Søgeresultater: 3

Hej, mit navn er Oskar. Jeg er 15 år gammel. Da jeg var 11 år, fik min far alzheimer. Min far bliver væk er en meget rørende bog, hvor teenagedrengen Oskar fortæller om hverdagen med sin demente far. Han bliver gradvist mere syg, og den far, som Oskar har kendt og set op til, er ved at forsvinde. Det sætter en masse tanker i gang, og det ændrer livet for Oskar, hans mor og søskende. Men det binder dem også tættere sammen, og i fællesskab forsøger de at fylde de huller ud, som farens sygdom har skabt.

I 2011 vandt Sarah X Factor i Danmark. Selv om Sarah fredag efter fredag stod på scenen i TV, og der var masser af billeder fra showet i de kulørte blade, vil man næppe kunne genkende X Factor-vinderen på gaden i dag. I dag hedder Sarah Noah. Noah er transkønnet. Det betyder, at han er en mand, selv om han blev født med en kvindekrop. I denne bog giver Noah et ærligt indblik i sin kamp for at få en mandekrop. Og han lægger ikke fingre imellem. Han fortæller om de mange tanker og følelser, der opstår i processen, og om de fordomme, som transkønnede bliver mødt med. Han deler også særlige udfordringer ved at være transkønnet i et samfund, hvor vi gang på gang bliver sat i kasser baseret på vores køn.

Fordi vi aldrig må glemme, hvad terror, drab og frygt gør mod mennesker og et samfund. I 2011 var Tonje Brenna var 23 år og generalsekretær i AUF – det norske arbejderpartis ungdomsorganisation. Hun brugte al sin tid på politisk arbejde og på at forberede den årlige sommerlejr på Utøya, hvor hun befandt sig den 22. juli, da det utænkelige skete. 22. juli er en stærk øjenvidneskildring af den ufattelige tragedie på Utøya. Men det er også en bog om at leve videre, blive voksen, få sine egne børn og at se ting med nye øjne. Og om at få tid og plads til at tænke på sig selv som individ – uden at repræsentere en hel gruppe af overlevende. Tonje Brennas bog er en sammenhængende beretning om alt, hvad der pludselig og brutalt ændrede sig den dag i 2011. ”Dette er kanskje den beste boka om terroren som tok 77 liv og ødela mange flere.” Stavanger Aftenblad