Søgeresultater: 28

Trisana løsnede båndet til en af sine mange fletninger og glattede hårlokken ud med fingrene. Gnister dukkede frem mellem de røde krøller og klæbede sig til hendes håndflader. Glaspusteren ignorerede hende. Glasdragen var sprunget op på den næste hylde, hvor der stod en krukke uden låg. Den rejste sig på bagbenene og kiggede nysgerrigt ned i krukken. ”Så er det nok,” sagde glaspusteren brysk. ”Det er ude med dig.” Han løftede stålpiben og sprang frem mod hylden. ”Jeg advarer dig,” sagde Trisana. ”Du får ikke lov til at dræbe den glasdrage ...”

Hertugen gik hen til sengen, tydeligt rystet over ødelæggelserne i værelset. Da han var omkring en meter fra vinduet, bevægede gardinet sig pludselig. Frem bag det dukkede den rødhårede kvinde op med læberne krænget tilbage i en snerrende grimasse og en lang dolk i hånden. Alianne stod på den forkerte side af sengen, nærmest døren. Saraju kastede sig tværs over sengen i et langt, smidigt spring og gennemborede den rødhårede kvinde ... Alianne, som er slave hos hertugfamilien i Tanair, er sat til at passe på døtrene Dovasa og Saraju. For det er også en del af Slyngelgudens plan ...

Keladry og Lalasa var nået en tredjedel af vejen ned af Balors Nål, da et voldsomt vindstød fik tårnets jerntrappe til at rasle. Keladry koncentrerede sig voldsomt og knugede så hårdt om gelænderet, at hun ikke bemærkede den store rødbrune plet der dækkede det meste af næste trin. Foden gik igennem, og i næste øjeblik sparkede hendes venstre ben i den tomme luft. Hun turde ikke røre sig. Benet blødte kraftigt. Hun så blodet dryppe på tagstenene tyver meter nede ... Keladry er tilbage på Tortalls væbnerskole - ikke længere på prøve, men som page på lige fod med drengene. Hun må stadig kæmpe for at bevise sit værd - men især må hun kæmpe med sig selv for at overvinde sin højdeskræk.

Uden tøven vadede Keladry ud fra bredden. Hun standsede brat, stående i vand til midt på lårene. En gigantisk, pelsklædt edderkop med menneskeansigt dukkede frem fra træerne på den modsatte bred. Den stirrede på hende og blottede sine skarpe tænder i et bredt grin. Keladry borede hænderne ned i flodbunden efter kasteskyts. Hun fandt to sten og slyngede den første af al sin kraft ... ”Piger er skrøbelige, mere følelsesbetonede og lettere at skræmme. De har ikke så stærke arme som mænd. De bliver hurtigt trætte. Denne pige kan blive en risiko for dem hun skal gøre tjeneste med.” Den indstilling møder Keladry hos lederen af Tortalls væbnerskole, hvor hun, som den første pige i ti år, er blevet optaget som page - på prøve! Skolens leder er ikke den eneste som ønsker Keladry langt væk, så hun må slås for at gennemføre det første år - selv Alanna kan ikke hjælpe hende.

På hylderne lå forskellige genstande som alle var mærket af røg eller flammer. En af genstandene fik Dajas små nakkehår til at rejse sig - en skelethånd hvis knogler blev holdt på plads med ståltråd. Om ringfingeren sad en uformelig klump smeltet guld. ”Påmindelser,” lød Bennats stemme bag hende. ”Jeg har taget noget med fra hvert brandsted hvor det lykkedes mig at forhindre den totale katastrofe ...”

Evi forlader Kamur sammen med Torn og søster Rosentorn for at begynde sin oplæring i stenmagi. Netop hjemvendt til Spiralcirklens Tempel bliver hun modvilligt tvunget med på en rejse til en af Flagermusøerne, hvor søster Rosentorn skal finde ud af hvorfor planter og dyr er begyndt at dø. Evi er kun med for at lytte og lære, men hun kan ikke holde sig i ro, og sammen med sin gode ven Luvo, et levende væsen skabt af bjergenes inderste kerne, opdager hun at den fare der truer øen og dens befolkning er langt større end man hidtil har troet – og at hun og Luvo måske er de eneste der kan redde både øen og dens befolkning ...

Han sprang op med en dolk i hånden, og hans øjne flakkede frem og tilbage. Han ledte efter et smuthul, men der var ikke noget at gøre. Han trak sig helt ind til væggen, viftede med dolken og grinede snerrende ... Beka er rekrut i drabantkorpset i Corus. Sammen med Tana og Tornfelt må hun hele tiden slås med tyve og røvere. Og hvem er den mystiske morder der kalder sig Skarpretteren?

Jeg satte mig på en stenblok på Brøndtorvet. En sort due, Basker, kom glidende gennem luften og landede på mit knæ. Lidt efter kom en anden due, Hvidfjer, flyvende. Flere duer kom til, og jeg spredte brødstykker over de toppede brosten. Jeg lyttede efter de dødes hvisken ... Beka er startet som rekrut i drabantkorpset, der forsøger at opretholde lov og orden i Corus. Hun får hjælp af duerne, der bærer rundt på ånderne efter dem der endnu ikke er parat til at fortsætte rejsen til dødsriget ...

Bredfod, næbdyrenes gud, kom vraltende hen til Daine. ”Her fra gudernes rige holder vi øje med hvad der foregår hos menneskene,” sagde den. ”Derfor kunne vi komme dig til hjælp.” Tortalls fjender angriber igen, og Daine og Numair er i sidste øjeblik blevet reddet til gudernes rige. Men Daine opdager at de mægtige guder må kæmpe mod dronningen af Kaos, der forsøger at overtage al magt. Og stormvingen Ozorne har allieret sig med kaosdronningen for at være sikker på den endelige sejr ...

Slyngelguden løftede armen og pegede på Alianne: „Nu er det nok!“ En lang halskæde rev sig løs fra væggen, susede gennem luften og ramte hende tværs over ansigtet. Hun krympede sig af smerte og rev den væk. Blodet dryppede fra adskillige små sår i hendes kinder. Hun kiggede nærmere på halskæden. Aldrig havde hun set noget så hæsligt ... Kampe er brudt ud på Kobberøerne. Folket ønsker at den rigtige dronning kommer på tronen. Men vil det gå i opfyldelse hvis Alianne pådrager sig Slyngelgudens vrede?

I drømmen sad Alianne på en tyk gren i et stort træ. Vinden suste i trækronen over hende, og duften af æbleblomster kom drivende fra et sted i nærheden. Hun var omgivet af krager der hoppede fra gren til gren. Kragerne begyndte at nappe i hendes tøj og hår. Det virkede som en form for undersøgelse. En ny krage slog sig ned på grenen over for hende. I modsætning til de andre havde den glimtende ringe på hver klo og en kæde af funklende ædelsten om halsen. „God dag, Kyprioth,“ sagde Alianne. „Jeg går ud fra at hele denne forestilling er dit påfund?“ Selvfølgelig, svarede den juvelsmykkede krage. Du bad om hjælp, min ven. Disse krager har lovet at lære dig deres sprog, så de kan spionere for dig. Alannas datter, Alianne, bliver taget til fange og solgt som slave på Kobberøerne, der regeres af den sindssyge kong Oron. Men Alianne får hjælp af Slyngelguden Kyprioth ...

Efter fire års adskillelse glæder Sandrilene sig meget til at gense sine fostersøskende, men intet er ved det gamle. Torn, Trisana og Daja har lukket af for al mental kommunikation og opfører sig mere fjendtligt og utilnærmeligt end nogensinde før. De stiller dog op da Sandrilene tvinges til Namorn for at besøge sine godser og sin kusine, kejserinde Berenene. Men ingen af dem er forberedt på hvad der venter dem ved kejserindens hof ...