Søgeresultater: 4

Engang eksploderede jeg daglig, og jeg blev en supernova, 40.000.000 gange stærkere end solen. Nu er jeg en cool og tough sten.Mine interesser er flyene, stjernerne og Roisin Murphy. Mine venner hedder Lukas og Søren Snif. Vi bor helt derude, hvor gyllevognen overhaler, og man drikker sig stiv i Danish Pride.Min fremtid taler vi ikke om.Måske sker der ting hjemme hos os, som ikke må ske.

"„Jeg hedder Sara.“ „Sara,“ sagde jeg. „Smukke Sara: dét klinger! Mit navn er Jonathan. Du kan også kalde mig Skat, hvis du synes.“ Hun så på mig; hendes ansigt var stadig neutralt som om jeg intet havde sagt. Et par af pigerne ved hendes side kom til at fnise, men hun fortrak ikke en mine. Jonathan, der normalt har styr på pigerne, kommer ikke langt med sin smarte facon, når det drejer sig om at imponere gymnasiets nye pige. Dette bliver starten på en stille og stædig leg mellem Sara og Jonathan. En leg der langsomt udvikler sig til et spil og en kamp for at holde facaden."

"Det er ikke altid nemt at vælge 17-årige Mia synes i hvert fald, hun står over for nogle svære valg. Hvad skal hun lave, når hun er færdig med skolen? Er hun parat til at flytte langt væk til New York for at studere musik på det berømte Juillard College? Kan hun klare at bo så langt fra sin kæreste? Og fra sin familie og venner? Og hvis hun ikke vil flytte, hvad skal hun så? Der er heldigvis stadig et halvt år, til Mia er færdig med skolen, så hun har endnu tid til at overveje, hvad hun vil. Men en morgen i februar, da Mia og hendes familie er ude at køre, sker der noget forfærdeligt. Noget, der er så stort og alvorligt, at Mia pludselig kun har et eneste valg tilbage. Et valg, der overskygger alle andre. Et valg, der handler om liv eller død. Hvad ville du vælge, hvis det var dig? "

Charlottes liv fortsætter hvor det slap i Sandheder & Løgne med fester, veninder og familie. Jason lagde telefonen på spisebordet og blev stående med ryggen til mig. Han kørte den ene hånd over issen et par gange. Så vendte han sig langsomt imod mig. At se Jasons ellers stålfaste ansigtsudtryk udstråle en dyb frustration skræmte mig så meget at tårerne flød over. I dette sekund ønskede jeg brændende at jeg kunne skrue tiden tilbage til første skoledag, at jeg ikke havde fået øje på Oliver, ikke havde danset med ham, kysset ham, gået i seng med ham, ikke en-hel-masse … ”Charlotte. Sæt dig ned,” sagde Jason med dyb alvor i stemmen.