Søgeresultater: 19

Tessia er fanget i konflikten mellem Takados ikaner og troldmændene fra Kyralia. Hvor end hun kommer frem er der død og ødelæggelse.

Tessia er fanget i konflikten mellem Takados ikaner og troldmændene fra Kyralia. Hvor end hun kommer frem er der død og ødelæggelse.

Sonea er blevet optaget som førsteårsnovice på troldmandsakademiet, og havde hun tidligere følt sig anderledes og ildeset, er det intet mod hvad hun nu må stå model til af hån og nederdrægtigheder. Samtidig fjernes et af hendes få sikre holdepunkter, da Dannyl må sejle rundt til de omkringliggende lande for at varetage sin stilling som viceambassadør. Sonea føler sig snart meget alene med kun Rothen at kunne gå til. Regin, en adelig kyralier, får snart vendt hele klassen mod hende. Da også Rothen bliver blandet ind i de ondskabsfulde rygter, sætter hun alt ind for at slippe væk fra Regin og hans tilhængere ...

Krigen mellem cirklianerne og pentadrianerne er forbi. Skønt De Hvide vinder slaget, og de sorte troldmænd og deres krigere må trække sig tilbage, er tabene store på begge sider. Præstinde Auraya af De Hvide forsøger at komme sig over at have mistet sin elskede Leiard og af de mareridt som krigen har givet hende. Den unge, pentadrianske kvinde Reivan kommer i lære som gudernes tjener i Helligdommen. Troldkvinden Emerahl og hendes gamle ven Mirar er sammen flygtet op i bjergene i Si. Her kæmper Mirar og Leiard stadig om kontrollen over den samme krop. Og prinsesse Imi, datter af kongen over havfolket Elai, drager ud på et risikabelt eventyr for at skaffe en helt særlig fødselsdagsgave til sin far ...

Soneas tyve år gamle søn, Lorkin, melder sig som assistent for Dannyl, som er nyudpegede ambassadør i Sarkana, Kyralias tidligere ærkefjende. Det passer ikke Sonea, og da der kommer meddelelse om at Lorkin er forsvundet, er hun desperat for at tage af sted for at finde ham. Men hvis hun forlader Imardin for at hjælpe ham, kan hun aldrig vende tilbage igen. Desuden har en god gammel ven, bandelederen Cery, brug for hendes hjælp. Hans kone og børn er blevet myrdet af den mystiske Tyvejæger, som har huseret i Imardin i adskillige år, og noget tyder på at morderen har en troldmand til hjælp … Fortsættelsen til De Sorte Troldmænd

Sonea gjorde store øjne da en kommentar i bogen afslørede, at antikkens troldmænd kunne forøge deres egen kraft ved at trække på deres lærlinges kraft. De udøvede sort magi. Sonea kunne ikke få sig selv til at tro det. Hun læste kommentaren flere gange, men der var ingen tvivl, selv om forfatteren brugte en anden betegnelse – højmagi ... Sonea får nogle bøger af Akkarin, som med ét gør op med alt hvad hun hidtil har lært, og hun konfronteres af nye spørgsmål: Er den sorte magi gennemført ond? Er Akkarin? Og er troldmandsakademiet i virkeligheden så sikkert som alle tror? Sonea står pludselig over for mange nye og svære valg – valg der kan afgøre hendes fremtid inden for troldmandslavet for altid ...

Al farve forsvandt fra Rothens ansigt. Sonea mærkede panikken røre på sig. Akkarin vidste alt. „I ville afsløre mig hvis I kunne,“ sagde Akkarin. „Det kan jeg ikke tillade. Fra nu af overtager jeg ansvaret som Soneas læremester.“ Fra det ene øjeblik til det andet finder Sonea sig udelukket fra alt hvad der er trygt og rart på akademiet. Hun nægtes al kontakt til Rothen. De andre novicer, og især Regin, ser ned på hende og er misundelig over at en tøs fra slummen har fået den ærefulde plads som oldermandens udvalgte ...

Krigen mellem den cirklianske hær og den pentadrianske hær er nært forestående. Den unge præstinde Auraya sender en spion ud på en farlig flyvetur, men det går helt galt. Også hendes forhold til drømmevæveren Leiard begynder at halte.

Den unge kvinde Auraya bliver udvalgt til at blive en af De Hvide, som er fem mennesker, der er gudernes repræsentanter og som bliver udstyret med udødelighed. Auraya bliver begavet med usædvanlige og magtfulde evner, men hun har kun kort tid til at vænne sig til sin nye status, for sort trolddom, krig og ødelæggelse begynder at hærge landet.

Akkarin! Akkarin! Sikke et nydeligt sted du har her! Billedet af troldmandslavets port med akademiet bagved dukkede op for Soneas indre blik. „De er her,“ mumlede Akkarin og slap hende. „Arenaen?“ spurgte hun. Han rystede på hovedet. „Kun som en sidste udvej,“ sagde han og gik mod døren. Sonea trak vejret dybt. Nu var der ingen vej tilbage. Sonea og Akkarin, som er forvist til Sarkanas ørken, bliver klar over at ikanerne tænker på at tilintetgøre Imardin og hele troldmandslavet. De må forsøge at standse dem, inden det er for sent. Men hvordan skal de, som udstødte troldmænd, nogen sinde nå usete tilbage og få troldmandslavet til at tro på sig?

Sonea er en pige fra slumkvarteret, en helt almindelig gadetøs – lige indtil hun ved et tilfælde opdager at hun har magiske evner. Hun vejede stenen i hånden. Hun ønskede inderligt at ramme, bare én gang. Af al kraft slyngede hun stenen mod de forhadte troldmænd ... Med et skarpt smæld brød stenen gennem deres magiske skjold og ramte en troldmand lige i panden ... Med ét befinder Sonea sig i en konstant flugt fra de sorte troldmænd.

Den hvide død hærger i Si og truer med at udrydde siyeerne, og præstinde Auraya kæmper side om side med drømmevæver Mirar for at redde det flyvende folk fra den frygtelige sygdom. Gudstjener Reivan forsøger at hjælpe prinsesse Imi ud af sit fangenskab og hjem til sin far. Og troldkvinden Emerahl drager ud for at lede efter sine gamle venner: de sidste af de Vilde fra den gamle verden.