Søgeresultater: 3

Helt ude, hvor selv bussen til Ledøje har vendt om, ligger Blodsumpen. En ekspedition er blevet sendt ud for at afsløre hemmeligheden bag de mange forsvundne mennesker gennem den seneste tid. Hvad gemmer Blodsumpen på af afskyvækkende overraskelser - og hvorfor var det, at ekspeditionen fra "De kom fra Blodsumpen 1" ikke kom tilbage? Gruppen, der er blevet sendt afsted, er ikke bange for historierne om monstre og dødsfald - eller det vil sige, det er Kujonen, men han tog da alligevel med. Forklaringen på Blodsumpens onde ry må findes, koste hvad det vil. Der går dog ikke lang tid, før de første problemer melder sig. Det er, som om ondskaben emmer op fra mosen og gør enhver landkending umulig. Det eneste man kan få glimtvis øje på, er kemikaliefabrikken TOKSINONE. En fabrik, der måske har noget at gøre med sumpens forfærdelige tilstand? Mon Ham Der Dør Først slipper levende ud? Måske Den Skrigende Unge Pige slipper for at se rædselsvækkende syner. Ellers bliver der brug for al Professor Knowitall's viden og Den Modige Unge Mand's handlekraft for at slippe ud af, hvad der hurtigt viser sig at være et helvede på jorden - helt derude, hvor asfalten stopper, og markerne begynder... Der er dømt horror i et usædvanligt format. Cineromanen har for første gang sat sit spor i den danske virkelighed. Halv historie, halv film. Nul originalitet. Publikum krævede mere af det samme efter 1'eren, og det får de nu. Chokeffekterne kommer, hvor de skal, personerne virker på forhånd bekendte, og historien er som læst ud af et SLIM (hvad forfatteren sikkert også bare har gjort). Deltagerne får det ikke nemt, når først Blodsumpens beboere får færden af levende mad - eller hører de første skrig.

En overlevelsesfolder som gør dig beredt på zombieapokalypsen. Dette er et bonus hæfte til dem som elsker det univers Dennis Jürgensen har skabt med Kadavermarch.

Folk som har læst en eller flere af mine bøger, siger ofte at de føles meget visuelle. Det er som at læse en film. For mig er det som at skrive en film. Så snart plottet ligger klart med personer osv. , lader jeg billedstrømmen flyde og skriver simpelt hen scenerne ned i den rigtige rækkefølge. Jeg har altid været storforbruger af film og tegneserier, men på mine gamle dage er jeg også blevet mere og mere interesseret i traditionel malerkunst. I årevis har jeg beundret den hollandske, surrealistiske tegner og maler M. C. Escher. Eschers kunst er så spændende, fordi den på én gang er uhyre præcis og samtidig komplet kaotisk. Et typisk eksempel er billedet Relativität, hvor menneskelignende skikkelser går op og ned af trapper i et hus, som vender i alle mulige retninger. Tegningen ser rigtig ud, men den er fuldkommen forkert. Det er bare ikke til at sige præcis, hvor den er gal for alt hænger uløseligt sammen. Min idé med denne lille horror-historie var at forsøge at overføre et Escher-paradoks til tekst. Af gode grunde kan jeg ikke røbe så meget af handlingen, men plottet kredser omkring Timmy på 7 år, som har opdaget at der bor et monster i hans kælder. Monsteret er menneskeædende og det forlanger, at Timmy skaffer mad til det. Timmy tør ikke sige monsteret imod. Så havner han nemlig selv på menukortet. Efter endt læsning skulle bogen gerne på én gang hænge sammen og falde fuldstændig fra hinanden. Læseren må dømme om eksperimentet er lykkedes eller ej.