjerg den her på sin. I Pantomimekomedien kan alt ske, også folk som ikke tror de er andet end skeletter, bliver til rigtige mennesker.

Tenna Hansen arbejder i fiskehallen på Skagen. Hendes mand Johs. arbejder ikke. Han er fisker, men en af dem, der har tabt i den hårde kamp om jobbene

Elisabeth Ward er en vinder. I den euforiske befrielsessommer 45 begik den dengang københavnske sagførerdatter et fejltrin med en engelsk officer på Skagen. Men barnet blev straks bortadopteret og siden har Elisabeth skabt sig et mægtigt mode- og kosmetikimperium i London.

I det falske forår 83 er hun igen på Skagen – efter en pludselig indskydelse til at se den datter, som hun ellers ikke har haft den mindste kontakt med.

Klaus Rifbjergs roman "Falsk forår" beskriver det voldsomme sammenstød mellem disse menneskers verdener og viljer.

En dansk families liv i lyst og nød fra de usikre halvtredsere til optimismens kulmination i ungdomsoprørets år 1968. Et stort panorama skrevet for radio med balancen lagt imellem den historiske dokumentation, den realistiske fiktion og det stadige spil mellem fædre og sønner, mødre og døtre, venner og veninder, onkler og tanter, overordnede og underordnede, herrer og slaver. Det spil vi alle er fælles om.

Andet bind. Noget er ved at finde sin bane …: Tilsyneladende går det Hakon Vestervang godt. Han har indrettet sin boghandel efter de ny forskrifter, og der er gang i sagerne. Selv ekspanderer han også i al hemmelighed og indleder et forhold til sin nærmeste medarbejder. Opbruddet er almindeligt. Men selv om også Jan Erik, boghandlerens søn, siger farvel til en del af sin fortid og styrer mod en personlig frigørelse, er der signaler i luften som tyder på, at det, der nu er ved at finde sin bane, i mangt og meget ligner det gamle mønster. Bryllupsklokkerne ringer.

Kim Leine hopper frem og tilbage i Rifbjergs mange noveller og romaner og stykker en ny, fremadskridende livsfortælling sammen. Udvalget begynder med tekster, der skildrer den første barndom og går derfra gennem de forskellige livsfaser frem til den gamle mand. Derved tegner Leine en almen menneskelig udvikling og tilføjer forfatterskabet en helt ny titel! 

Klaus Rifbjerg var en af det 20. århundredes største danske lyrikere, og han nåede at udgive mere end 30 digtsamlinger. Theis Ørntoft har lavet et stærkt personligt udvalg og forsynet sin samling med et forord.

Høflighed uden grænser” handler om, hvordan vi behandler hinanden og navnlig om, hvordan vi taler til hinanden. Den måde, vi bruger sproget på, hænger tæt sammen med, hvad der i øvrigt foregår i samfundet.

Paperback-genudgivelse.

Klassikeren om krigen og mennesket. Handlingen finder sted under Første Verdenskrig, men virker den dag i dag både enkel og overbevisende.

Blandede bolsjer indeholder 43 essays eller forsøg af forfatteren Klaus Rifbjerg (1931-2015). Teksterne er skrevet gennem en del år. Det er blandede bolsjer, og der er både søde og syrlige og enkelte dameskrå i posen. Der er stykker om Chaplins maske, om måltidet, mere personlige erindringsstykker fra barndommens land, over besættelsestid og efterkrig, fra byen København til nutidens Spanien. Der er stykker om gamle venskaber og venskab som sådan, om ungdom, forlovelsestid og kærlighed, om familie og slægtninge, om at være født i 1931 og meget meget andet. Samlingen udkom oprindeligt 2014.

Et udvalg af forfatterens omfattende produktion af noveller, jævnt fordelt over godt fyrre års forfatterskab.

„Der er bøger, som det er en vældig løftelse at læse, som – når man lukker dem – er gået i blodet på én, og som man ved med sig selv, at man vil blive ved med at vende tilbage til. Sådan en bog er Klaus Rifbjergs nye digtsamling Det svævende træ.
Samlingen er en verden af motiver, synsvinkler, sindstilstande og tonefald, men først og fremmest er den et storslået „Ja.“ Et ja i bevidstheden om situationen i verden og det altudslettende teknologiske brags mulighed …
Det er aldrig fortrængningens „ja“, der siges i disse digte. Det er et „ja“ med åbne øjne og i urolig anspændthed. Det svævende træ er den modne lyrikers store udspil til forsvar for liv og klode.“ – Jørgen Johansen, Berlingske Tidende

„Hvordan oplever en fisk tilværelsen? Hvad tænkte Prometheus, da han ranede ilden? Hvordan ser der ud inden i en citron? Hvad ligner kærligheden? Efter at have læst Rifbjergs nye digtsamling kan jeg forfrisket stille mindst ti nye spørgsmål til tilværelsen. Og kan man i grunden opleve noget dejligere ved læsning end at blive hensat i frugtbar undren. Ingen danske digtere formår at gøre det som Rifbjerg.“ – Finn Stein Larsen, Weekendavisen