Lån og aflevering

Her finder du svar på en række spørgsmål vedrørende lån og aflevering på eReolen:

1. Hvor mange e-bøger og lydbøger kan jeg låne?
2. Hvor lang er lånetiden?
3. Hvordan afleverer jeg en lånt titel?
4. Hvad kan jeg se på "Min side"?

 

1. Hvor mange e-bøger og lydbøger kan jeg låne?

Antallet af samtidige titler, du må låne pr. 30 dage, er afhængigt af, hvilken kommune du bor i. 

Du kan se, hvor mange bøger du kan låne i din kommune, ved at gå ind på 'Min side', når du er logget ind på eReolens hjemmeside. Her kan du øverst se, hvor mange e-bøger og hvor mange lydbøger du kan låne. 

Spørg eventuelt på dit lokale bibliotek, hvis du har yderligere spørgsmål til kvoten i din kommune.

 

2. Hvor lang er lånetiden?

Lånetiden på en e-bog/lydbog fra eReolen er 30 dage.

Det er ikke muligt at aflevere e-bøger/lydbøger, før de 30 dage er udløbet. Dette skyldes bibliotekernes begrænsninger i antallet af lån pr. bruger pr. måned, som er en nødvendighed, for at bibliotekerne kan overholde deres samlede månedsbudget.

Efter de 30 dage forsvinder den lånte titel automatisk fra ‘Min side’. Det er således ikke nødvendigt at foretage sig noget i forhold til aflevering.

Downloadede titler fjernes ligeledes automatisk fra din app, når låneperioden er slut.

Hvis du fjerner en downloadet titel fra din app, vil den stadig kunne findes under ‘Min side’, hvis lånetiden endnu ikke er udløbet. 

 

3. Hvordan afleverer jeg en lånt titel hos eReolen?

Det er ikke muligt at aflevere titler lånt på eReolen, før de 30 dage er udløbet, og dermed få adgang til flere lån.

Dette skyldes bibliotekernes begrænsninger i antallet af lån pr. bruger pr. måned, som er nødvendige for, at bibliotekerne kan overholde deres samlede månedsbudget.

 

4. Hvad kan jeg se på 'Min side'?

'Min side' er din personlige side og indgang til eReolen.

'Min side' er den side, du logger ind på med dit lånerkortnummer/cpr-nummer.

Her kan du se, hvilke e-bøger og/eller lydbøger du har lånt, reserveret, downloadet eller føjet til din huskeliste.

På ’Min side’ har du mulighed for at fortsætte med at læse/lytte til de titler, du har lånt. Når lånetiden på 30 dage er udløbet, forsvinder titlen fra 'Min side'.

Øverst på 'Min side' kan du se, hvor mange lydbøger og e-bøger, du kan låne i hver måned. Fra 'Min side' er det også muligt at tilgå 'Titler, der altid kan lånes'.