Søgeresultater: 8

Johan havde så tit leget krig med de andre drenge. Han skød dem, de faldt døde om, og så rejste de sig igen. Derfor tog han det ikke så tungt, da krigen kom til Danmark. Nu er han blevet voksen og vender tilbage til sin fødeegn. Han tænker tilbage på det sidste halve år af besættelsestiden og hvor uvirkelig krigen virkede for ham som barn. Først nu, hvor krigen er slut, kan han mærke, at han selv voksede op under krigen. Jørn Birkeholm (f. 1937) har skrevet en lang række populære børnebøger og har endvidere været medforfatter til julekalenderen Jul i Gammelby fra 1979. Ved siden af sit virke som forfatter har Birkeholm blandt andet arbejdet som skoleinspektør og musiker.

"Kom, hurtigt her!" En høj og kraftig mandsstemme lyder igennem rummet. I døren til næste kælderrum skimter Elisabeth gennem støvskyerne omridset af en stor mand i arbejdstøj. Hun springer hurtigt ned fra bordet og løber, alt hvad hun kan, gennem vandet hen imod ham. Imedens hun løber, undgår hun igen at snuble. Han griber hende, løfter hende op og smider hende gennem luften til en ny mand, der står i det næste kælderrum. Her er helt lyst, for væggen ud til den smalle havestrimmel mod benzintanken har fået et stort hul (...) Manden, hun er smidt over til, rækker hende ud gennem hullet til en ny mand. Hun misser mod lyset. Hun er ude!



Jeg var der! 21. marts 1945 er historien om den 6-årige Elisabeth, der oplevede fejlbombningen af Den Franske Skole på Frederiksberg i 1945. Elisabeth overlever bombningen, men mister samtidig sine nærmeste kammerater, da mere end 80 børn mister livet denne dag. Det siges at tiden læger alle sår, men kan sådan et sår nogensinde læges? Elisabeth Lyneborg (f. 1939). Debuterede i 1979 med "Præster er osse mennesker" og har siden da skrevet en række voksen- og børnebøger, bl.a. erindringsbogen "Jeg var der! 21. marts 1945". Som forfatter lader Lyneborg sig ikke begrænse, og hun spænder vidt over humor, gys, historie, erindring og børnebøger - alt skrevet med en varme og en nerve, som vidner om at her en forfatter, med meget på hjerte.

" – I skal gå nu, råbte hun, - vil I ikke nok gå!

Gino vristede høtyven fra hende og svingede den triumferende. Gulia fik tårer i øjnene. Lidt efter stak Gino høtyven ned i halmen.

– Hvad er der i vejen?

Gulia satte sig. Hun snøftede højlydt. Jeg brød mig ikke om at se på det. Gino burde ikke opføre sig sådan over for hende, det kunne han ikke være bekendt.

– Kom, sagde jeg, - vi går!

– Ikke før jeg har fundet ud af, hvad jeg kom for, sagde Gino.

Jeg gik hen til ham. Gulia sad i halmen og græd.

– Det her vil jeg ikke være med til, sagde jeg.

– Hvad fanden, sådan en tyskertøs!

Gino tav pludselig og pegede. Jeg undrede mig over hans ansigtsudtryk og så i samme retning. Først kunne jeg ikke se noget for lyset fra den åbne glug, men da jeg anstrengte mine øjne, så jeg, at der sad en mand op ad muren helt inde under spærene."



Vi er i Italien i sidste del af Anden Verdenskrig. Landet er ikke bare i krig med tyskerne, men der foregår også små kampe mellem de italienere, der er venlige over for tyskerne, og dem, der hjælper de engelske piloter, der styrter ned over landet. Det medfører dødsstraf. Alligevel vælger tre unge at trodse faren og hjælpe… Ole Lauring (f. 1939) er en dansk forfatter, der har skrevet flere børnebøger. Ole Lauring skriver hovedsageligt historiske romaner for børn og unge og står blandt andet bag "Kajsa Keinil fra Lapland" og "Dronningens ridedreng".

16-årige Chris vokser op i Norge under Anden Verdenskrig. Han mærker krigen helt tæt på, da hans far bliver skudt af Gestapo. Det får Chris til at flygte op i fjeldene for at slutte sig til modstandsbevægelsen og kæmpe aktivt mod besættelsesmagten. Men da tyskerne i april 1945 bevæger sig op i fjeldene, må Chris blive voksen meget hurtigt og på en meget hård måde. Christian Bernhardsen blev født i Norge i 1923 og flyttede til Danmark i en ung alder. Han arbejdede i en årrække som journalist på Information, før han sprang ud som forfatter. Han står bag en lang række romaner og er særligt populær som forfatter til historiske romaner for børn og unge.

"Anden verdenskrig 1939-42" er historiker Aage Trommers skildring af de første tre år af krigen. Bogen formidler overskueligt og præcist, hvad der var det tyske naziregimes ærinde og motiv for invasionerne af Polen og Østrig, hvordan de forskellige alliancer blev formet, og hvorfor krigen udviklede sig som den gjorde i disse første år.

Læs også "Anden verdenskrig 1942-45" om krigens sidste og afgørende år.

Aage Trommer (1930-2015) var en dansk historiker og dr. phil. Aage Trommer gjorde sig særlig bemærket med din disputats fra 1971 om jernbanesprængningerne under den tyske besættelse af Danmark. Noget som skabte stor debat i samtiden. I løbet af sin karriere arbejdede han både som gymnasielærer og universitetslektor, inden han i 1974 indtog stillingen som rektor for Odense Universitet (nuværende Syddansk Universitet), hvor han blev indtil 1983. Aage Trommer blev slået til Ridder af Dannebrog i 1989 og modtog også Den Islandske Falkeorden. Han arbejdede efter sin afgang fra universitet i flere bestyrelser og var desuden tilknyttet Center for Koldkrigsstudier frem til sin pension i 2000.

"Pludselig lyder der nogle høje brag inde fra byen. Bragene er så høje, at det ikke kan være langt borte. "Gud, hvad var det?" Jeg går over til vinduet og linder lidt på mørkelægningsgardinet. "Væk fra vinduet," hoster Knud, "Vi får bøde, hvis man kan se så meget som en lysstribe. Alle vinduer skal være fuldstændig sorte, så englænderne ikke kan se os fra luften." Så ser jeg på uret. Mor skulle have været her for længe siden..."



Tolvårige Lotte bor midt i København under besættelsen sammen med sin bramfri og modige mor og morens syge ven Knud. Lottes far er i Tyskland for at tjene penge, hvilket hverken er nemt for ham eller for hans familie i Danmark. "Lotte og krigen" er en spændende hverdagsskildring fra Anden Verdenskrig set igennem en halvvoksen piges øjne. John Nehm (f. 1934) debuterede som forfatter i 1975. Han har siden skrevet en lang række romaner, noveller, digte, børne- og ungdomsbøger samt skuespil, primært inden for den socialrealistiske genre. Romanerne "Man går ind ad en port" og "Ståsted søges" dannede grundlag for Morten Arnfreds film "Johnny Larsen", og romanen "De frigjorte" blev i 1993 filmatiseret af Erik Clausen.

I romanen "Tusmørkebørn" skildres dagligdagen for to piger: Tilde, på 5 år og Maja på 7 år. De to piger er på mange måder hinandens modsætninger. Tilde er fyldt med liv, mens Maja er mere tænksom og bekymrer sig over skolen, krigen, sin fars opførsel og ikke mindst hans opfindelser... Romanserie i to dele, der følger børnene Tilde og Maja under og efter anden verdenskrig. Gerd Rindel (f. 1941) er en dansk forfatter, der primært har skrevet romaner for børn og unge. Rindel debuterede i 1981 med romanen "Øretævens vej", der er første af fire bind om børns liv i 1870‘ernes Danmark. Rindel er kendt for ofte at hente sit materiale i historiske konflikter. I 1984 modtog Gerd Rindel Kulturministeriets Børnebogspris for "Øretævens vej", "Slagsmål og silkebånd" og "Brændevin og vokseværk".

"Anden verdenskrig 1942-45" er historiker Aage Trommers skildring af de tre sidste år af krigen. Bogen formidler overskueligt og præcist, hvordan krigen formede sig ved de mange fronter rundt omkring i verden, hvorfor Hitler til sidst måtte give fortabt, og hvilken betydning for krigens endelige afslutning atombombesprængningerne over Hiroshima og Nagasaki i august 1945 havde.

Læs også "Anden verdenskrig 1939-42" om de indledende årsager til krigen og de efterfølgende tre år.

Aage Trommer (1930-2015) var en dansk historiker og dr. phil. Aage Trommer gjorde sig særlig bemærket med din disputats fra 1971 om jernbanesprængningerne under den tyske besættelse af Danmark. Noget som skabte stor debat i samtiden. I løbet af sin karriere arbejdede han både som gymnasielærer og universitetslektor, inden han i 1974 indtog stillingen som rektor for Odense Universitet (nuværende Syddansk Universitet), hvor han blev indtil 1983. Aage Trommer blev slået til Ridder af Dannebrog i 1989 og modtog også Den Islandske Falkeorden. Han arbejdede efter sin afgang fra universitet i flere bestyrelser og var desuden tilknyttet Center for Koldkrigsstudier frem til sin pension i 2000.