Søgeresultater: 6

"I Olduvai-kløften i Afrika levede for ca. 500.000 år siden to forskellige stammefolk. Det ene kendte ikke til andre redskaber end våben: benkølle og dolk. De var jægere og krigere. Det andet folk havde lært sig at fremstille og bruge flinteredskaber. De var bofaste, blidere af natur og svagere end jægerne. Da klimaet ændrede sig og de to stammer mødtes, var en kamp uundgåelig ..."

"Forsvind, dit gale spetakel!" knurrede korporalen og daskede ligegyldigt efter Castan. Den sorte gav sig til at danse som en bajads, pegede fingre ad korporalen og grinede skrækindjagende, mens han brugte mund ...

Spanieren løb med alt hvad trække kunne. Hans rigning var udsat for en voldsom belastning. Et sejl kunne blæse i stumper og stykker eller sprænge sine fald og ændre siuationen til piraternes fordel. Revenge skar ind på en stik sydlig kurs og optog forfølgelsen. „Giv ham et varselsskud og vis ham flaget!" Kommanderede Bonnet. „Måske kan det ham til at ryste på hånden …!"

I stedet for at springe uden for rækkevidde og gå i forsvarsstilling, som en skolet fægter normalt ville gøre, løb Henrik ind på livet af sim modstander og hamrede kårdeknappen i hans tinding, idet han trak våbnet ...

Henrik ramte ham hårdt og præcist, først i maven og så på siden af hovedet. Peter Kronstedt satte sig på halen med åben mund og mere overraskelse end smerte i øjnene ... Den 15-årige Henrik Ørn er født i år 1700 og bor på Sankt Thomas. Han er søn af den velhavende købmand og skibsreder Antonius Ørn. Danskerne på Sankt Thomas importerer i tusindvis af slaver fra Afrika. Disse slaver betragtes på ingen måde som mennesker, men udelukkende som arbejdsdyr, der skal klare det hårde arbejde på øens sukkerplantager ...

Lind rev geværet til sig og spændte hanen. „De er en stædig ung mand, hvad?" sagde han med en kølig, velovervejet ro, der virkede langt mere uhyggelig end hans sædvanlige snerren. „Jeg havde nu ikke troet, at De foretrak Deres kvinder bundet på hænder og fødder. Kniber det med kræfterne?" Henrik stod med hænderne hjælpeløst ned langs siden. Han havde glemt at få sine pistoler med. Lind var endnu engang den overlegne ...