Søgeresultater: 4

En aften går Merles mor på værtshus og kommer ikke hjem igen. Ikke den næste dag, og heller ikke dagen efter.
                      Mormor er i Jylland, mor har en dårlig periode, og juleferien er lige begyndt. Så Merle beslutter at tage ud for at finde den far, som ingen vil fortælle hende om. Hun tror, hun ved, hvad han hedder, og måske hvor han arbejder. For Merle bliver det en rejse ud i det ukendte efter et menneske, hun aldrig har mødt - men som forhåbentligt vil hjælpe.

Jeg tæller mine skridt er en ny gribende og hjerteknugende fortælling af  Anne Sofie Hammer. Det er en  beretning om at være barn af en alkoholiker set gennem den 10-årige Merles loyale og kærlige blik. Jeg tæller mine skridt er ligesom forfatterens prisvindende bog, Vi ses, Pellerøv, velegnet til litteraturundervisningen på Mellemtrinnet.

Martha Flyvholm Todes debut På Bornholm må man græde overalt er en intens og fortættet kortroman om en ung pige i sorg.

Maria går på gymnasiet og har lige været udsat for det værst tænkelige, nemlig, at hendes stedfar Tore dør. Det værst tænkelige er en abstrakt størrelse at forholde sig til, især for Maria, der har svært ved at mærke noget som helst. I et forsøg på at få styr på sig selv, stykker hun verdenskort, minder og oplevelser sammen, så både hendes mor, hendes papbrødre, Tore, hendes kæreste i England og hun selv, kan rykke tættere sammen og skabe mening på ny.

Pressen skriver:

»Det er en livsbekræftende roman, for den er i sig selv ikke perfekt. Sproget er råt, ærligt og spot on […]Jeg glæder mig meget til at læse mere af Martha Flyvholm Tode.«
9/10 – Bookeater

»Debut-forfatter imponerer med klog roman om følelser og fiskefrikadeller […] Det er meget smukt beskrevet, hvor meget der kan ske, når der ikke sker noget.«
***** – Steffen Larsen, Politiken

»Historien om Maria og hendes sorg er velskrevet, vedkommende og flot komponeret […] En rigtig fin udgivelse som jeg med begejstring kan anbefale.«
–  Helle Laursen, Lektør

»Det er en kort, velskrevet og engagerende bog, og det lykkes fint for Martha Flyvholm Tode at tegne et portræt af en ung kvinde, som har vanskeligt ved at håndtere sine følelser i mødet med døden«
**** – Svend Skriver, Kristeligt Dagblad

»Martha Flyvholm Tode skriver sig ind i en ny tradition af debuterende unge stemmer, der fatter sig i korthed og alligevel skriver store eller vigtige historier om livet, døden og det midt imellem […] Selvom temaet for bogen er at miste en man elsker, blev jeg glad, da jeg læste bogen. Den er skrevet så enkelt og fint, at den fortjener at blive læst højt. Og det er ikke nemt at skrive enkelt!«
– Jane Andersen, Bogblogger.dk

»Hvis man nogensinde har mistet eller kommer til at miste i sit liv bør man læse denne lillebitte bog […] Martha Flyvholm Tode rammer plet med hvordan det føles. Følelsesløsheden, sorgen, samtalerne. Selvom det ikke var min egen situation, beskrev hun alligevel min egen situation, for sorg er, trods det at den er meget individuel også meget ens.«
***** –  Kathrine Packniuk, Bibliokattens bøger

»Den bog er et lille mesterværk […] og så skriver hun på en måde, der viser, at hun er sat i verden for at fortælle historier og arbejde med sprog. Hendes debut-fortælling dufter af talent […] Og bogen er så begavet og stilrent komponeret, at det vil være en underdrivelse at betegne den som en ungdomsroman. Det er en kortroman for mennesker i alle aldre. Det er en dejlig fortælling for alle, der holder af livet og af mennesker. Jeg glæder mig allerede til Martha Flyvholm Todes næste bog.«
– Arne Mariager, Fredericia Dagblad

»På Bornholm må man græde overalt fremstår som en velorkestreret oktet i mol, instrumenteret uden mislyde og falske toner, med monologer og dialoger, bogcitater og mails, stramt opbygget af otte forskellige tekstelementer […] En blændende debut«
***** – Kari Sønsthagen, Berlingske

»Martha Flyvholm Tode har skrevet en lille smuk roman om overlevelse. Den er lige til at tage med i baglommen og tage frem, når det værst tænkelige sker.«
– Anita Brask Rasmussen, Information

»[E]n stærk og ikke mindst veludført roman. På Bornholm må man græde overalt minder os på smuk vis om, at livet både indeholder glæde og sorg - og til tider fiskefrikadeller i H. C. Ørstedsparken.«
– Rikke Schmidt Maltesen, Litteraturmagasinet StandArt

»Den bog skal man læse.«
– Julia Lahme, Go'morgen Danmark

Vedkommende og bevægende roman, der kaster lys over alle de forskydninger og komplicerede følelser af skyld, afmagt, kærlighed og frustration, der sker i en familie, når den ene teenager dropper ud af gymnasiet og burer sig inde på sit værelse på grund af angst, mens den anden fortsat har skole, venskaber, fester og endda en spirende forelskelse, der kalder. 

Astrid og hendes storesøster Cecilie går begge i gymnasiet. Astrid burde nyde tiden i 1.g, og Cecilie burde glæde sig til studentertid og sabbatår. Men Cecilie er syg med angst og har brug for mere og mere hjælp til at klare selv de mest basale ting. Hele familien er under stort pres, men selvom alle ofrer sig for at få dagligdagen til at køre rundt, går Cecilies liv bare mere og mere i stå. Astrid vil gøre alt for sin skrøbelige storesøster, og den dårlige samvittighed over ikke at kunne hjælpe ligger som en konstant underlægningsmusik i alt hvad hun foretager sig. Men da Astrid forelsker sig, begynder livet at folde sig ud på en ny måde. Pludselig ser hun sig selv og sin familie med nye øjne. Men kan Cecilie holde til, at Astrid begynder at prioritere sig selv og følger sine følelser? Og kan man overhovedet blive sig selv uden at miste nogen eller noget undervejs?

’Kvantespring’ er fortællingen om de bittesmå bevægelser, der driver os længere og længere fra hinanden – eller tættere på. Bevægelser der har kolossal indflydelse på vores tilværelse. Og som i sidste ende kan være afgørende for, om vi finder modet til at springe ud i livet.

Martha Flyvholm Tode debuterede med et brag i 2017 med romanen På Bornholm må man græde overalt. Hvor debutromanen handler om en ung kvinde i sorg, portrætterer den nye roman en ung kvinde i tvivl. Anne holder pause i studierne og er i opbrud, da hun flytter med sin kæreste til København.Der er mange måder at leve sit liv på, og hvordan kan man vide, hvad der er det rigtige? Anne googler studiemuligheder og ordner lejlighed og er konstant i tvivl om det meste - fra de store livsbeslutninger til hverdagsspørgsmål omkring indkøb, indretning og væggelus.

Der går en tematisk tråd fra På Bornholm må man græde overalt til Man kan også være en søstjerne. Begge romaner beskriver et eksistentielt vakuum, men de kan læses uafhængigt af hinanden.

Om På Bornholm må man græde overalt skrev anmelderne bl.a.

Anmelderne skrev bl.a.:

»Debut-forfatter imponerer med klog roman om følelser og fiskefrikadeller […] Det er meget smukt beskrevet, hvor meget der kan ske, når der ikke sker noget.«
***** – Steffen Larsen, Politiken

”På Bornholm må man græde overalt fremstår som en velorkestreret oktet i mol, instrumenteret uden mislyde og falske toner, med monologer og dialoger, bogcitater og mails, stramt opbygget af otte forskellige tekstelementer […]

En blændende debut«
***** – Kari Sønsthagen, Berlingske

»Martha Flyvholm Tode har skrevet en lille smuk roman om overlevelse. Den er lige til at tage med i baglommen og tage frem, når det værst tænkelige sker.«
– Anita Brask Rasmussen, Information
 

»Martha Flyvholm Tode skriver sig ind i en ny tradition af debuterende unge stemmer, der fatter sig i korthed og alligevel skriver store eller vigtige historier om livet, døden og det midt imellem […] «
– Jane Andersen, Bogblogger.dk