Søgeresultater: 20

Trisana løsnede båndet til en af sine mange fletninger og glattede hårlokken ud med fingrene. Gnister dukkede frem mellem de røde krøller og klæbede sig til hendes håndflader. Glaspusteren ignorerede hende. Glasdragen var sprunget op på den næste hylde, hvor der stod en krukke uden låg. Den rejste sig på bagbenene og kiggede nysgerrigt ned i krukken. ”Så er det nok,” sagde glaspusteren brysk. ”Det er ude med dig.” Han løftede stålpiben og sprang frem mod hylden. ”Jeg advarer dig,” sagde Trisana. ”Du får ikke lov til at dræbe den glasdrage ...”

Hertugen gik hen til sengen, tydeligt rystet over ødelæggelserne i værelset. Da han var omkring en meter fra vinduet, bevægede gardinet sig pludselig. Frem bag det dukkede den rødhårede kvinde op med læberne krænget tilbage i en snerrende grimasse og en lang dolk i hånden. Alianne stod på den forkerte side af sengen, nærmest døren. Saraju kastede sig tværs over sengen i et langt, smidigt spring og gennemborede den rødhårede kvinde ... Alianne, som er slave hos hertugfamilien i Tanair, er sat til at passe på døtrene Dovasa og Saraju. For det er også en del af Slyngelgudens plan ...

Keladry og Lalasa var nået en tredjedel af vejen ned af Balors Nål, da et voldsomt vindstød fik tårnets jerntrappe til at rasle. Keladry koncentrerede sig voldsomt og knugede så hårdt om gelænderet, at hun ikke bemærkede den store rødbrune plet der dækkede det meste af næste trin. Foden gik igennem, og i næste øjeblik sparkede hendes venstre ben i den tomme luft. Hun turde ikke røre sig. Benet blødte kraftigt. Hun så blodet dryppe på tagstenene tyver meter nede ... Keladry er tilbage på Tortalls væbnerskole - ikke længere på prøve, men som page på lige fod med drengene. Hun må stadig kæmpe for at bevise sit værd - men især må hun kæmpe med sig selv for at overvinde sin højdeskræk.

Uden tøven vadede Keladry ud fra bredden. Hun standsede brat, stående i vand til midt på lårene. En gigantisk, pelsklædt edderkop med menneskeansigt dukkede frem fra træerne på den modsatte bred. Den stirrede på hende og blottede sine skarpe tænder i et bredt grin. Keladry borede hænderne ned i flodbunden efter kasteskyts. Hun fandt to sten og slyngede den første af al sin kraft ... ”Piger er skrøbelige, mere følelsesbetonede og lettere at skræmme. De har ikke så stærke arme som mænd. De bliver hurtigt trætte. Denne pige kan blive en risiko for dem hun skal gøre tjeneste med.” Den indstilling møder Keladry hos lederen af Tortalls væbnerskole, hvor hun, som den første pige i ti år, er blevet optaget som page - på prøve! Skolens leder er ikke den eneste som ønsker Keladry langt væk, så hun må slås for at gennemføre det første år - selv Alanna kan ikke hjælpe hende.

På hylderne lå forskellige genstande som alle var mærket af røg eller flammer. En af genstandene fik Dajas små nakkehår til at rejse sig - en skelethånd hvis knogler blev holdt på plads med ståltråd. Om ringfingeren sad en uformelig klump smeltet guld. ”Påmindelser,” lød Bennats stemme bag hende. ”Jeg har taget noget med fra hvert brandsted hvor det lykkedes mig at forhindre den totale katastrofe ...”

Han sprang op med en dolk i hånden, og hans øjne flakkede frem og tilbage. Han ledte efter et smuthul, men der var ikke noget at gøre. Han trak sig helt ind til væggen, viftede med dolken og grinede snerrende ... Beka er rekrut i drabantkorpset i Corus. Sammen med Tana og Tornfelt må hun hele tiden slås med tyve og røvere. Og hvem er den mystiske morder der kalder sig Skarpretteren?

Slyngelguden løftede armen og pegede på Alianne: „Nu er det nok!“ En lang halskæde rev sig løs fra væggen, susede gennem luften og ramte hende tværs over ansigtet. Hun krympede sig af smerte og rev den væk. Blodet dryppede fra adskillige små sår i hendes kinder. Hun kiggede nærmere på halskæden. Aldrig havde hun set noget så hæsligt ... Kampe er brudt ud på Kobberøerne. Folket ønsker at den rigtige dronning kommer på tronen. Men vil det gå i opfyldelse hvis Alianne pådrager sig Slyngelgudens vrede?

I drømmen sad Alianne på en tyk gren i et stort træ. Vinden suste i trækronen over hende, og duften af æbleblomster kom drivende fra et sted i nærheden. Hun var omgivet af krager der hoppede fra gren til gren. Kragerne begyndte at nappe i hendes tøj og hår. Det virkede som en form for undersøgelse. En ny krage slog sig ned på grenen over for hende. I modsætning til de andre havde den glimtende ringe på hver klo og en kæde af funklende ædelsten om halsen. „God dag, Kyprioth,“ sagde Alianne. „Jeg går ud fra at hele denne forestilling er dit påfund?“ Selvfølgelig, svarede den juvelsmykkede krage. Du bad om hjælp, min ven. Disse krager har lovet at lære dig deres sprog, så de kan spionere for dig. Alannas datter, Alianne, bliver taget til fange og solgt som slave på Kobberøerne, der regeres af den sindssyge kong Oron. Men Alianne får hjælp af Slyngelguden Kyprioth ...

I drømmen så grævlingen på Daine og sagde: ”Hvis du lytter grundigt og længe, kan du høre enhver af os, tilkalde enhver af os, når som helst du ønsker det.” Daine og dronningens staldmester er ved at drive en flok ponyer til Tortall, da de bliver angrebet af uhyrer, men skovens dyr kommer dem til hjælp. Efterhånden lærer Daine at udvikle sine magiske evner, og da Alannas borg bliver omringet af en overmægtig styrke, bliver hun for alvor tvunget til at bruge sin vilde magi for at gøre grævlingens ord til virkelighed ...

Torn mærkede hvordan Rosentorns bevidsthed og magiske kraft trak sig væk, som om hun var faldet ud over en dyb afgrund. Han satte i et spring efter Rosentorn og fik fat i en lille, flagrende rod af hendes kraft. Torn rullede sig sammen til en kugle og faldt som en sten efter sin døende læremester ... Alting omkring ham var mærkeligt. Billeder og lyde som forekom både spøgelsesagtige og velkendte strømmede ham i møde og forsvandt igen. Han åbnede hånden og betragtede den tot af Rosentorns kraft han havde haget sig fast i da de var begyndt at falde. Hans fødder var nøgne, og under dem mærkede han en storbygades grå brosten. Der var hverken vinduer eller døre i de høje, dystre bygninger der tårnede sig op omkring ham. Her i denne grå stenlabyrint var alt dødt ...

Kentauren angreb med højt løftet huggert. Keladry kastede sig frem. Hun stødste hellebardens lang, skarpe klinge ind i kentaurens mellemgulv og rykkede opad. kentauren knugede om maven idet han faldt. Blod trængte frem mellem hans fingre. Ingen healer kunne hjælpe ham nu ... Keladry bliver væbner hos Raoul, der har kommandoen over Kongens Livgarde. Hun følger med på den kongelige rundrejse gennem Tortall, og hun må kæmpe mod både banditter og udødelige væsner. men for at bliver ridder må hun udholde det værste: Prøvelsens Kammer.

Vindtråden begyndte at hvirvle om sig selv. Lidt efter lidt voksede den sig højere og bredere. Da den var ved at trænge Trisana ud af den magiske cirkel, sendte hun den op i luften og den søge ned i det filtrede tornekrat. Her sugede den grene, nåle og torne til sig. Hun dirigerede hvirvelvinden fri af tornekrattet og sendte den fremad. I samme øjeblik den nåede havet, forvandlede den sig til en skypumpe. Den voksede sig tykkere og højere på vejen ud mod piratflåden ...