Søgeresultater: 28

Evi forlader Kamur sammen med Torn og søster Rosentorn for at begynde sin oplæring i stenmagi. Netop hjemvendt til Spiralcirklens Tempel bliver hun modvilligt tvunget med på en rejse til en af Flagermusøerne, hvor søster Rosentorn skal finde ud af hvorfor planter og dyr er begyndt at dø. Evi er kun med for at lytte og lære, men hun kan ikke holde sig i ro, og sammen med sin gode ven Luvo, et levende væsen skabt af bjergenes inderste kerne, opdager hun at den fare der truer øen og dens befolkning er langt større end man hidtil har troet – og at hun og Luvo måske er de eneste der kan redde både øen og dens befolkning ...

Han sprang op med en dolk i hånden, og hans øjne flakkede frem og tilbage. Han ledte efter et smuthul, men der var ikke noget at gøre. Han trak sig helt ind til væggen, viftede med dolken og grinede snerrende ... Beka er rekrut i drabantkorpset i Corus. Sammen med Tana og Tornfelt må hun hele tiden slås med tyve og røvere. Og hvem er den mystiske morder der kalder sig Skarpretteren?

Bredfod, næbdyrenes gud, kom vraltende hen til Daine. ”Her fra gudernes rige holder vi øje med hvad der foregår hos menneskene,” sagde den. ”Derfor kunne vi komme dig til hjælp.” Tortalls fjender angriber igen, og Daine og Numair er i sidste øjeblik blevet reddet til gudernes rige. Men Daine opdager at de mægtige guder må kæmpe mod dronningen af Kaos, der forsøger at overtage al magt. Og stormvingen Ozorne har allieret sig med kaosdronningen for at være sikker på den endelige sejr ...

Slyngelguden løftede armen og pegede på Alianne: „Nu er det nok!“ En lang halskæde rev sig løs fra væggen, susede gennem luften og ramte hende tværs over ansigtet. Hun krympede sig af smerte og rev den væk. Blodet dryppede fra adskillige små sår i hendes kinder. Hun kiggede nærmere på halskæden. Aldrig havde hun set noget så hæsligt ... Kampe er brudt ud på Kobberøerne. Folket ønsker at den rigtige dronning kommer på tronen. Men vil det gå i opfyldelse hvis Alianne pådrager sig Slyngelgudens vrede?

I drømmen sad Alianne på en tyk gren i et stort træ. Vinden suste i trækronen over hende, og duften af æbleblomster kom drivende fra et sted i nærheden. Hun var omgivet af krager der hoppede fra gren til gren. Kragerne begyndte at nappe i hendes tøj og hår. Det virkede som en form for undersøgelse. En ny krage slog sig ned på grenen over for hende. I modsætning til de andre havde den glimtende ringe på hver klo og en kæde af funklende ædelsten om halsen. „God dag, Kyprioth,“ sagde Alianne. „Jeg går ud fra at hele denne forestilling er dit påfund?“ Selvfølgelig, svarede den juvelsmykkede krage. Du bad om hjælp, min ven. Disse krager har lovet at lære dig deres sprog, så de kan spionere for dig. Alannas datter, Alianne, bliver taget til fange og solgt som slave på Kobberøerne, der regeres af den sindssyge kong Oron. Men Alianne får hjælp af Slyngelguden Kyprioth ...

Efter fire års adskillelse glæder Sandrilene sig meget til at gense sine fostersøskende, men intet er ved det gamle. Torn, Trisana og Daja har lukket af for al mental kommunikation og opfører sig mere fjendtligt og utilnærmeligt end nogensinde før. De stiller dog op da Sandrilene tvinges til Namorn for at besøge sine godser og sin kusine, kejserinde Berenene. Men ingen af dem er forberedt på hvad der venter dem ved kejserindens hof ...

Torn mærkede hvordan Rosentorns bevidsthed og magiske kraft trak sig væk, som om hun var faldet ud over en dyb afgrund. Han satte i et spring efter Rosentorn og fik fat i en lille, flagrende rod af hendes kraft. Torn rullede sig sammen til en kugle og faldt som en sten efter sin døende læremester ... Alting omkring ham var mærkeligt. Billeder og lyde som forekom både spøgelsesagtige og velkendte strømmede ham i møde og forsvandt igen. Han åbnede hånden og betragtede den tot af Rosentorns kraft han havde haget sig fast i da de var begyndt at falde. Hans fødder var nøgne, og under dem mærkede han en storbygades grå brosten. Der var hverken vinduer eller døre i de høje, dystre bygninger der tårnede sig op omkring ham. Her i denne grå stenlabyrint var alt dødt ...

Kentauren angreb med højt løftet huggert. Keladry kastede sig frem. Hun stødste hellebardens lang, skarpe klinge ind i kentaurens mellemgulv og rykkede opad. kentauren knugede om maven idet han faldt. Blod trængte frem mellem hans fingre. Ingen healer kunne hjælpe ham nu ... Keladry bliver væbner hos Raoul, der har kommandoen over Kongens Livgarde. Hun følger med på den kongelige rundrejse gennem Tortall, og hun må kæmpe mod både banditter og udødelige væsner. men for at bliver ridder må hun udholde det værste: Prøvelsens Kammer.

Vindtråden begyndte at hvirvle om sig selv. Lidt efter lidt voksede den sig højere og bredere. Da den var ved at trænge Trisana ud af den magiske cirkel, sendte hun den op i luften og den søge ned i det filtrede tornekrat. Her sugede den grene, nåle og torne til sig. Hun dirigerede hvirvelvinden fri af tornekrattet og sendte den fremad. I samme øjeblik den nåede havet, forvandlede den sig til en skypumpe. Den voksede sig tykkere og højere på vejen ud mod piratflåden ...

I drømmen så grævlingen på Daine og sagde: ”Hvis du lytter grundigt og længe, kan du høre enhver af os, tilkalde enhver af os, når som helst du ønsker det.” Daine og dronningens staldmester er ved at drive en flok ponyer til Tortall, da de bliver angrebet af uhyrer, men skovens dyr kommer dem til hjælp. Efterhånden lærer Daine at udvikle sine magiske evner, og da Alannas borg bliver omringet af en overmægtig styrke, bliver hun for alvor tvunget til at bruge sin vilde magi for at gøre grævlingens ord til virkelighed ...

Der er gået tre år siden Beka satte livet på spil i Caynns kloakker under jagten på falskmøntnerne, og hun er nu et respekteret medlem af profossens Drabantkorps. Hendes liv tager en uventet vending da hun en sen nat bliver vækket af profos Germond selv, og sammen med sin makker, Tornfelt, bliver sendt om bord på et hurtiggående skib til havnebyen Caynn. De får intet at vide om den opgave de skal løse, men efter ankomste står det hurtigt klart at både kongefamilien og selve Tortall er truet ...

Sandrilene gik ind ad den åbne dør og standsede. Der var blod alle vegne. Jamars maltrakterede lig lå på gulvet. det værste af det hele var at hans afskårne hoved hang ned fra en af lamperne i en slynge, lavet af hans turban. 'Kan jeg være med til at fange forbryderne ved at danse?' Pascos øjne lyste. Sandrilene nikkede. 'Det er tanken. Men det hele falder måske til jorden hvis jeg ikke kan arbejde den negative energi ind i et net ...'