Søgeresultater: 24

I "Hvad der videre hændte Tudemarie" følger vi københavnerpigen Marie, der måske har let til tårer, men alligevel tager tilværelsen i stiv arm, og gladeligt søger nye eventyr. Hun bor inden for Københavns volde i 1880’erne sammen med sine familie bestående af far, mor – og 9 søskende, så det skorter ikke på underfundige finurligheder både i og uden for hjemmet.

"Hvad der videre hændte Tudemarie" er tredje og sidste bind i serien om Tudemarie.

""Kom nu, ellers går jeg selv," hører hun Hansine sige.
"Det gør du ikke, Hansine! Det kan du ikke gøre mod frøkenen! Det er ikke hendes skyld."
"Hun gjorde det da frivillig, det kunne du da selv se."
"Jamen..." Hansine kommer helt nær, hun virker pludselig truende, stor og mørk.
"Nu kommer du med," kommanderer hun. Nethe bliver stående.
"Nå, men så bliv her! Så henter jeg de andre, og så går vi alle sammen ned til åen." Hun vender rundt og begynder at løbe. Nethe løber efter hende. Det kan hun ikke lade ske, det ville være forfærdeligt."

Omkring århundredskiftet får 16-årige Nethe plads i køkkenet på slottet Carlsholm, hvor Hansine allerede arbejder. Godsejerens datter Luise er på samme alder som de to kokkepiger, og umiddelbart lader det til at være det eneste, de har tilfælles. Men drømmene om kærlighed og et liv uden for godset går igen hos alle tre piger. Da Hansine og Luise begge forelsker sig i skyttens søn Peter, går det op for dem alle, at kærlighed ikke skelner mellem rig og fattig.

"Sommeren på Carlsholm" efterfølges af romanen "Rejsen til Nørrebro". Begge bøger kan læses hver for sig. Vibeke Bruun Arildsen er uddannet cand.mag. i dansk og har i en lang årrække undervist i Karen Blixens forfatterskab på museet i Rungsted. Hun står bag en række oversættelser samt ungdomsromaner som "Marlene og kærligheden" og "Sophie. Dronning af Danmark", som i øvrigt er udkommet på russisk.

"Flere gange hugger manden en lang kniv i brystet på kræmmeren, indtil han ligger helt stille.

Søren er ude af sig selv af skræk.

Blodet suser i hans ører.

Han er ved at sprænges og lige ved at skrige.

Han tør slet ikke se op mere."



Søren er kun ti år, da han i 1844 bliver sendt ud at tjene. Han håber at få lov at gå i skole, men frygten for at møde Bette-fanden og hans røverbande overstiger håbet.



"Hjælp - et mord!" er første del i serien om drengen Søren og hans liv i 1840'erne.

Hans F. Jensen, forfatter og tidligere museumspædagog og naturvejleder ved Sydhimmerlands Museum. Hans F. Jensen står bag en række faglitterære bøger om især livet i 1800-tallets Danmark. Interessen for svundne tider markerer sig også i hans børnebøger, der foregår i 1844 og handler om drengen Søren fra fattige kår.

"FLERE DANMARKSHISTORIER FOR BØRN er nye historier, som igen tager os med ud på en lang og spændende tidsrejse. De første historie foregår for 7000 år siden, hvor drengene Gnu og Ajo stjæler en båd og stikker til søs for at fiske. Det bliver dog mere dramatisk, end de lige havde regnet med. Bogen fører os frem til 1990 på Fyn, hvor pigen Ellen møder en arkæolog, der viser Ellen en udgravning, der skal vise sig at være af stor betydning. Arkæologerne har fundet et skelet af en stridsmand med sværd, økse og skjold. Hvem var han? Der er meget, der tyder på, at han var høvding, måske konge..."

Med sine fortællinger om Falkeøje skabte James Fenimore Cooper en helt ny genre: Indianerromanen. ‘Den sidste mohikaner’ er Coopers mest kendte bog og et af verdenslitteraturens mest læste værker. Denne udgave er den første uforkortede på dansk.

Idet jeg sætter i løb efter vognen, ved jeg, at jeg elsker Frej (…) Frej sidder i buret med hovedet nede mellem skuldrene og albuerne på knæene. (…) Vi får øjenkontakt. Han ved, at jeg er her. Og jeg kan se hans mund forme ordet "undskyld".

Hvorfor er vi stadigvæk hos Frejs farbror? Og hvorfor kommer han ikke i arbejde som falkoner? Vil han ikke? Til tider kommer jeg i tvivl om Frejs følelser for mig, og det gør det ikke lettere, at pigen Wilda, den mystiske dreng Belsko og min onde tvilling Katalin hele tiden rumsterer rundt i mit baghoved.

Den spændende fortsættelse til Herremandens datter.

BIND 1 I NY SPÆNDINGSSERIE TIL PIGER

Den moderløse Boel vokser op med sin følelseskolde far på den afsides herregård Falkenholt. Langsomt går det op for hende, at verden ikke helt hænger sammen på den måde, hun tror, og at hun måske ikke engang selv, er den, som hun troede, hun var...

"Slip mig," hvæser jeg og prøver at hive mig fri, men forgæves. Aldrig ville jeg have troet, at en gammel taterkælling kunne have så mange kræfter.[…]
"Du hører ikke til her," fortsætter hun og ser på mig med opspærrede øjne. "Du hører ikke til nogen steder. Du er ikke den, du ser ud til at være. Det er din skæbne. Du har aldrig været den, du er!"

Hvorfor er portrættet af min afdøde mor forsvundet?
Hvem er den mystiske unge mand på høstmarkedet, som vil kysse mig og kalder mig Katalin?
Hvor forsvinder mine kjoler og sko hen?
Og hvorfor kan jeg ikke holde op med at tænke på Frej?
Herremandens datter kan jo aldrig blive gift med en falkoner...

Glæd dig til at læse fortsættelsen i de to næste bind:
Falkonerens kæreste og Heksens søster!

I Sydengland, ved Dorsets forrevne og stormomsuste kyst, ligger Moonfleet – en lille fiskerby, hvor smugleri hører til dagens orden. John Trench, femten år og forældreløs, og Elzevir Block, krovært og smuglerleder, møder vi i de efterårsdage i 1757, hvor den værste storm i mands minde raser. Kisterne buldrer i krypten under Moonfleet kirke, og jorden slår sprækker, da vandet trækker sig tilbage. John opdager ved et tilfælde, hvor smuglerne skjuler deres gods, og han kommer på sporet af Mohunernes sagnomspundne skat: Sortskægs diamant. Århundreders længsler og drømme om rigdom og magt knytter sig til den – men også forbandelser og ulykke. Da John og Elzevirs livsbaner krydses, drages de ind i skæbnesvangre og åndeløst spændende begivenheder, der fører dem vidt omkring på begge sider af den engelske kanalkyst – og binder dem sammen i et smukt, ubrydeligt venskab.

10-årige Gajus vågner en morgen i sit hjem i Pompeji og opdager, at hans mor og far er gået fra hinanden. Hans mor er flyttet sammen med en anden mand, men Gajus beslutter sig for at finde hende.

På vejen møder han slavedrengen Kalos, der er stukket af fra sine ejere, og de to slår følge. De møder også pigen Diana, der er slave i en rig familie og glad for sin opgave med at passe på den nyfødte Julia.

Over dem rumler vulkanen Vesuv, og det er som om naturen holder vejret og bare venter på, at noget forfærdeligt vil ske.



Børnene fra Pompeji er en historisk roman, der udspiller sig i år 79 efter Kristi fødsel.

Maria Helleberg er født i 1956 og har siden sin debut i 1986 udgivet mere end 80 bøger. Hun er mest kendt for sine romaner for voksne, men hun har også skrevet mange bøger for børn og unge. Hendes historier handler ofte om historiske begivenheder med enten virkelige eller opdigtede personer i hovedrollerne.

Første del af fortællingen om Gajus og Kalos fra byen Pompeji.

Den døve klokker ved Notre Dame-kirken i Paris, Quasimodo, forelsker sig i sigøjnerpigen Esmeralda. Også hans herre, ærkediakonen Claude Frollo, er forelsket i hende, hvilket får ham til at glemme alt om sit præsteløfte.

Men Esmeralda har kun øje for den flotte og selvglade kaptajn Phoebus, som hun – trods mange beviser på det modsatte – mener gengælder hendes følelser.

Værket er bearbejdet og tilrettet moderne retskrivning.

OM FORFATTEREN
Den franske Victor Hugo (1802-1885) er med sin vidtspændende produktion en af 1800-tallets største forfattere. Bedst kendt er han nok for den historiske roman Notre-Dame de Paris fra 1831 og romanen Les Misérables, som udkom i 1862.

Anne fra Grønnebakken er en klassiker, der verden over læses i laser af både tweens, unge og voksne læsere.

Anne drømmer inderligt om at høre til. Så indsatsen er høj, da det gamle søskendepar fra Grønnebakken adopterer hende. Marilla og Matthew har egentlig brug for en dreng, der kan hjælpe til på gården, men det er Anne, der står på stationen. Rødhårede, ukuelige Anne, som er svær at komme udenom. Hun har fuld fart på, taler uafbrudt, drømmer og glemmer alt omkring sig. Ikke lige den hjælp, søskendeparret på Grønnebakken havde tænkt sig. Men Anne får hurtigt vendt op og ned på gårdens stille liv, og snart har Matthew og Marilla faktisk svært ved at forestille sig Grønnebakken uden Anne.

Anne fra Grønnebakken udkom oprindeligt i 1908, men med emner som feminisme, fordomme, mobning og venskaber på trods er bogen stadig aktuel i dag.

Obaldo bor i Nyboder i København med sin mor, far og tre søstre i 1830'erne. Sammen laver de fire unger en del ballade i kvarteret, men det er heller ikke let at være stille og artig, når man forestiller sig, at man er en vild pirat eller gerne vil lege kanonkrig med lyd på!

Læs også "Ungerne i Bjørnegade 5" og "Rikke fra Nyboder" om de selv samme unger bare lidt yngre.

Gudrun Eriksen (1894-1967) var en dansk forfatter og dansklærer. Hun boede i Roskilde, hvor hun også underviste ved Sankt Josef Skolen. Gudrun Eriksens fascination af lokalhistorie mærkes tydligt i bogserierne om "Kommandantens børn" og "Nyboder-bøgerne", hvor Københavns historie har en afgørende betydning for handlingen. Gudrun Eriksen færdiggjorde tredje og sidste del af den berømte serie om pigen Tudemarie, da forfatter Maria Andersen døde.