Søgeresultater: 17

Der er ankommet noget nyt til Garden End Statshospital. Det skræmmer selv det garvede personale fra vid og sans. Det skulle være Simon Featherwell, anholdt for mangedobbelt mord, som var indespærret i gummicellen på den lukkede, men kan en enkelt mand virkelig skabe så meget frygt ved det blotte øjesyn?
De opklaringsmæssige aspekter ser ikke godt ud, hvad mordene angår. Det eneste menneske, Simon vil udtale sig til, er sin barndoms præst, McGregory. Da præsten ankommer, bliver han lukket alene ind i cellen, efter Simons udtrykkelige ønske.

Her begynder beretningen om, hvordan en hyggelig fisketur udviklede sig til en kamp for livet. Historien Simon fortæller, er dog ikke helt let at have med at gøre. Han nægter nemlig at komme ud fra skjulestedet under briksen, på trods af at lyset er slukket. Desuden er det svært for præsten at sidde i en celle, der er vanvittig varm og ildelugtende af havet fra dets værste side. Hvad der fremkalder denne stank, er McGregory uvist, men det er tydeligt, at Simon ikke har det godt efter den frygtelige fisketur. Ikke alle fangster er nemlig positive, har han bittert erfaret.

Det udvikler sig hurtigt til et kapløb mod tiden for Simon at komme af med sin beretning, for han får det konstant værre.

Jorden har mødt sin undergang, Siin-Dii-Jee er død, og regnbuedimensionerne trues af en altoverskyggende ondskab, som forsøger at rejse sig ved hjælp fra GlæGanna og Mandators Kappe. Alex er forsvundet i Vægverdenen, Galaxos kommer på sporet af Den Gyldne By, og endnu en drømmetjener bliver sat i spil. Mange forsøger at nå deres mål, og som ved magiens kraft synes alle interesser at mødes ved Trevejen ...

Konflikten mellem Miranda og Gabrielle spidser til. Begge vil vinde Alex. Pigerne udvikler stærke magiske personligheder, og deres kamp truer nu både regnbuedimensionerne og Jorden.

I Ondskabens Dimension opruster den hensynsløse GlæGanna en monsterhær som skal knuse al modstand, men Siin­-Dii-­Jee træder i karakter, og krigen mellem mørket og lyset bryder ud, med døden som eneste vinder ...

Helikopteren gik ned til en højde af 150 meter og fløj ind over Anholt. Der lå en lille klynge huse ikke langt fra havnen. Der holdt et par enkelte biler, men der var ingen mennesker at se. Anholt har indtil videre undgået den verdensomspændende katastrofe, men det er kun et spørgsmål om tid før helvede også når det lille øsamfund. KADAVERJAGT foregår i samme univers som KADAVERMARCH, men er en selvstændig historie der kan læses uafhængigt.

„Dyrene vil leve videre som om intet er hændt. De kom før os, og de vil stadig være her, når vi til sidst har fortæret hinanden ...“ LIFESUPPLY™ hedder et nyt vidundermiddel, der forlænger folks liv. Det bliver lynhurtigt Jordens mest populære medikament. Da de katastrofale bivirkninger går op for videnskaben, er det allerede for sent. Menneskeheden har underskrevet sin egen dødsdom. Romanen følger en række vidt forskellige personer, der kæmper for overlevelse i en civilisation, som lever på lånt tid.

13-årige Miranda får en aften besøg af sin drømmetjener, ændrodrill’en Mr. Spoing, som er dimensionsdetektiv fra en anden dimension. De frygtede Nomaer er i tusindtal på vej mod Jorden. Menneskeheden vil blive udslettet, hvis Nomaerne ikke bliver stoppet. Hullerne mellem Jorden og de omkringliggende dimensioner bliver stadig større, og det er delvist Mirandas skyld. Det bliver nu hendes opgave at afværge Nomaernes ankomst til Jorden, og for at stoppe de rædselsvækkende dræbere skal Evighedens Port lukkes. Sammen med den jævnaldrende Alex må hun drage ud med dimensionsdetektiverne for at finde Optaklen. Men det bliver et kapløb mod tiden …

Evighedens Port (DRØMMETJENERNE 1) handler om de mange dimensioner, som eksisterer ud over vor egen. Den handler om at blive voksen og om at tage ansvaret for sit eget liv. Den handler om at miste og vokse. Den handler om forelskelse og tillid. Men først og fremmest handler den om Mirandas nervepirrende kamp for at forhindre Nomaernes invasion, som utvivlsomt vil betyde Dommedag for menneskeheden.

Jeg har længe haft lyst til at skrive en kriminalroman - faktisk har jeg skrevet én tidligere; en slags Sherlock Holmes-pastiche der hedder Gargoylens gåde - men det er svært at finde på noget nyt i en genre, som er så udforsket som kriminallitteraturen. En dag fik jeg så den idé om at lave en antropomorf fortælling, altså en historie hvori dyr opfører sig, taler og tænker som mennesker. Det bedst kendte og mest vellykkede forsøg er uden tvivl Carl Barks berømte serie om Anders And. Og fordi jeg er vild med fugle, fandt jeg på at kombinere de to ovenstående muligheder. Resultatet blev en bog som foregår i Storskov; et forurenet, overbefolket område der på sin egen måde minder om en menneskeby. Som enhver anden storby har Storskov sin egen politistyrke, og skovens beboere lægger ikke vingerne imellem, heller ikke når det gælder mord! Så da playbird'en Evald Allike findes myrdet i sin dyre penthouse-lejlighed i toppen af Den Gamle Eg bliver kommissær Dompap og hans medhjælper, overbetjent Råge straks sat på sagen. Sporene leder i flere retninger, og de to politifugle har vidt forskellige meninger om, hvordan den skyldige skal findes, så de begynder hurtigt at efterforske på hver sin facon. Der går ikke lang tid, før politiet finder ud af, at denne sag stikker dybere end det umiddelbart ser ud til, og at det første mord hurtigt kan føre til flere... - Dennis Jürgensen

Let er det ikke at starte på en ny skole, og bedre bliver det ikke af, at den ottende klasse Gotfred går i, ikke er helt almindelig. Tre af fyrene er nemlig SÅ rå. Det er i hvert fald, hvad de giver sig ud for i deres lille klub, hvor klamheden og særhederne sættes i højsædet. De tre synes, at Gotfred godt må komme med i klubben, fordi "han virker meget frisk. Lidt vattet måske, men det skal vi sgu' hurtigt få rettet op på..." (citat fra bogen). Gotfred bliver glad for at høre, at han så hurtigt får mulighed for at få nogle venner, på trods af at han ikke helt forstår ideen med deres særheder. I klubben er der visse regler, der må overholdes. Når man er hård, er der ikke noget med at vise følelser eller handle utjekket. Det forventes af medlemmerne, at de ryger.

For Gotfred er det ikke helt let, og han hvirvles snart ind i et spændingsfyldt dobbeltspil med klubbens medlemmer på den ene side, og hans lyst til at være ganske almindelig på den anden. At han ikke ryger, gør det ikke lettere for ham, men det klares med en plasticcigaret med mentolsmag. Det er jo for alt i verden vigtigt at se hård ud.

Imidlertid er de tre fyre ikke de eneste, der har set Gotfreds kvaliteter. Pigen Ninja er simpelthen brændt så varm på Gotfred, at hun vil have ham. Der går dog ikke at have en kæreste, er du blød, mand? Det vil jo ødelægge Gotfreds medlemsskab i klubben. Men kan han holde dobbeltspillet kørende, når Ninja ikke hører til den generte type?

Dennis Jürgensens "Er du blød, mand?" hører til blandt hans tidlige ungdomsbøger. Som i mange af de andre bøger går det over stok og sten i et hæsblæsende tempo. Gotfred er med det samme viklet ind i sin nye skoles mere interessante tilfælde. Han synes ikke at vide hvorfor, men tager det bare som det kommer med en god potion øhh'er og æh'er. Langsomt lærer Gotfred da også hvordan man begår sig både over for en påtrængende pige og i en pølsevogn med rødderne. Et dejlig uskønt og uvant billede af skolegangen i folkeskolen som den måske burde tage sig ud til glæde for både drenge og piger. Den overdrevne stil vil få selv den sløveste læser til at bryde ud i grin op til flere gange.

Denne korte roman er min første "rigtige" science fiction-historie. Jeg har tidligere skrevet bøger med science fiction-temaer, men de har været blandet sammen med andre genrer, f.eks. Kadavermarch (splatter/SF).

Science fiction har altid fascineret mig, både på film og i litteraturen. Det er en genre med stor spændvidde og kolossale muligheder for at gå nye interessante veje. Her er det let at liste det berømte budskab ind i plottet og underholde på samme tid. Filosofi & fantasi kan mødes i en vedkommende handling og samtidig være spændende.

Maskiner sanser ikke hud handler om gymnasiedrengen Johnny Uno, der er fuldstændig overbevist om, at han er en maskine. Han taler og tænker som en robot og vil ikke følge velmenende råd fra forældre, venner eller lægen, der alle forsøger at kurere Johnny for hans grille. Johnnys bedste ven, Renny, mener at han er usikker. Johnny skal bare have et kammeratligt skub i retning af den dejlige Diana, som er forelsket i ham. Men Johnny er ikke indstillet på kærlighed. Han er programmeret til at skrive i døgndrift på en mystisk bog, hvis indhold han ikke engang selv kender. Det lyder vanvittigt, men Johnnys mærkelige opførsel afskrækker ikke Diana. Hun flirter livligt og prøver at få ham på andre tanker. Pludselig kommer hun til at stå i vejen for arbejdet med bogen, og Johnny ser kun én udvej:

Diana må elimineres!

Bogens titel refererer til Philip K. Dick's berømte science fiction-roman Do Androids Dream of Electric Sheep? (På dansk: Drømmer androider om elektriske får?) Efter min mening er det én af de bedste science fiction-titler nogensinde. Romanen blev i 1982 filmatiseret som BLADE RUNNER, et scenisk mesterværk instrueret af Ridley Scott med Harrison Ford i titelrollen.

Dennis Jürgensen

(Pust) Mit navn er Elmer Guldbrandsen. Jeg er klassens nørd, men det skal snart få en ende. (Gisp) Jeg er altid blevet drillet og holdt udenfor. I folkeskolen stod den på buksevand og linealsmæld. I gymnasiet er jeg blevet 'accepteret' fordi de andre skal skrive mine fysikrapporter af. (Støn) De er i færd med at lave et udspekuleret nummer med mig, men jeg har gennemskuet dem. Det er for resten temmelig uhyggeligt. Næsten som om der er magi med i spillet. Det begyndte en forårsdag i konditoriet, hvor jeg ... Nårh ja, nu kan du jo selv bedømme. Jeg må videre med træningen ...

Det hele starter i en burgerbar. Vores helt, Edgar, ser hende, den ultimative skønhed med de flotteste blå øjne, ved det bord han sidder ved, mens han er ved at fortære en burger. Lammet over hendes skønhed taber han bøffen fra sin burger ned i hendes avis, hvorefter han ser sig nødsaget til at erstatte den for enhver pris. Sådan starter "Jord i hovedet". På en temmelig gakket måde forsøger Edgar at komme i kontakt med drømmepigen i sit liv. Desværre lader alt til at gå galt, og Edgar drager konklusionen, at han er forbandet og desuden lider af en dødelig sygdom. Det hele bliver ikke bedre af, at han er alene i forældrenes store rønne af et hus, hvor ingen kan komme ham til undsætning.

For Edgar er der ikke nogen mellemvej, da han først har fået kontakt med hende; et liv uden hende er ikke noget liv. Altså er der ingen vej udenom selvmord, hvis hun kommer udenfor hans rækkevidde. Og med alle de uheld forbandelsen nedkalder over ham og sygdommens fremmarch, skulle dette ikke være umuligt. Da han ydermere får job i en bedemandsforretning synes dette som et sikkert tegn fra skæbnen.

Syv 3. g'ere fra Elverhøj Gymnasium kaldes til biologilokalet, hvor de finder et uhyggeligt lig hængt op på stativet til skolens skelet, men den mystiske morder slår til igen, og igen