Søgeresultater: 16

Der er ankommet noget nyt til Garden End Statshospital. Det skræmmer selv det garvede personale fra vid og sans. Det skulle være Simon Featherwell, anholdt for mangedobbelt mord, som var indespærret i gummicellen på den lukkede, men kan en enkelt mand virkelig skabe så meget frygt ved det blotte øjesyn?
De opklaringsmæssige aspekter ser ikke godt ud, hvad mordene angår. Det eneste menneske, Simon vil udtale sig til, er sin barndoms præst, McGregory. Da præsten ankommer, bliver han lukket alene ind i cellen, efter Simons udtrykkelige ønske.

Her begynder beretningen om, hvordan en hyggelig fisketur udviklede sig til en kamp for livet. Historien Simon fortæller, er dog ikke helt let at have med at gøre. Han nægter nemlig at komme ud fra skjulestedet under briksen, på trods af at lyset er slukket. Desuden er det svært for præsten at sidde i en celle, der er vanvittig varm og ildelugtende af havet fra dets værste side. Hvad der fremkalder denne stank, er McGregory uvist, men det er tydeligt, at Simon ikke har det godt efter den frygtelige fisketur. Ikke alle fangster er nemlig positive, har han bittert erfaret.

Det udvikler sig hurtigt til et kapløb mod tiden for Simon at komme af med sin beretning, for han får det konstant værre.

"... døden kommer denne vej ... Tunnelmanden er opsat på at gøre dig lykkelig. Han fortæller dig at du skal slå igen. Markere dig. Rydde op. Ellers gør han det for dig. "

"Private eye Harry Norton og hans sexede assistent Tippi Tulip fra ""De Hængte mænds hus"" er tilbage! Året er 1929. Vi befinder os i Arkham, Massachusetts. Nogen tid er gået, siden Harry & Tippi blev drevet ud i et gruopvækkende møde med dommedagskulten De Hængte Mænds Orden, men selvom makkerparret tilsyneladende klarede frisag dengang, spøger fortiden stadig. Det begynder med nogle mareridt. Snart viser det sig, at mareridtene ikke blot er budbringere fra en fortid plettet af dunkle begivenheder, men også bærer dyster vidnesbyrd om en fremtid, som kaster Harry og Tippi ud på en ny opgave. En gammel kending fra Cape Cod-mysteriet i 1928, professor Quinn, er nu i Murnien for at lave noget feltarbejde for Miskatonic University. Tilsyneladende har Theodore Quinn brug for hjælp. Det bliver tydeligt for gumshoe Harry, da Quinns pludselige - og mystiske - opdukken i Arkham - uomtvisteligt viser sig at have forbindelse til et uforklarligt dødsfald. Vanviddet, som viste sit afskyelige fjæs ved Cape Cod-affæren, er blusset op igen. Denne gang i Bolik, Murnien. En okkult orden ved navn De Sande Hjælpere er i færd med at vække den mægtige gud Mirzaqz - Hersker over al perversion og sadisme - via den morderiske udsending GraEEEz, også kendt som Gylperen. Lykkes det for De Sande Hjælpere, er Jordens situation mildest talt ulykkelig. Harry tager resolut til Murnien, og trofaste Tippi følger i hans fodspor. Sammen vikles de ind i et net af dobbeltspil og løgne. I den østeuropæiske landsby Bolik er mørket så tæt, at både ven og fjende er grå. Et vigtigt omdrejningspunkt i denne danse macabre er det okkulte skrift Vanviddets Foliant - et helvedesværk ikke uligt den sagnomspundne Necronomicon; De Døde Navnes Bog. Det bliver et nervepirrende kapløb mod tiden, som modsat the bad guys ikke lader sig standse af hverken . 45-projektiler eller en prominent kavalérgang. Harry har, klog af skade, anskaffet sig en heavy duty revolver . . . og han sørger for at gemme to kugler i tromlen. Én til Tippi . . . og én til sig selv . . .

Helt ude, hvor selv bussen til Ledøje har vendt om, ligger Blodsumpen. En ekspedition er blevet sendt ud for at afsløre hemmeligheden bag de mange forsvundne mennesker gennem den seneste tid. Hvad gemmer Blodsumpen på af afskyvækkende overraskelser - og hvorfor var det, at ekspeditionen fra "De kom fra Blodsumpen 1" ikke kom tilbage? Gruppen, der er blevet sendt afsted, er ikke bange for historierne om monstre og dødsfald - eller det vil sige, det er Kujonen, men han tog da alligevel med. Forklaringen på Blodsumpens onde ry må findes, koste hvad det vil. Der går dog ikke lang tid, før de første problemer melder sig. Det er, som om ondskaben emmer op fra mosen og gør enhver landkending umulig. Det eneste man kan få glimtvis øje på, er kemikaliefabrikken TOKSINONE. En fabrik, der måske har noget at gøre med sumpens forfærdelige tilstand? Mon Ham Der Dør Først slipper levende ud? Måske Den Skrigende Unge Pige slipper for at se rædselsvækkende syner. Ellers bliver der brug for al Professor Knowitall's viden og Den Modige Unge Mand's handlekraft for at slippe ud af, hvad der hurtigt viser sig at være et helvede på jorden - helt derude, hvor asfalten stopper, og markerne begynder... Der er dømt horror i et usædvanligt format. Cineromanen har for første gang sat sit spor i den danske virkelighed. Halv historie, halv film. Nul originalitet. Publikum krævede mere af det samme efter 1'eren, og det får de nu. Chokeffekterne kommer, hvor de skal, personerne virker på forhånd bekendte, og historien er som læst ud af et SLIM (hvad forfatteren sikkert også bare har gjort). Deltagerne får det ikke nemt, når først Blodsumpens beboere får færden af levende mad - eller hører de første skrig.

"Den sortkåbede forfølger hvirvlede skyer af visne blade op på kirkegården. Han havde ingen øjne, kun to flammer af blafrende ild i de tomme huler. Resten af ansigtet under den bredskyggede hat var mørkt som forkullet træ. Skikkelsen nærmede sig hurtigt stedet hvor Lydia, Frode og Alex stod. De vidste alle tre hvem det var: Kæledyrsmorderen! Denne historie handler om venskab mellem tre venner, som kommer ud for noget af det værste, man kan tænke sig her i livet; nemlig det at miste én man holder særlig meget af. Det er også en fortælling om børns kærlighed til deres kæledyr og hvor langt de vil gå for at beholde dem. Overskride helt utrolige grænser, hvor de fleste voksne ville være stået af for længst. Men det er fordi børn og voksne ofte lever i to forskellige verdener til trods for at de eksisterer i det samme univers. Der optræder ting i barnesindet og barneverdenen, som ikke kan trækkes med over i voksenverdenen og det skaber ofte problemer. Børn kan ""se"" ting, voksne ikke kan. På en måde har de lidt af en magisk evne. Og derfor sker det af og til, at noget dukker op: Døden i forklædning af en mystisk forfølger, der skånselsløst dræber det kæreste men ejer, men også ting som kan bringe det tilbage igen. Denne bog handler om to tabuer: Døden og Djævelen! I børnenes magiske univers to størrelser som er lige ægte. Døden den uundgåelige, Djævelen den lokkende. Men selv om ethvert barn ved, at Djævelen er kendt som en snyder og løgner, så kan hans stemme være sød som honning og hans løfter så flotte som nyt legetøj. Og når man er 12 år og står med en sorg så stor, at den næsten ikke er til at bære, så kan det være svært at gennemskue disse fine ord om mirakler, der kan udføres så let som at knipse med fingeren. Men tag ikke fejl. Djævelen giver aldrig noget bort. Han vil bytte, og så kan prisen for et mirakel meget hurtigt blive for høj.";

En overlevelsesfolder som gør dig beredt på zombieapokalypsen. Dette er et bonus hæfte til dem som elsker det univers Dennis Jürgensen har skabt med Kadavermarch.

Folk som har læst en eller flere af mine bøger, siger ofte at de føles meget visuelle. Det er som at læse en film. For mig er det som at skrive en film. Så snart plottet ligger klart med personer osv. , lader jeg billedstrømmen flyde og skriver simpelt hen scenerne ned i den rigtige rækkefølge. Jeg har altid været storforbruger af film og tegneserier, men på mine gamle dage er jeg også blevet mere og mere interesseret i traditionel malerkunst. I årevis har jeg beundret den hollandske, surrealistiske tegner og maler M. C. Escher. Eschers kunst er så spændende, fordi den på én gang er uhyre præcis og samtidig komplet kaotisk. Et typisk eksempel er billedet Relativität, hvor menneskelignende skikkelser går op og ned af trapper i et hus, som vender i alle mulige retninger. Tegningen ser rigtig ud, men den er fuldkommen forkert. Det er bare ikke til at sige præcis, hvor den er gal for alt hænger uløseligt sammen. Min idé med denne lille horror-historie var at forsøge at overføre et Escher-paradoks til tekst. Af gode grunde kan jeg ikke røbe så meget af handlingen, men plottet kredser omkring Timmy på 7 år, som har opdaget at der bor et monster i hans kælder. Monsteret er menneskeædende og det forlanger, at Timmy skaffer mad til det. Timmy tør ikke sige monsteret imod. Så havner han nemlig selv på menukortet. Efter endt læsning skulle bogen gerne på én gang hænge sammen og falde fuldstændig fra hinanden. Læseren må dømme om eksperimentet er lykkedes eller ej.

Helikopteren gik ned til en højde af 150 meter og fløj ind over Anholt. Der lå en lille klynge huse ikke langt fra havnen. Der holdt et par enkelte biler, men der var ingen mennesker at se. Anholt har indtil videre undgået den verdensomspændende katastrofe, men det er kun et spørgsmål om tid før helvede også når det lille øsamfund. KADAVERJAGT foregår i samme univers som KADAVERMARCH, men er en selvstændig historie der kan læses uafhængigt.

"Året er 1928. Vi befinder os på Cape Cod-tangen ved Atlanterhavet. Privatdetektiven Harry Norton og hans blonde assistent, Tippi Tulip, ankommer en regnfuld nat til Cape Cod View med tre mystiske pakker, som i følge en gal mand skal redde verden fra undergang. I husets hall finder de to hovedpersoner en række blodige mudderspor, som fører op til første sal, hvor nogle hængte mænd svinger fra loftsbjælkerne. Bag en lukket dør høres en vanvittig latter. Sådan begynder historien om ""De hængte mænds hus"", der udvikler sig fra en rutinesag om en forsvunden figur til et horribelt mareridt om en dommedagskult, som planlægger at rejse mørkets kræfter med jorden som indsats. ""De hængte mænds hus"" er en fortælling i forfatteren H. P. Lovecrafts Cthulhu-mytologi, som fantaserer om ældgamle guder, monstre, gale kulte og frygtelig død i forbudstidens Amerika. Lovecraft (1890-1937) skrev en række historier i sit selvskabte univers og opfordrede andre forfattere til at skrive videre i hans Cthulhu-mytologi. Lovecraft brugte meget tid på at omarbejde unge, beundrende forfatteres mere eller mindre vellykkede historier og var kendt for sin omfattende korrespondance."

Troels og hans familie er flyttet ind i deres drømmehus i Gribskov. Men da Troels tager en mystisk blaffer op, som forsvinder sporløst, begynder der at ske uhyggelige ting

Det hele starter i en burgerbar. Vores helt, Edgar, ser hende, den ultimative skønhed med de flotteste blå øjne, ved det bord han sidder ved, mens han er ved at fortære en burger. Lammet over hendes skønhed taber han bøffen fra sin burger ned i hendes avis, hvorefter han ser sig nødsaget til at erstatte den for enhver pris. Sådan starter "Jord i hovedet". På en temmelig gakket måde forsøger Edgar at komme i kontakt med drømmepigen i sit liv. Desværre lader alt til at gå galt, og Edgar drager konklusionen, at han er forbandet og desuden lider af en dødelig sygdom. Det hele bliver ikke bedre af, at han er alene i forældrenes store rønne af et hus, hvor ingen kan komme ham til undsætning.

For Edgar er der ikke nogen mellemvej, da han først har fået kontakt med hende; et liv uden hende er ikke noget liv. Altså er der ingen vej udenom selvmord, hvis hun kommer udenfor hans rækkevidde. Og med alle de uheld forbandelsen nedkalder over ham og sygdommens fremmarch, skulle dette ikke være umuligt. Da han ydermere får job i en bedemandsforretning synes dette som et sikkert tegn fra skæbnen.

Syv 3. g'ere fra Elverhøj Gymnasium kaldes til biologilokalet, hvor de finder et uhyggeligt lig hængt op på stativet til skolens skelet, men den mystiske morder slår til igen, og igen