Søgeresultater: 5

"Den geniale videnskabsmand, professor Lambert Deefækt, har opfundet en fantastisk maskine, som gør mennesket i stand til at rejse ind i bøgernes verden. Bogstavelig talt. Og den første litteratur-hob som udforskes er Grimms Samlede Eventyr. Agenter fra den tophemmelige organisation HANK sendes af sted for at undersøge disse nye dimensioner, men ingen vender tilbage. Da Lambert Deefækt selv forsvinder sporløst, indsættes et special-team bestående af de tre cyber-tudser Rana, Bufo og Pelodytes. De rejser ind i eventyrene på jagt efter de forsvundne personer, men fælder og farer lurer overalt, og handlingen i de ellers så fredelige eventyr får pludselig nye drejninger, hvor det først og fremmest gælder om at overleve."

"Året er 1928. Vi befinder os på Cape Cod-tangen ved Atlanterhavet. Privatdetektiven Harry Norton og hans blonde assistent, Tippi Tulip, ankommer en regnfuld nat til Cape Cod View med tre mystiske pakker, som i følge en gal mand skal redde verden fra undergang. I husets hall finder de to hovedpersoner en række blodige mudderspor, som fører op til første sal, hvor nogle hængte mænd svinger fra loftsbjælkerne. Bag en lukket dør høres en vanvittig latter. Sådan begynder historien om ""De hængte mænds hus"", der udvikler sig fra en rutinesag om en forsvunden figur til et horribelt mareridt om en dommedagskult, som planlægger at rejse mørkets kræfter med jorden som indsats. ""De hængte mænds hus"" er en fortælling i forfatteren H. P. Lovecrafts Cthulhu-mytologi, som fantaserer om ældgamle guder, monstre, gale kulte og frygtelig død i forbudstidens Amerika. Lovecraft (1890-1937) skrev en række historier i sit selvskabte univers og opfordrede andre forfattere til at skrive videre i hans Cthulhu-mytologi. Lovecraft brugte meget tid på at omarbejde unge, beundrende forfatteres mere eller mindre vellykkede historier og var kendt for sin omfattende korrespondance."

"Private eye Harry Norton og hans sexede assistent Tippi Tulip fra ""De Hængte mænds hus"" er tilbage! Året er 1929. Vi befinder os i Arkham, Massachusetts. Nogen tid er gået, siden Harry & Tippi blev drevet ud i et gruopvækkende møde med dommedagskulten De Hængte Mænds Orden, men selvom makkerparret tilsyneladende klarede frisag dengang, spøger fortiden stadig. Det begynder med nogle mareridt. Snart viser det sig, at mareridtene ikke blot er budbringere fra en fortid plettet af dunkle begivenheder, men også bærer dyster vidnesbyrd om en fremtid, som kaster Harry og Tippi ud på en ny opgave. En gammel kending fra Cape Cod-mysteriet i 1928, professor Quinn, er nu i Murnien for at lave noget feltarbejde for Miskatonic University. Tilsyneladende har Theodore Quinn brug for hjælp. Det bliver tydeligt for gumshoe Harry, da Quinns pludselige - og mystiske - opdukken i Arkham - uomtvisteligt viser sig at have forbindelse til et uforklarligt dødsfald. Vanviddet, som viste sit afskyelige fjæs ved Cape Cod-affæren, er blusset op igen. Denne gang i Bolik, Murnien. En okkult orden ved navn De Sande Hjælpere er i færd med at vække den mægtige gud Mirzaqz - Hersker over al perversion og sadisme - via den morderiske udsending GraEEEz, også kendt som Gylperen. Lykkes det for De Sande Hjælpere, er Jordens situation mildest talt ulykkelig. Harry tager resolut til Murnien, og trofaste Tippi følger i hans fodspor. Sammen vikles de ind i et net af dobbeltspil og løgne. I den østeuropæiske landsby Bolik er mørket så tæt, at både ven og fjende er grå. Et vigtigt omdrejningspunkt i denne danse macabre er det okkulte skrift Vanviddets Foliant - et helvedesværk ikke uligt den sagnomspundne Necronomicon; De Døde Navnes Bog. Det bliver et nervepirrende kapløb mod tiden, som modsat the bad guys ikke lader sig standse af hverken . 45-projektiler eller en prominent kavalérgang. Harry har, klog af skade, anskaffet sig en heavy duty revolver . . . og han sørger for at gemme to kugler i tromlen. Én til Tippi . . . og én til sig selv . . .

Helt ude, hvor selv bussen til Ledøje har vendt om, ligger Blodsumpen. En ekspedition er blevet sendt ud for at afsløre hemmeligheden bag de mange forsvundne mennesker gennem den seneste tid. Hvad gemmer Blodsumpen på af afskyvækkende overraskelser - og hvorfor var det, at ekspeditionen fra "De kom fra Blodsumpen 1" ikke kom tilbage? Gruppen, der er blevet sendt afsted, er ikke bange for historierne om monstre og dødsfald - eller det vil sige, det er Kujonen, men han tog da alligevel med. Forklaringen på Blodsumpens onde ry må findes, koste hvad det vil. Der går dog ikke lang tid, før de første problemer melder sig. Det er, som om ondskaben emmer op fra mosen og gør enhver landkending umulig. Det eneste man kan få glimtvis øje på, er kemikaliefabrikken TOKSINONE. En fabrik, der måske har noget at gøre med sumpens forfærdelige tilstand? Mon Ham Der Dør Først slipper levende ud? Måske Den Skrigende Unge Pige slipper for at se rædselsvækkende syner. Ellers bliver der brug for al Professor Knowitall's viden og Den Modige Unge Mand's handlekraft for at slippe ud af, hvad der hurtigt viser sig at være et helvede på jorden - helt derude, hvor asfalten stopper, og markerne begynder... Der er dømt horror i et usædvanligt format. Cineromanen har for første gang sat sit spor i den danske virkelighed. Halv historie, halv film. Nul originalitet. Publikum krævede mere af det samme efter 1'eren, og det får de nu. Chokeffekterne kommer, hvor de skal, personerne virker på forhånd bekendte, og historien er som læst ud af et SLIM (hvad forfatteren sikkert også bare har gjort). Deltagerne får det ikke nemt, når først Blodsumpens beboere får færden af levende mad - eller hører de første skrig.

Det hele starter i en burgerbar. Vores helt, Edgar, ser hende, den ultimative skønhed med de flotteste blå øjne, ved det bord han sidder ved, mens han er ved at fortære en burger. Lammet over hendes skønhed taber han bøffen fra sin burger ned i hendes avis, hvorefter han ser sig nødsaget til at erstatte den for enhver pris. Sådan starter "Jord i hovedet". På en temmelig gakket måde forsøger Edgar at komme i kontakt med drømmepigen i sit liv. Desværre lader alt til at gå galt, og Edgar drager konklusionen, at han er forbandet og desuden lider af en dødelig sygdom. Det hele bliver ikke bedre af, at han er alene i forældrenes store rønne af et hus, hvor ingen kan komme ham til undsætning.

For Edgar er der ikke nogen mellemvej, da han først har fået kontakt med hende; et liv uden hende er ikke noget liv. Altså er der ingen vej udenom selvmord, hvis hun kommer udenfor hans rækkevidde. Og med alle de uheld forbandelsen nedkalder over ham og sygdommens fremmarch, skulle dette ikke være umuligt. Da han ydermere får job i en bedemandsforretning synes dette som et sikkert tegn fra skæbnen.